Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middelpnnetet for Maleri og Senlptur, saaledes
var den tillige Musikens sande Heistole. Nu er
ogsaa denne Herlighed tilintetgjort, og man kan
kun tale derom svtn om et gammelt vidunderligt
Sag-t. Alt tidligere havde det for mig verret en
Epoche i mit Liv, at lare denne gamle agte Sang
at kjende. Jeg havde stedse torstet efter Musik, ef-
ter den hoieste, og troet ingen Sands at besidde
for denne Kunst, for mit Ore og min Aand vak-
tes ved Bekjendtskab med palestrina, Lee, Alle-
gri, og hine Gamle, hvilke man nu sjelden eller
aldrig horer nervne af Musikeno Yndere. siden
den Tid veed jeg heel vel, hvad jeg for sagte, og
hvorfor hidtil intet var mig tilfredsstillende. Si-
den den Tid troer jeg at have indseet, at kun dette
er den sande Musik. Blandt alle Kunster er Mu-
siken den tneest religiose; den er ganske Andagt,
Langseh Ydmyghed, Kjærlighed.
Dett geistlige Musik kan fornemmelig vare tre
Slags-. Enten er det Tonen selv, der ved sin
Reenhed og Deilighed vakker Andagten, ved hiin
simple ædle Sympathie, der harmonisk forbinder
een beslægtet Lyd med en anden og lader dem ndk
straale samlede, hvorved hiin hele Musik opstaaer,
som sindrige Gamle vilde tilskrive Stjernernes Sving-
ninger. Denne Sang, udholdende, uden rask Be-
vagelse» sig selv nok, fremkalder i vor Sfel Evig-
hedens Billed, saa vel som Skabningens og den
vordende Tids; palestrina er denne Periodeo vaer-
digste Representant. —- Eller Musiken er med Men-
nesket og Skabningen allerede veget ud fra denne
hellige rene Bane: alt forstummer.; da griber Lang-
sten fra det Inderste Tonen, og vll storme tilbage
i hiin gamle Ufkhldighedsstand og erobre cPttradisek
igjen. Lev, og tnaaskee Mareello, saa og mange
andre, eharaeterisere denne Cpoche. Til denne alle-
rede mere lidenskabelige Kunst sluttede stg siden de
verdsligt Musici. — For det tredie kan den geksts
lige Musik lege og svage aldeles som et uskyldigt
Bort-, harmloo dukke under og pladske i Tonerne-
Sodhed, og paa den blideste Maade udgvde Smerte
og Glade sammenblandede i de pndigste Melodier-
Den ofte af de Lardere mit-kjendte Pergolese svneo
mig heri at have naaet det Hoieste. Hans Efter-
abere forstode ham udentvivl ligesaa lidet, som
Corregglo forstodeo af dem, der vilde danne sig
efter ham.
Had
Er gammelt Skrift om den Kunst
at stjæle.
Denne Klsnst er (til Lykke, og dreven-re) ikke af
idet Slag-, hvorpaa hiint udsagst i Visen: «Den
Kunst, som alle og enhver vil kunne, den kan de
Fleste ofte meget slet ," kan anvendeo. Thi ligesaa
vist som det, til Lokke, er, at dog ikke alle og en-
hver vil kunne denne Kunst, saa vist er det, des-
varre, at de, der ville, kunne den som oftest alt
for godt. Dett horer ivorigt til de Kunster, der
lares bedst ved Praxis. Meerkvardigt er det der-
for, at man virkeligen har en Theorie over denne
Kunst, og ligesaa 1narkveerdigt, at denne Theorie er
sorfattet as en Jesuit, men endnu martoterdigere,
at denne Forfatter udentvivl har været en meget
ærlig Mand, ligesom han tillige var en af sin Tids
meest ndtnerrkedr. Denne Forfatter er Pater An-
tonio Vlelra, fsdt i Begyndelsen af det syttende
Aarhundrede og dod 1697 i en hsl Alder efter et
meget virksomt Liv. Det Fslgende om denne
Mand og hans her navnte Skrift tages for det me-
ske af det tydske Morgenblad, Angust, d. A. Alle-
rede som ung Mand var han Professor i Fernama
bueo og en ivrig Befordrer af Indierneo Civilisar
tion. Siden blev han Hofprast hos Dom Joao lv
af Portngak, af hvem han var meget vndet, der-
nerst traadte han frem som politisk Underhandler for
sin Konge ved Hosierne l Frankrig, England, Rom,
Reapel. Sildigere preedikede han atter Evangellet
blandt Jndierne, og var en veltalende Kepmoer for
deres Frihed , men geraadede derefter i Inqvisitio-
nens Hænder formedelst sine Skrifter, — vistnok
en sjelden Jesuit. Til sit Fædrelandet Tjeneste hav-
de han ialt gjort sex og tredive Soreiser. Denne
aandrige, fritnodige, uforseerdede Mand er Forfat-
ter til mange theologiske, moralske, politiske Skrif-
ter; hans meest interessante Værk er vel det her
omtalte, forfattet 1652, og tilegnet Kong Joao kvz
Titlen er:
»Den Kunst at stjæle- Bedragerlernes
Speil te., Hovednogke tll Kongeriget poetugah
foretage vor Herre Kongen Dom Ioao lV tic
Giennemsyn.’«
Skriftet er en bitter Satire over de portugisie
Embedsmaends og Andres nredelige Forhold, og da
det hverken skaaner Hele eller Lave, er det tilvisse
endnu et Beviis paa Forfatterens Mod og Iver
for sit Fodtelandk Bedste, at han har vovet at de-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
