- Project Runeberg -  Kjøbenhavns flyvende Post / 1828 /
283

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gilitouetter.

Vi.
Trettende Sithouerre.
Okdgydkkcn.

Matt fortæller i de gamle Feehistorier, at der un-
dertidett kom en Fee til de nhsodte Borns Vugge
og ønskede ei sielden Ondt over et eller andet af
dem. Saaledes kuttue vi antage, at en uvenlig
Fee har sinnget oed Magister Ordrigs Vugge-
"Gid du plages af en utreettelig Lhst til at snakke,
forenet med Mangel paa at ordne dine Tanker-o
Dett sidste Artikei vedkjender naturligviis Magisterrn
sig ikke, og derfor standser han ikke i sin Ordstrom
af Beskedenhed eller Forstandighed. Han kan ingen
Ven have udett den, sont vil taalmodig hare paa
ham, altid hare paa ham, og ansee ham for et
ufeilbarligt Orakel.

Hans herskende Lidenskab er Forfængelighed,
og han soger helst Omgang med saadanne Folk, der
fritage sig for selv at tanke, og antage hoittonende
Phraser for Beviser. Kommer nogen til at sige
ham imod, saa svarer han: »Du har Uret; ingen
forstaaer den Sag bedre end jeg, jeg kan skaffe Lhe
i det Emne." Bliver man ved, at gjere ham Ind-
vendinger, saa svarer han i Hidsighedx "Dn vaa-
serl Du tager Sagen ganske fra en nrigtig Side;
Din Menittg er dum, grundlee, fordanunelig, far-
lig for Stat og Religion.» Naar maa af Uvillie
over slig en Tiltale tier, saa raaber han triumphe-
rende: Seer J, jeg har Ret; han veed Intet at
svare l"

Tal med Magisteren, hvorom Du vil, om
Philosophiett eller Fiskebloderietz han er hjemnte i
Alt. Har Dit selv nogen Mening, saa vent ikke
at undgaae hatts Modsigelser. Tier Du, sor ei at
indlade Dig med ham, saa bliver han dog ved,
vidtiostig at bevise, at ingen anden Mening end
hans er den rigtige; og han bringer Dig upavtviw
lelig tilsidst saa vidt, at Du slet ikke veed, hvilken Me-
ning han har, og falgelig kan Du ikke sige ham imod.

Haab ikke, at vinde hans Bifald, ved at tem-
pe Dig efter den Mening, som han med trodsig
Iver forsoarede isjor. Han har en ganske anden
Mening iaar, og vel syv Gange har han skistet
Religion og Philosophie, dersom slig en Person-
Meninger kunde fortjene saa ophoiede Navne.
Vaer uh, og han er gammel; vlrr gammel, og Du
er ham ikke ny nok. Gjør ham opmærkson1 paa

hans Modsigelser, og Du faaer til Svar: at
Du ikke har forstaaet ham: eller at han ntt
er komineit til rigtigere Anstuelser. Ved den
Mængde af Ord, som strommer fra ham, vilde
det rare et Undervarrk, om tnan ikke greb ham
i Modsigelser, nten det bryder han sig ikke om;
hans eneste Hensigt er: at vorde brromt eller be-
rhgtet, som det kan falde sig; og delt gamle Sat-
ning: snak kuit virk! vaer ikke bange for Fadaiserl
Du sindcr altid Narre, som beundre Digl konuner
ham rigelig til Bedste. Tro ham ikke rolig, naar
Du seer ham stille; det er en Bulkan, sotn nlnter.
Korn blot frem med een Sætning, og strar hat-er
Du hans straidende Gjenmaele.

Tal otn Religion, og Dtt er ham ikke philoso-
phisk nok; tal omi-Philosophie, og Du er ham ikke
religios nok. Det Talent, hvori han isatr udmær-
ker sig, er, at gribe et udtryk, en enkelt Sætning
hos Andre, og fordreie dem saaledes, at de faae
en forhadt Betydning. Hatt var egentlig skabt til
Storinaoisitor.

Man maa aldrig i nogen Stridighed bilde sig
ind, at matt kan bringe Magister Orde-ig til at
indsee eller tilstaae: hvorom Striden egentlig er.
Han forsmaaet ingen Vending, den være anstaendig
eller anstodelig, alvorlig eller latterlig, for at stille
sig paa et saadant Punkt, hvorpaa han kan staae
og raabe. Hans Element er den uendelige Strid-
hvori han ene vil fare Ordet. Enhver Tvistighed
anseer han som er irrationalt Tal, der ingen Di-
visor har undtagen Eenheden, og denne Eenhed er
han selv.

Han gav aldrig ester i noget Punkt, undta-
gen for at modsige desto hastigere i et andet. Hvo
gider befatte sig med hans Virvar af Ord? Man
har forlængesiden opgivet ham, og gider ikke mere
sige ham imod-

Derover blev han trrgerlig, thi Mennesket vil
gjøre Opsigt. I sin Ærgrelse har han grebet det
Parti, at forkjettre Folk. Enhver verd, hvor let
det er i vore Dage, og man kan nn ligne ham ved
en Vægter, der griber i utide til Larmpiben, uden
at der er nogen Rod paafarde.

Theatret.

Til Læserne,
i Anledning af den nu ophorre
Meddelelse af Reperroirer.

Allerede ved den flydende Posts Begyndelse (sor-
rige Aargang Nr. 2) gjorde Redaeteuren sine Lee-
sere opmærksomme paa, fra hvad Synspunkt han
anskcde Meddelelsett af Theatrets Repertoirer be-
tragtet. Han sagde i den Anledning:

"2ldskillige offentlige Blade have hidindtil med-
deelt det Kongelige Theaters Repertoirer ugeoiis.
Omendsksandt dette vel ikke er skeet paa Directior
nens Foranstaltuing, saa har samme dog heller ikke
modsat sig en saadan Pnblieitet. Men ofte er denne
bleven misforstaaet as Publieum, som har troet at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:41:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kfp/1828/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free