Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forelstte Herr-g, den osgelsindede Olioia, den yn-
dige iStilhed elslende Biola tned det dybe jomfrue-
lige Gemyt, den rasle Sedasiian, de to eotnisle
Riddere« den pedantisle indbildsle Huushootnesley
Natten og den listige Kammerpige. — Og dog so-
relotnme ogsaa her de yndigsie poetiske Steder, naar
Handlingen slttndont slaaer stille, og Digteren li-
gesom forfrlslee Tilskuerent og sit eget Sind oed
en poetisk Hvile-. strat Begyndelsen, f. Et» hvor
den indbildte elsloofoge Hertug dhsfer sin haahlose
Herlighed i Mund nted tryllende Musils
»polo ciskod nsrei drd Most-, dlio otdl
clo ooerslodlgt tslg deral, at Lysten,
Snart over-ellet, fdgnee og doee hen. - -
Cirntag den ottlodiet — laa tnildt den deeet
O den i seet fneeg sig fam en Svddiad
vee aander fodt paa blaae slalere Bed,
stialer og gloer dsft. -—- Idet nok jeg haei
sin er den ei saa fod fast ssr den sar,
c cistooi Aand, hdor friss og lidlig er dttl
At, skjsnde ds ent- og vild, modtage kan
sont paoet alt, dog tosntre intet der,
Hvad Veed og Storhed end det monne hade,
Det io til singhedi lade peils sedfdnler
I fatnse Stand- saa billedrig er Cigar-,
At den allene hsisphantafis ee." -— -
Ei at omtale den deilige melancholske- Sang i 2M
Aete tredie Seene, den "gode gammeldags ," der
— — — s- "er jteon og simpelt —
Ord stolte- og ded Strikketsiet losgee
Den i den frie ufe- og holde stige-,
Der kniple, gjerne qosde dett- ensoldig
Og fod den ee- tned clsodi Ustold leget
Cost forstenet Tid-«
Denne Sang, hoio Peghndelfet
«·cag mig dert. tag mig dert, Osdl
slig l sorte Chpreefer degraoe
sae nn dori, foe net dett- Rodl
sig en grsfont Iis Sanefaae gao."—-——
slear sientntee Hjertet til Melancholie, og holt har-
tnonisie Citnpelhed oel kan siges at lindre Clslooe
Smerter
»sleer end de lette-de, dldlele stiller
3 ooe Tids silde, sdlntlesde flittle»
Jsledensor de nuaeeeende saakaldte Entreer gav
ntan i Chatfpearee Tid efter 2dslfpll« maaskee og-
saa efter alvorlige Stollee, de saakaldte lig-, et
Slags comisk Bondedandi, muligt as Lighed med
de Gamles Sotprdandfe. hiin Dands oae gjerne
forenet med Sang, og fadoanligt ndsertci begge
oreeleiii as Narren i Smilet, umiddelbart efter at
dette var sluttet og uden at Dattet git ned. Sna-
ledes s. Ce. The Twelftb—uigbt« hvor Natten,
der er tilstede i sidste Seene, snnger den her sol-
gende fatte-rige Sang, hvortil han dandser, og i
Melletnetttntneue slaaer paa Tromtne, eller dleefee
paa Flolm Otntrent paa denne Maade har Tieck
forklaret sig den iovrigt heel besynderlige Slutning,
dette Stolte i Originalen har; en Slutning, sotn
naturligviis mt itle lan bruges paa noget Theater-,
l det mindste udenfor Cngland, og fotn nogle af
Shnlsptareo Continentatorer endog mene, ille at
hidtore fra Shatsoeare selo« hoillet dog et usand-
sonligl.
S a n g
af Natten, efterat Stortere svage perse-er tre gaaet-
Og dengang stg oar rnig en liden hitte Vog,
pri, hat-fa- i steg- og i slett-
Cl Clieltnsiolke aldrig faa noie man tag,
Thi Regnen eegaee hoer Dag font bedst-
Uien dre jeg kom til Slieloaldte og Aar,
Ori, hoosa, i Regn og i Sles-
Jor Slirltner og Tone deer talte li- Gaard-
Thi Regnen regner hver dog som bedst.
Men al, der jeg sit stig en Helten faa Vend,
Pei, hopsa, i Regn og i Ziirli-
Af peal og Snak tont dee intet red,
Thi Regnen regner hoer Dag sont dets
Men der jeg til min Seng net kost,
hel, henfa, i Regn og l Visest-
Var Draniedeni hjerne heel leie-tael og tos-
Ihl Regnen regner hder Dag foes bedst-
dangt Verden har ladet, fo- oet ee bekjendt-
theh hoofa, i stegn og i Slet-
lllen hvorom faa ee, on stoltet ee endt; —
sover Dag ol more Jer sont ol saa dets.
E. Kl.
Om geistlig Musik
M ss clicr skeel-h)
Jeg holder det for en thle i mit klo, al leg lotn
betltnellg nok til Rom, for endnu ofte at lnnns
hore det daoelige Caorl synge. Den Musik, fon
tnan l Ittletlden herte i Maria Maggiore og l det
stille lige i Vatlranet, tidt ogsaa i det daarlige Pa
lais paa Monte Cadeta, oar ligesaa oel den enesl
i sit Slag-, font Dommedagen af Michael Aa
gelo, eller Knpbnels Stanzer i deres. Ogsaa oo
det ene og allene i Rom, tnan kunde hade denn
Nydelse, og ligesom denne Verdens Hovedsiad vo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
