Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smilede eller rettere griinte, som over en snedig
Streg, der var lykkedes ham. Denne Forvandling
fra en levende Heraclit til en dod Demoerlt gjorde
megen Opsigt blandt overtroiske Folk, men min Mo-
der var for oplyst til videre at lergge Mærke dertil.
Heller ikke har seg hart noget om, at min Fader,
som hine Overtrviske meente vilde skeet, fornroligede
min Moder det mindste ved at fpoge hos hende om
Natten. Hun givtede sig igjen et halvt Aar efterat
min Fader, som det hedde, "i Sindsvildelse," havde
forkortet sit Liv, og hendes nye Mand var dett
vvenneevnte Veil.
En Morgett (hvad man i fornemme Htise kal-
der saa), da jeg og min Søster havde drukket vor
Chocolade i vore Fororldrcs Sovekammer, hvor begge
disse endnu l Sengen ligeledes opvartedes med sam-
me Drik, traadte en Mand hurtigt ind ad Doren
netop med samme staekt smilende eller grinende An-
sigt, som min Faders, efter hans Did. Han gik
hen til Sengen og sagde: "Naa, endeligen har jeg
Eder dal Nu roree I Jer ikke af Stedet, ellerJ
ere Dvdsens." (Her trak han et Par Pistvler frem).
"lldenfor har leg to Pidner staaende, som paa for-
ste Signal komme ind. Enten nnderscriver I strar
hvad seg her forelargger Eder, eller —- ". I det
samme lagde han et Doeument for dem, tog et Lom-
me-Skrlvertoi frem, dpppede Pratten og gav dem.
Her var naturligviis intet andet for, end at under-
slelve. "Lad mig nn," sagde min Fader (thi hans
hele Phystognomie var pludseligen atter blevet saa
heraelitlsk, at ingen kunde tvivle om det var ham)
"lad mig nu faae Roglen til den blaa Stue; der
vil jeg boe indtil videre.·’ Han sik den og forfoiede
sig bort.
Mine Forældre (det vil sige, min Moder og
hendes anden Mand) vare imidlertid i den grat-
seligste Fortvivlelse. Min Moder var neer ved at
lade al sin Oplysning og troe paa Gjengangere,
hvilket under deslige Omstandigheder vilde have
varet hende en stor Trsst. Saasnart hendes naar-
veerende Mand var paaklædt, gik han op til hendes
forrige Mand, min Fader. Men det varede me-
get lange, inden de kunde blive enige om den Stun,
min Fader fordrede, for i Stilhed at begive sig
bort tilsoes til en anden Verdensdeel og aldrig meer
at komnte igjen.
Hvorledes det var lykkedes min Fader, at spille
denne Tragi-Comedie med min Moder og hendes
anden Mattd, og om han da ikke var virkeligen dod,
var en Sag, sont brod Hovederne meget paa de
Faa, der efterhaanden sit noget Ros om det Fo-
refaldne. Min Fader har flere Aar efter omslyn-
deligen oplost mig denne tilsyneladende noploselige
Gaade, og her er Oplosningen.
Der var en Mand blandt min Faders Be-
kjendte, der i en Række af Aar havde levet et sor
sig selv og andre saa lidet opbyggeligt Liv, at han,
netop paa samme Tid som min Faders Omstændig-
heder vare aldeles derangerede, var geraadet l den
meest fortvivlede Forfatning. Hans eneste tilbage-
varende Ven, min Fader-, kunde ikke hjelpe sig
selv leenger, og endnn mindre ham. Denne Mand,
stsondt noget yngre end min Fader, lignede ham
tneget i Udvortes, dog var han lidt mindre corpu-
lent; hans Fedsne var af det blege enerverede
Slags, svm man ofte seer hos Svirebrvdre og
Natte-Ædere, der ei længere ere nngez hans Ansigt
lignede i Dannelse og Form min Faders temmeligt,
det var i Forhold til det ovrige Legem noget ma-
gert og fortrnkket ligesom hans; men istedenfor al-
tid at see nd som grcdende, saae det ud, som al-
tid grinende. Jeg havde nogle Gange seet denne
Mand i hans Forfatds Dage komme til min Fa-
der om en liden llnderstottelsez hans grinende An-
sigtstræk og lastede Fedme contrasterede synderligen
mod hans elendige lustidte Kladedragt. En Dag
kom han og fortalte, at han nu i nogle Nætter
havde sovet i en Vogn med lidt Halm i, som stod
ved Ridebanen, da han var saget bort af sit Lo-
gis, fordi han ikke kunde betale. "Ja Din Vert,
sagde min Fader, har nyligt varet her for at krave
mig som Din Cantlonistk han sagde, at saalange
Du havde Logiet, brugte Dit det dog sjeldent om
Dagen, og ntesten slet ikke om Ratten." — "Ja
jeg var den Gang niesten altid ttde i Aften-Sel-
stab," svarede han. "Qg naar Du engang kom
hjein, inden Dag, blev min Fader ved, saa var
det Kl. tre, sire, og Dn havde da som oftest ingen
Hat." — "Ja, sagde han, det kan jo hændes dets
Bedste." —- "Ja , sagde min Fader, naar den Bed-
ste drikler sig snld, eller ypper Klamtneri. Dit er
so undertiden faagar kommen hjem ndea Kjole."—
·’Ia —- hvad da? — svarede han, saa havde jeg
artigt tabt den i Spil,» — hvorpaa han noget for-
tornet gik bort. — I de sidste Dage, for min Fa-
der savnedes, havde hiin Mand nogle Gange sagt
til ham, at han, som det l hans Sprog hedde,
"vilde gaae i Vandet og blive der.’"
Da min Fader sidste Gang forlod min Moder
med hiin Tendsel, at ville springe ud ved Langebto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
