Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
Ne 76.
Kjøbenhavns
Mand-egen den
22d« September.
Redigeret af J. L. Heiberg.
Udgioen af Ferdinand primzlau.
En Hverdaga-Miatorie.
M1.
En Aften da leg troede, alle Fruentimmerne vare
ude- vilde jeg gaae til Hr. H. for at holde ham
med Selskab. — Folkene sagde, at Festen Mafa
var bleven hjemme hos Herren, og at de andre Herrer
vare ogsaa deroppe. Længe sorend jeg kom Deren
nær, horte jeg en stor Allarm indenfor, og da feg
traadte ind, faae jeg Maja sidde bleg og stjæloende,
og hendes Fader, ligeledes ganske forfærdet, forgjæ-
ves bestræbende sig for at stifte Fred mellem Hen-
ning og Anton, dee som to Rasende stode mod hin-
anden. De syntes midt i en heftig Ordstrid. "Jnx
gen har mindre Ret her end De selv, min Herre!
raabte Anton, De, som trolas og grusom, har for-
ladt og fornærmet denne Engel." —- »Og dog,
min Herre, raabte Henning, dog staaer feg færdig
med Liv og Blod at forsvare hende mod Deres Paa-
teængenhed, og forfægte min Ret til hende med min
sidste Blodsdraabel" — «De Ord ere velkomne-,
udbrod Anton: De er Militair, feg har ogsaa viist«
at leg kan fore Vaaben. — Behag at nævne Vaab-
nene og Tid og Sted. Jeg er færdig." — "Det
er jeg med, sagde Hennlng: Tiden kan være strak,
Stedet kan De bestemme. Vi tage vore Tjenere
med, andre Vidner behovee ikke. Pistolerne skal
afgivm hvilken as os to der ikke seer den næste
Morgen." — Maja foer op, slog begge Armene ont
Henning og sagde med skjælvende Stemme: "Hen-
nlng, er dette Din Kjærlighed? dette Din Tak for
min fvsterlige Trostab ?«’ —- Hans Raseri syntes i
sannne Øieblik stillet, han sorte hende til hendes
Stol, hun kunde neppe holde sig opreiste han faldt
paa Knæ for hende, og sagde: »Sode Majal siig
et Ordl siig at Du tilgiver mig, at Du vil blive
min, og alting stal være glemt. Jeg rækker da
denne Herre min Haand til Forlig.·’ "Ogsaa
jeg, min Frokenl sagde Anton, ogsaa feg vil række
Haanden til Forlig, dersom De erklærer Deres
trolose Elsker for nærmere til Deres Haand og
Hjerte, end den Mand der i flere Aar aldrig har
havt anden Tanke end Dem, som aldrig glemmer
Dem, hvis forste og sidste Kjærlighed De er." —
Mafa stjnlede sit Ansigt i sine Hænder. Hendes
Fader tog hende i sine Arme, lvftede hende op as
Stolen, og trykkede hende til sit Brvstx hendes
Hoved sank ned paa hans Skulder. "—Min Mafai
sagde han: min Yndling! al min Glæde i Livets
her Din stakkels Faders Stemme. Kan Du see
disse ellers brave Mænd for Din Skyld at dræbe
hinanden? Vil Du give Dig selv og Dine til Priis
for Verdens Dom? Ræk een af dem Din Haoeid.
Og staaer det i Veien sor Henning at han engang
var ubestandig, saa lad mig gaae i Forbon for Din
Ungdomsven, som elsker Digt Seel —- tilsoiede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
