Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sosier. Hlm var mindre tilbageholden mod ham
end mod nogen anden Mand, og dog var der intet
Crotisk —om jeg saa maa udtrykke mig — i hen-
des hele Væsen imod ham. De sagde ogsaa Du til
hinanden, og da Jette bemarkedee at det havde de
jo ikke gjort tilsorn, svarede Majaz «Jo som Barn
vare vi Duns. Efter slere Aars Fraværelse da vi
saaes igjen som Vorne, sagde vi ikke mere Du til
hinanden. Men i vor sidste Adskillelse have vi
igjen fornyet vort Barndoms gode Forhold." —-
Jeg kunde ikte nagte for mig selv at vor
Kreds betydelig havde vundet ved Hennings Nar-
varelse. — Jo ostere jeg saae ham, jo tnere for-
undrede jeg mig over det Originale i hans Charak-
teer, der paa eengang syntes at udmærke sig ved
en hoi Ærtssolelse, en bestemt Retskasfenhed og en
stor Letsindighed; et mandigt Mod og en nasien
qvindelig Blødhed. Hans Skjvnhed og fine Steder
gjorde ham til en Yndling as det smukke Kjen, og
det lod som om det var hant umuligt at modstaae
nogen Fristelse, som modte ham fra denne Kant-
— Den Opmærksomhed og Artighed som han viste
Fru H. og Dette, indtoge disse aldeles sor ham,
saa Jette daglig udbrod i de Ord: «Gudl hvor
Henning er svd!" — J vor daglige Kreds geneerte
han sig ikke med sin Beilen til Majaz nei han lagde
endogsaa Beskag paa vor Mellemhandling, sor at
naae sitMaal, medens Maja bestandig gik as Veien
for Samtaler af denne Natur.
En Asken da vi alle fortrolige sadde om Bor-
det, kom Henning til at sige: «Det hele Aar da
jeg stod Vogt ved en Klostermunr3’ — Da Jette
yttrede at han aldrig havde fortalt os den rette
Sammenhæng med hans afbrudte Giftermaal, sva-
rede han utvungen: »Det er snart fortalt. — Min
Beatriee og jeg oare virkelig forlovede, og vort
Bryllup bestemt. Vi elskede hinanden til Raseri,
og ingen af os tænkte paa at der var noget som
kunde adskille os, da vi havde hendes Foraldres
Samtykke, og Majas Ædelmodighed havde forskaf-
set mig min Faders. — Hendes Fader var en
Franskmand, han havde ikke havt noget imod at
jeg var Protesianr. Hans Forretninger skulde om
kort Tid sare ham til Paris, der skulde jeg agte
Vtatriee. Men hendes Moder var fravterende,
hnn var en Romerinde, og da hun sra sin Fodeby
kom hjetn til Flokents« hvor vi alle vare, og hun
erfarede at jeg var, hvad hun kaldte en Kjetter,
oprørte hun Himmel og Jord, og med sin Skrifte-
faders Hjelp gjorde hun Datteren Helvede saa
hedt, at da der intet Haab. mere var om at om-
vende mig, reiste hun hemmelig bort med Mode-
ren; og da hendes Fader og jeg reiste efter dem,
fandt oi min arme Veatriee som Noviee l et Klo-
ster ikke langt sra Rom. Jeg var som en Afsindig.
J et heelt Aar har jeg tilbragt det meste as Nat-
ten ved denne Klosiermuur, uden anden Trosk end
den at hvre paa en sattig Munks gudelige Forma-
ninger. Ved Penge og koster havde jeg formaaet
denne Broder, som gik ud og ind isklosieret, til
at bringe nogle saa Ord fra mig i Beatriees Han-
der. Jeg sik ikke mindste Svar derpaa, forend hun,
efter et heelt langt Aars Form-, gjennem denne
Klosterbroder sendte mig et lille Brev, hvori hnn
underrettede mig om at hun nasie Dag tog Slo-
ret. Httn sagde mig et sonderrivende Farvel, og
— tank dig min Smerte, kjeere Majal — hun skred
at hun ved Bod, og ved at vie sit Liv til Himlen,
vilde assone mine Synder, og sirnbe at tilkjeempe
mig den Salighed hvori hun haabede vi skulde me-
dee. — Tank Dig blotl — sor mine Synder, sit
hele Liv indsluttet til Bad og Bedringl den skjonne
Pige, som selv ingen Synder havde at assonel’« -·
Ved disse Ord ttillede Taarerne ned ad hans skin-
der. Maja tog hans Haand, og saae hatn lnd i
Øinene. "Seer Du, min kjeere Henningl Din
Beatriee, hende er det som du endnu elsker, ikke
mig , og deri har Du Ret." —- «Nei min Majal
sagde Henning smilende: Ingen er for mig hvad
Du er, Du har alt som en lille Pige taget Dig
Skylden paa sor mine Synder, Du har som Voxen
hemmelig solgt af Dine Smykker, for at betale
tnin Gjald, da jeg havde spllt Phaeao og ikke tur-
de sige det til Fader. Du har — og denne sidste
Velgjerning kan kun Gud betale Dig — Da har
tilgivet at jeg kunde forlade Dig, Du har forsonet
mig med min Fader. Hvad skulde der blevet as
mig om han var dod uden at tilgive mig? hans
sidste Ord til mig da jeg reiste, vare: Om jeg maa
dee, medens Du er borte, saa lev Du for at gjore
min Maja lykkeligt — Jeg er saa bange nok -
(her nærmede han sig hemmelighedsfuld til Maja):
Gamle Betgstrom skriver til mig at han oste om
Natten hater Noget gaae, livagtig sotn med Fat
dets Gang og med hans Stovler som knarke, fra
hans Værelser til Dine, og ofte i Dramme svnes
mig" . . . . Hr. H. asbkod ham leende: »Raal
der har vi den svenske Overtro i" — Jette dreiede
Samtalen, i det hun spurgte Henning hvorfor han
ikke, sot at redde sin Elskede, hellere havde anta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
