Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde han lagt sin Plan, men var just ikke vi-
paa at udfore den samme Dag, hvis han ikke havde
madt hiint forfaldtte Menneste, der var paa Veien
til Peblingesoett· Da dette Menneste var sig selv
endnu mere til Borde, end andre, og ingen Ro-
delse havde mere at leve for, havde han nu fattet
den endelige Beslutning at drukne sig. Han lod
sig let overtale til at bvtte Klæder med min Fader,
men vilde paa ingen Maade vælge Langebro istedet-
for Peblingesoen. Min Fader- som paa sin Maade
hvitideligt og med stort Eftertryk havde nævnet Lan-
gebro for min Moder- havde derfor sine Grunde
tll at paastaae, hacr skulde vælge dette Sted. »Rei,
svarede den Anden, jeg kan sagtene tjene Dig i, at
opoffre miu Personlighed for Din Skyld, og efter
min Dod passere for Dig, istedetfor mig selv, siden
Du dog i Dine Velstande Dage har tjent mig med
mange Penge, som Du aldrig faaer igjen. Men
jeg vil ikke nd ved Langebroz det er saa gemeentz
der springer Enhver ud." —- "Kan det ikke være
Din Nar det samme, hvem der springer ud, naar
Du er dvd," sagde min Fader. - "Nei det kan
ikke, Du — svarede han atter — jeg har saa des-
værre maattet eneanaillere mig nok paa min sidste
Levetid; jeg gjor det ikke i min Drd." — »Sladc
deri der springe jo ligesaa mange af Poblen ud i
Peblingesoen, som ved Langebro." — "Ja Snakl
det veed jeg bedre. Desuden saa er det ferst Vand;
jeg kan ikke lide det satte.» — «Men stal Du da
fordærve det ferfke Vand for godt Folk, Dit Sviin ?"
— ".Hvad derom? Naar Hunde og Katte kan kom-
me deri, saa kan jeg ogsaa; jeg er dog et Menne-
ste. — Overalt, faa er jeg nodt til at gaae i ferst
Vand, naar jeg virkeligeu vil drukne, for jeg har
af Naturen saadan en Afstp for Saltvand, at det
Øieblik, jeg kom deri, vilde Naturen strax gaae
over Optugtelsen, og jeg vilde af al Magt stræbe at
komme op igjen. Saa havde jeg jo kun gjort Dine
Kloder vaade til flet ingen Notte»" —- "Det er
sandt, sagde min Fader: naar saa er, og Du blev
trukken levende op, vilde det give artige Historier,
og jeg kunde ikke være tjent dermed. Men hvorfor
vil Du absolut i Peblingesoeni" — «Det har jeg
saa mine fonderlige Grunde for, som jeg ingen
siger ," svarede han: «Jeg fperger jo ikke Dig,
hvorfor Dn endelig vil bytte Klæder med mig." —
Saaledes gik det da til, at han sprang i Peb-
lingesoen, med min Faders Klæder paa, og at man
troede at have draget denne op, da man fandt
hans forfaldne Ven. Imidlertid opholdt min Fa-
der sig stjult i Byen, i den Druknedee Klæder,
temmelig sikter for i denne Dragt itke at røbet-.
Den Dag, da han kom til os igjen, havde han
faaet en austeeudig Frakke paa, jeg veed ikke hvorfra.
Nogle Dage efter hiin ubehagelige Overraskelse
ved Chocoladen, forsvandt min Fader igjen ligesaa
hemmeligt som hatt var kommen.
· Jeg har aldrig havt det mindste at kloge over
mine Foran-red Strenghed, de have bestandigt la-
det mig raade mig selv, hvoraf fulgte, at jeg ine
tet svuderligt lærte i min Ungdom, og intet tog
mig for, da jeg blev atldre. Min noe Fader vilde
dog, da jeg var kommen til Skjels Aar og Alder,
endeligen, at jeg stulde vælge mig en Levevei. Han
gav mig et Par Dage at betænke Valget l. Alt
hvad der blev mig foreslaaet af Andre, forkastede
jeg, men erklærede omsider, at mit Valg nu var
gjort, og at jeg vilde være Theater-Reeenfent.
Deri havde jeg stor Praxis, da jeg neie kjendte
Theatret, eftersom jeg fra Barnsbeen havde besogt
Skuepladsen, og ideligen hos Conditorer og paa
Rrstauratiotter ovet mig i Theatereritikem Der
blev og virkeligeu sogt for mig om en saadan Post-
men det blev naturligviis afsiaaet. Jeg sit nu Lyst
til at gjore en Soreife, en Lyst, som let kunde
fries, efterdi min daværende Fader var Asfoeic af
et dengang fleertt storerende Handel-hutts.
I Land var jeg, som sagt , vant til at raade
mig selv-· saaledes vilde jeg ogsaa, da jeg var kom-
men til Soes. Men uagtet jeg, som Son af Rehe
deriet, havde temmelig Anseelse ombord, drev jeg
dog min Egenraadighed for vidt, da jeg reent vilde
tage Commandoen fra Capitainen. Dette taalte
han ingenlunde, og inden vi vare passerede Canae
len, var jeg derfor l uenighed baade med ham og
hele Mandstabet. J den fpanjle So vralede vi
et Skib, som underrettede os om, at Algiererne
havde erklam os Krig, og at algierste Kapere trod-
sede paa denne Side Stræder for at opsnappe dan-
ste Vestfarere.·) Herover blev især jeg ikke lidet
forflrakket; at blive algierst Slave havde jeg alde-
les ingen Lvst til. Da man altsaa kort efter sit et
kPar Skibe i Sigte, der af alle antages for alglers
sle Corsarm og som holdt lige ind paa os, fattede
jeg den Bestutnittg, hellere at udsætte mig for hvad
det stulde være-, end oppebie disse Corsarertl An-
komst. Jeg kaldte Bodkeren op, befoel ham at ud-
fage den storste Foustage, der havdes ombord, lod
am aabne den, saa at jeg kunde komme deri, tog
en Deel Skibstvedak og en Dunk Vand med mig,
og lod ms Fottstagen atter flaae til, og kaste i
Seen, hvori jeg heller vilde friste enhver Sljebue,
end vove en Bataille med Algiererne· Da jeg al-
deles ikke var elsket ombord, modsatte ingen sig mltt
Besiutniugz men mine Befalinger bleve i denne
Henseettde prompte eftetlevede. ") —- — 2( . . .
t) Ak desu- skipperv Efterretning var aldeles usand, bar jeg siden
er ant.
U) Dette Fragtuertt meddeleo for denne Gang sont Vrove af der
ooeuuasonte Manujcrtpr, derind-rigt ikke heelt egner sin tll Of-
fentlig relfe udeti detodeltge udriadelfer og Ivrundrtugen
da adj sllige plat-ut, hvis ente, elier dreiet Nar-beslægtede,
endnu troe, forekomme der-, oa nogle af Onjotirrneo Begiven-
heder beroer private Forhold, der ttte endnu taale Dudlltttes
tenb frie og fttfke Luft- X . » .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
