Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor Mangen er imellem ot,
Hvem Du gav fsrlt Axen-plet-
pvem , hndet af Astlevlot,
On fsrte selv tll Templetl
Den hoie Gud, hvis snildt Magt
Saa Mangen vedeegoager,
Har tidt sin Osserprast defogt
Med Slangen og sit Sager.
Enhver, fom i den unge Paa-
Vll Fiorae Hegn betrlede,
Naar det i Sielnnde Dale staaer
Degraet med hendes Skade-
Han vandrer med Din Bog i Haand,
Og gaaer ei meer iblinde-
Han truet ved fin Leerert Aand,
Og Veien veed at finde.
Hvad Du har virket, os tll Gavn-
Det aldrlg vil forglemmeh
Og stedse stal Dit Heedertnavn
S vore Hjerter glemme-.
Saalnnge Guden i fin Glands
Et eau-bar har at yde,
saalange skal hans friste Mands
Vor Ben og Arter prvde.
J. L. Held-eg.
3.
Universitetets anthropologifte Mufeum.
Slutning-sang
Mel. Druen voxer paa vor Klode ee-
Bl faae skee og Kniv og Caffeh
Saae Tallerken , Staal og sad,
Cla- og Flafte og Iaratfel
Ctaae paa Bordet i en slad,
:,: Og faa mangen Medeet-Mand
Cidde teet omlring dets stand- :,:
si dem Begret faae at svinge,
samme tfelt den adle Viin-
0erte Glas til Sang at tunge-
Ja selv Viser paa Latin,
:,: Og, hvad vel vi stod os ved-
Sang og drat og tllnted med. :,:
Qrugte Znid paa Gastev hviler,
Steen er forlengst- lagt hen,
Pigen bort- med Fader iler,
Flasten folde, er tamt igjen-
:,: Til en Staal endnu man faaer
snever knap en lille Taar. :.;
Det et inft to Setler liden,
At den farste cnolkelsllllandp
Phntet, fom man malet Tiden-
Naaede til oott Sal-Aand
:,- Og- undstuppen fra sin Grav,
Syn for Sag Studenten gav. m
sagt var Grunden da til Halst-
sangsotnt det dlev bygget paa,
Sant, og reistet faa af Grufet,
Som man aldrig fat det faae.
:,- Nu den unge sagte Flid
Fjerner hver en Transseltckid· :,e
Endnu reife vl ot itlel
Sidste Staal: den gamle Gaard-
Hvor saa mangen drav sank-ste-
Cjennem flere hundred Aar
:,: Slundom vel til Ilaften tog,
Men ei glemte Pen og Ova. :,e
Fast staae der paa Bord og Hvlde
Clat og Eapsel og Steletl
Sprsiten hvert et Vaareer foldel
sniven feeet peent og nets
:,: tunge State, sit og prop
Cige splritutfen »Stont« :,s
Varlgt blomstre vort Mufeulnl
Vore under gjestfri Tagl
Plade ved hvert Sudilamn
Saadan Fest, som den i Dagl
:,- Aldrig glemme ham, hvis Id
Farst har stadt dets gyldne Tidl :,:
En Jyverdagn-Eistorie.
VlL
Nei stod han da for mig, denne forhadte Med-
beiler. — Hvor han var fmukl —- Hviltet Udtrht
af Kraft og Godmodighedl hvor aabenhjertigl hvor
varm og hjerteligt — Det var mig umuligt at
hade ham ; min Stlnshge blev maastee stærkere, jo
mere jeg lagde Marie til hans Fortrin, men de
hadelige onde Følelser forsvandt ved den Modtagelfe
han viste mig, den oprigtige, ligefremme og dog
sine Maade, hvorpaa han omgikkes mig og alle.
Heller ikke gav Maja mig Anledning til Stinfoge.
Der var i hendes Øiekast, i hendes Tone imod
mig noget — jeg veed ikke at forklare det s- noget
faa fvdt, undseelige, — noget, tort sagt, fom ne-
rede mine stolte Tanker fra forleden Aften. Hen-
ning derimod omgilteo hun, som om hun var hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
