Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hedene O. Da Sangen var tilende, sagde jeg:
«De udeladtr noget, troer jeg. Der staaer io i
denne Romaneet "Men Hjertet kan ei slippe
med Ankerer sit Haab." — Maja bladede i No-
derne. "Det staaer ikte her, sagde hun, saa maa
der vore et Vers udeladt." — «Det er meget slemt
as den som har gjort det, svarede jeg, thi det er
en meget smuk Tonke." —- Maja svarede intet, men
sang nogle andre Ting. Hr. H. havde imidlertid
forladt Varelset. Vi vare ene. Hun gjorde Mine
til at reise sig. Jeg greb hentet Haand, takkede
sor hendes Sang, og henreven as min Stemning,
gjentog jeg uvilkaarligt, halv sagte, i det jeg trvkr
kede denne Haand til mine Lader: "Men Hjertet
kan ei slippe med Ankeret lit Haan-· Maja rod-
mede og sagde, som i Svag: ««Det maa Hjertet
dog have gjort, thi her er hverken Anker eller Haab."
—- Neppe vare disse Ord udtalte, sorend den sor-
gelige Betydning der laae i dem, greb vi begge.
M saae paa hinanden og taug. Maja blev sid-
dende, lod den hvire Haand lobe over Tasterne paa
Claveret og gjentog ubevidst i svage Toner Efter-
spillet as hiin stjanne Rotnanre. ".ttjere Majal
sagde jeg med beoaget Stemme: Det var ilde-
spaaende Ord De der sagde til mig, og det paa
min Fodselidagt - Ja det er virkelig sandt! det
er min Fodsti-dagl" s- "Og det har De sortiet
sor oet" udbrod hun. - «Tal ille derom, svarede
jeg. Jngen uden De skal vide det. Seer De!
Jeg har hverken Fader eller Moder, min Broder
har jeg ogsaa mistet. De ere alle borte, som gjorde
mig denne Dag tjar. Jeg et itte i Lune til at
tale- om den til Nogen. De har helligholdt den
med Deres skjonne Sange, Astenen har jeg nydt
herligt. Jeg kunde nteslett snske at jeg havde hel-
ligholdt denne Dag sor sidste Gang.’« — Til tuin
Forbauselse brast Maja i Graad. Hun lagde den
halve Arm paa en Katte as Instrumentet, skjulte sit
Ansigt med den og gred stille. — Jeg greb hendes
vensire Haand, trykkede den til mit Ulyst, til mine
Læber, til mine taaresulde Omr. Om hendes Haand-
led bar hnn et Armbaand med en Jernlaae, hvori
der var asbiidrt en Amor. Ganste smeltet as hen-
des Taarer, boiede jeg mine Kne- uvilkaarligt sor
hende. "O Majal sagde jeg, tilbedeligste as alle
Piger! giv mig dette Armbaand til en Gave paa
min Fodseltdag. Det skal stige mig i Liv og i
Dod. Giv mig dette Billede as den lille Gud, der
saa grumt har leget med mit stakkels Hjertet Giv
tnig det til Erindring otn denne usorglernmeligk Tj-
tnti« —- Maja reiste sit Hoved, aftørrede sine Taa-
rer, saae paa mig med milde alvorlige Blikke, og
sagde: "Nei ikke dette Billede, et bedre Tegn skal
vere Dem en Erindring om Deres Sojter Maja;’«
og i det hun laste et lidet, med Rubiner indfattet
Kors as sin Orenring, tog hun min Haand, lagde
det deri og sagde: »Dette Tegn er det Anker-, som
Hjertet ei stai slippe ;" hvorpaa hun reiste sig
og forlod Berelset. Jeg blev ene tilbage. Jeg
khisede det lille Kort, stak det til mig, og ikke istand
til at blande mig i det ovrige Selstab, gik jeg et
Øieblik ind til det, gjorde en kort Undskyldning, og
ilede hjem, salig bernset, rpsiet til det Jnderste as
mit Presen, og ikke istand til anden Tante end den:
"Maja elsker migi Det er mig som hun elskeri
Lad nu tomme hvad der viii intet ton mere ned-
trptke eller pdnthge mig i"
den ncste Morgen kom Hr. H. op til mig,
sor med kjsrlig Bekymring at sporge tll mit Be-
slndende, da jeg Astenen i Forveien havde sortgivet
en pludselig Upaeselighed sont Grund til min hur-
tige Bortgang» — «Jeg savnede Dem ret," sagde
han, «’da jeg kom ned tii de Andre, og de statkeit
Pigeborn vare saa stille og sorladte, thi jeg vor i
meget slet Humeur. Jeg har ellet-o en god Vane
til at forestille mig i saa Henseende, men iastek
vilde det itke lykket-« —- "Er der handet Dem no-
get ubehageligt, kjsre Fadert«· (saaledee havde jeg
lange kaldt ham, mere as inderlig Hengivenhed og
eiter Dattrenee Crempel end i Betragtning as vort
tilkommende Forhold). — ’·9tei," svarede han, ’«der
er intet hendet mig, tnin Sorg er blot Frygt sov
at det Parjle vil hende mig. — Ja det Viseste sor
migt det at see min Maja sænket ned i sin Medeet
Grav-« - En Gpsen gjennemfoer mig. Han ved-
blev: "J Astei var hnn igjen saa bleg; hnn lig-
uede saa ganske min yndige Hustrue i hendes sidste
Dage. — De maa selv sinde hende sorandret.
Det er tydeligt at hun sorger, at en hemmelig
Orm sorterer mine lille Rose. Asvigte Vinterd, da
De var seaverende, da skulde De seet, hvor ofte
hun sagte Leilighed til at sidde ved Claveret i Stunte
ringere, til det var ganske morkt, og naar vi da
sit Lod ind, kunde Enhver see, hun havde gradr.
—- Nei Gud forlade Henning F.l jeg ansker ham
intet Ondt, men han har sorgistet hendes stjonne
Ungdom." — Min Forvirring og Smerte ved
disse Ord, som jeg troede bedre at forstaae end
han selv, betog mig i sorste Øieblik Mariet, og in-
den jeg kunde satte mig, bleve vi afbrudte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
