Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dieere et Skrift af dette Indhold og med en Titel,
som den anførte, til Kongen selv. Ogsaa denne
gjor det Ære, saafreint dette Skrift ellers ikke har
paadraget Forfatter-en nogen Ulempe, og ikke har
varet een af Aarsageriie til, at han kom under In-
qvisitionen.
J Bogen skildrer han Manglerne ved Portux
gals Forfatning (hvilket Land, siger han, fremfor
alle Nationer udinarker sig ved Gavthvtsireger) i
det han auf-ret en Mængde Exempler, hvilke han
sormodentlig selv har samlet paa sine Reiser til
Lande og Vand-.
I sin Tidsaldere Stiil tugter han Embeds-
meendt og Ikke-Cmbedtmaends Bedragerier, ligefra
Eier-Kongen til Alguazilen og deri ringeste Vanvit,
og det ofte med den meest træffende Vittighed og
med bidende Spot, og hans Udartislhed vakler al-
lene noget, naar han taler om sin egen Stand.
Efter almindelig Skik siger han i Fortalen, at
ingen Enkelt maa anvende det Sagte paa sig; thi
de Tilfælde han ansee-er, ere som Knglerne i et
Slag, der uden Sigte efter nogen enkelt Person,
afstodes paa den store Dob. Han beder undsthldt,
at han ingen Forsattere citerer; de, der have gi-
vet sig af med denne Kunst, have aldrig ladet no-
get trykke derover; af deres hele Videnskab ere kun
to Bogstaver L. F. (Ladeooika, Forso) aftrdkte paa
Nogles Ryg cnemlig TopekBroendeenartet).
J de sarste Tapitler beviser han, i sin Tids
fodhististe Maneer, at Sejclett virkelig er en Kunst-
og det en eedel Kunst, ikke blot formedelst de adle
og kostelige Gjenstande, paa hvilke den iseer med
Forkjerlighed over sig, men ogsaa formedelst de for-
nemme Mestere og Professorer« det udaoe den.
Dette sidste beviser han istedetfor med mange Exem-
pler med eet: »En romerst Reiser gik engang i
Apols Tempel, foe at vise ham sin Afrefrogtz da
saae han Apols Son Æsctilap staae der med et
stort Skjæg. Da nu Keiseren.benieerkede, atSkjag-
get var af Guld og kun paaheftet« lob hans Tan-
der i Balid derefter, og han tog det af l det han
yttrede, at det var ikke ansteendigt, at Sennen havde
Skjæg, og Faderen ikke. cApollo afdildoe, som be-
kjendt, inngdomntelig Skikkelse, uden Skjeg). Kei-
sereit tabte derved intet af sin Storhed, nei, han
blev derved endnu større, thi nu havde han mere
Guld, end far."
J over tredstndttove Capitler falge nu Bedra-
gerietk forskjellige Arter efter deres Classisieation.
Jo kraftfuldere og mere udtammende denne Deel
er, des svagere og kortere er Afsnittet om hvorle-
des disse Bedragerier kunne afhjelpes og forbedret,
og det Forhold, hvori begge disse Dele staae til
hinanden, betegner meget rigtigt, hvor meget let-
tere det er, at drage Misbrug frem for Lyset og
paaanke dem, end at afhjelpe dem.
Vel gjentager Forfatteren sig ofte selv og ta-
ler udfarligt om trioiale Gjenstande, men hans Bog
viser, at hin spale bag Poreneeerne fordum, som
un, har kunnet fremvise Idealer af stette Embeds-
meend, hvoraf næsten alle andre eiviliserede Lande
kun eie svage Copier.
Folgende lille Prove af Skridtet maa endnu
staae her:
"Om Leven siger man, at den forfoaeee sit
Bytte saaledes, at intet Dyr, om det end var al-
drig saa glnhende, kan komme til det. Drnen i
Norge pleier altid at lade den sidste Fugl, den paa
en Pinterdag fanger, beholde Livet, for at bruge
denne Fange til om Natten at varme sine Fødder
paa. Om Morgenen stjenker den den Fangne Fri-
hed, og lægger Mærke til, hvor den flyver hen, for
ikke at jage issamme Egn, og maaskee dræbe hiin
sin Velgjsrer, efter vare Vidne til , at den bliver
andre Orm-o- Bytte. Der gives Gaothoe, som ere
meget varte, og ligesaa magtige, som disse Dhr."
Det er mig ikke bekjendt, om Peter Vleira
i dette sit Skridt har noget om de llerde Thverier,
kaldede Plagiater. Men det er vist, at dette er et
meget stemt Slags Theori, saa meget stemmere,
som det er saa meget vanskeligere at komme efter.
Dersom Nogen spurgte mig: hvilket der var varst,
enten at stjale Aager (materielt Tooeri), eller at
stjale af Boger laandeligt Toneri), vilde jeg svare,
det sidste; thi da Aanden er meer end -2egemet,
maa det vare strasoierdigere at stjale hiin end dette.
Et andet Slags groot, men dog immaterielt, To-
verl, er det, at stjale Folket gode Navn og Rygte;
det Slags Love, som over denne Kunst, kaldes i
Almindelighed Bagvaskere. —- Der gidde ogsaa an-
dre og endnu sinere aandelige Thema-, der i mo-
ralst Forstand ere des grovere, jo sinere de ere.
g.
Iotsended- ilslge Zongelig aleenaadigst Tilladelse, med spotte- overalt i Danmark os pertttgdsratnernh
Ahkk hos Dieeetene I. Hosttsup Schuls, songelig og Uuiversitettssogtrokler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
