Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
NNA.
Kjøbenhavns
Mand-egen den 15d-
Redigeret af I. L. Heiberg.
September-.
udgivea af Ferdinand prinrzlau.
En Everdags-fyiniorie.
———
VL
Faa Dage efter min Hjemkomst var det min Fad-
selsdag. Saamange Erindringer fra min Barndom
og ungdom lleebede ved denne Dag i Aaret. —-
Jeg var forunderlig tilmode, og isarr var Erindrin-
gen om min afdode Broder ret bleven levende hos
mig. For at forebygge alle mig ubehagelige Op-
hævelser havde jeg ikke navnet for min np Familie
at det var min Fodselsdag. Dog syntes mig at jeg
havde en vis barnagtig Lyst til at gjere mig den
behagelig, uden at jeg dog vidste hvorledes det kunde
skee. Om Aftenen da jeg sad i min sædvanlige
Kreds, horte jeg Maja spille og synge i Salen,
hvor hendes Fader sad hos hende. —- Det var far-
sie Gang siden min Hjemkomst at jeg horte disse
sode Toner. Jeg fogte strax en Anledning tll at
forlade det Værelse hvori jeg var med Friten, Jette
og Veninderne, der denne Aften vare meget talrige
og havde særdeles travlt. Jeg satte mig ubemerr.s
see ved Pianofortet, og overlod mig ganste til den
lange savnede Nydelse; uforstyrret at see og hoke
den hulde Gjenstand for alle mine Ønsker-. -— Det
forekom mig som om hun var bleven hlegere og
endnu sinere end tilforn; som om et lille melancholsk
Trak, der ofte svævede om hendes Mund, var
mere kjendeligt. Jeg havde mange Gange tanke,
at naar hun sang, udtalte og udtrykte hun et Svar-
meri, en Rigdom af Kjærlighed, som ellers aldrig
var at bemærke hos hende, saa at min Nodelse ved
hendes Sange tildeels bestod i den Illusion, hvori
jeg blev hensat ved Digterens eistovsfulde Ord paa
hendes Læber. Jeg syntes ofte, de henvendte sig
til mig. ledsagede af hendes stjvnne Toner. s-
Det var en smuk Sommeraften. Solen gik
ned ligefor Vinduet, og kastede sine rodlige Straa-
ler paa den Skikkelse, der for mig var den stjvnk
neste i Verden. Nogle af disse Straaler faldt og-
saa paa min Fido isom stedse laae paa samme
Sted, hvor jeg forsr fandt den), og de oplyste paa
en grasselig Maade dens dode Glas-im. De
besynderligste Tanker opstode hos mig. Min Tro-
stab mod Jette lignede jeg engang ved denne Hund.
Disse Ord syntes mig prophetisie. Da levede den.
Ntt laae den der ubevægelig, paa en ziirlig Pude,
og stirrede paa mig, som et Billede paa den Tro-
skab, der ikke havde Liv og Sjæl, og hvortil jeg
daarligen havde forpligtet mig. —- Maja sang just
Elaras Romaner i sorste Art af Ludlams Hule. Dette
Musikstvcre har altid sorekommet mig som et Man-
ster paa en Romance. Det Romantiste, det Svar-
meriske deri havde stedse grebet mig paa en seeregen
Maade. Ogsaa Ordene gjorde i Aften et dybeJndr
tryk paa mig. —- Saaledes var jeg selv kommen
Mbagh med revne Seil, for at opssge Kjarligs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
