Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da jeg var bleven ene, syntes det mig klart,
hvad Vei jeg nn havde at tage: Maja elskede migi
Rjarlighed tii mig var den Orm sotn sorte-rede den
Rose, hvortil hendes adle Faders Skjæbne var
bunden. Her var intet Valg, tænkte jeg; al Be-
tankeiighed maatte vige sor den eneste Nadvendighed
at redde den Elskede. Min Beslutning var tagen.
Jeg vilde gjore hendes og Jetteb Fader til mit
Hjertes Fortrolige; ingen ædlere Ven kunde jeg an-
ske mig, ingen der bedre forstod og formaaede at
hjelpe mig. - tPaa den Tid as Eftermiddagen som
han pleiede at tilbringe i sit eget Vareise, gik jeg
i dette Forsat til hans Hatte. Jeg bankede paa
hans Der, den var lukket. Jeg gik nu ind i Sa-
len, hvor jeg til min Forundring sandt Jette gan-
ske ailene siddende i en Krog. «Modee er ude;
Maja ligeledei," sagde hun tned en Stemme hvori
Graaden var kjendelig. Jeg saae paa hende, hun
vae ganske sorgradt. Paa min Forespeegsel, seent-
sarte hun saigende Ord, afbrudte as hastig Graad
og Hulken: ’2Moder hat tidt og mange Gange sagt
til mig at Da elskede mig ikte rigtigt; men jeg har
aldrig villet troe det, da Du sor Gud og alle Men-
nesker er min Kjaresie, og jeg ikke kan troe noget
Ondt om Dig. Men i Nat har jeg dramt saa liv-
agtig som det virkelig var slett, at Fader kom og
bragte mig et Brev sra Dig, hvori der stod . . . .
as samme Indhold som Henninge Brev til Maja,
da han brad med hende. —- Jeg har greedt den hele
Nat i Savne, og dersom den Drsm gik i Opsvi-
deisc, og Dn kunde vare saa haard imod mig, faa
vilde jeg da bede Gud at lade mig stakkels Pige
dee, thi jeg sljattede slet ikke mere om at vare i
denne onde Verden." —Hvoriedeb jeg blev tilmode
ved denne Tiitale, er umuligt at beskrive. liden
at sige et Ord, tog jeg Jetteb Haand, kyssede den,
og ilede ud as Huset. Jeg gik med saa hurtige
stridt, som om jeg vilde nndsive den sorsoigende
Nemesii. Jeg vidste itte hvorhen, og kom sarsi
til mig selv, da jeg besandt mig langt ttden sor
Byen. Jeg gik omkring lige til cster Midnat, son-
derteven as tusinde smertelige Folrlser« blandt hvilke
den smerteligsie var bitter Missornoielse med mig
selv. -· En Omstændighed var imidlertid indtrasien,
og en no Smerte, som jeg var langt sra at ane,
ventede mig.
Nasie Morgen kom Hr. H. igjen til mig.
Hans Ansigt var som sorklaret. «ijare Beni sagde
han, De tog igaar saa hjertelig Deel l utin Be-
ipmring, idag maa De dtie min Glade. Hvorsor
var De ikke hos vi iastee, og var Vidne til vor
Overraskelse? Som vi sidde i vore stille Tanker,
sivver Deren op, og et Menneste kommer sarende
ind; han iler hen til mig, nalken qvalte mig med
sit Favntag og kasier sig sor Majae Jodder med en
Stram as Taarer og nsamtnenhnngende Ord. De
har visi alt giaettet at det var Hennlng F. Tcnk
Dem vor Forundring. Han er ikke gistl Der er
kommen en Knrre paa Traaden mellem ham og hans
Kjareste paa Religionens Vegne, thi hun er ea-
tholsk. — Maja vidste nok as hans Breve at der
var noget saadant i Veien, men httn er altfor tro
og tavs til at lade Nogen ane, hvad han betroede
hende. Hun havde imidlertid lange ikke hdrt sra
ham, tnnlte, alting var javnet, og dramte mindst
om hans skammM — ’·Hvad vil han da nn?·’
spurgte jeg, neppe istand til at sremsare disse Ord.
— «Hvad han vii? Naturligviis vil han, som ene
hver anden Spnder, have Tilgivelse og Naade. -
Og iSandhedt Han er en angersnld Sander. Hans
sordume Kjærlighed til min Datter svneb opvaagnet
med dobbelt Hestighed." - ’«Og Maja 2’ — Neppe
havde jeg Mod tll at gjdre dette Sporgemaai. —-
"Ja Maja sorvndrede mig rigtig nok, svarede han-
Hun blev overmaade glad ved at see ham igjen,
men elleri tog hun jnsk ikke imod ham med saa stor
Henrpkkelse som den sorlorne Bane Fader i Coangelier.
Og da Henning som er hastig og uden al Forsik-
ieise« strax trangte ind paa hende at hun skulde
iove ham at sortthe deres sordutnti Forbindelse, sva-
rede hun alvorligt: Ikke saaledes Henningi at
slige kaster ikke ere Spvg, det have vi begge erfaret.
Jmorgen taieo vi ved under sire Øine. — Da han
saae dedravet paa hende, rakte hun ham Haanden,
og sagde: Kom til mig imorgen tidlig, gode lVen-
nlngi ijnre Ven, og Brodert iiii have meget at
tale om. Der er handet meget siden vi saati-
Og hermed tog Samtalen en anden Vending. De
kom tll at tale om hanb salig Fader, og grad
begge." Hr. H. tog sit uhe op: "J denne Time
er han hos hende, og det maatte gaae til med
Fandens Kunster-, skulde saa smuk og elskvsrdig en
Mand ikke sorsiaae at vinde en Pige som i Grun-
den eisker ham og har sorget saameget sor hans
Skyld. —- Men God bevaresl hvad sattes Dem,
bedste Ven? De bliver jo saa bleg som et Liig."
— Hvad jeg svarede, veed jeg ikke. Kun saameget
veed jeg as Neiken as Samtalen, at jeg maatte
iove at komme til Middag, og ogsaa indsandt mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
