Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Seng, men Synet af den favnetykke Overdhne
standsede mig, og jeg nærmede tnig atter lurende til
Verggen; Magneten indenfor trak altfor stærkt, og
naar tnan kun er 24 Attr gammel, mangler tn·xtt
aldrig lldveie fvr sit Haab: maaskee havde hun slet
ikke hort mig, eller muligt antaget mig for en Hund
eller en Kat, Formodninger, som under andre Om-
stændigheder bitterligen vilde have krænket mig.
Jeg vovede virkelig at begynde igjett, alt gik mig
efter Ønske, Hnllet var færdigt, en klar Lvsstraale
trtengte igjennetn det, og stod som en funklende
Stjerne paa min mørke Bag; men med tilbageholde
Aandedræt stod jeg der, og var baade angst og
bange for at benytte mig as min Seier. Jeg fryg-
tede for at Synet as Damen skulde bringe min
behagelige Begeistring fra Himlen til Jorden. Mu-
ligheder, som stet ikke vare rundne mig i Tanke
nuder Arbeidet, stode nu for mig nasien som Vis-
hcder: hun var formodentlig slet ikke smuk, endog-
saa gtim, det var bedst at opgive al videre Under-
svgelse og gaae tilsengs med det engang dannede be-
hagelige Billede. Da raslede Lysesaren igjen, og
noilkaarligen tittede jeg igjennem Huller. Jeg saae
igjett ikte andet end den modsatte Side af Værel-
set; imedens jeg nihnstrede dette, bedagede noget
Hvidt sig frem og tilbage, og pludseligt stod Attrix
rett lige for mig. Min Frygt var, Himlen vare
lovet, ugrundet. Hun var ikke nogen blændende
Skjønhed, langtfra, men et vist jo ne sais guoi, et
Udtryk as Clskoetrdighed fangslede strax mit Øie til
Væggen. En sneehoid Morgenkjole hang halvt
aaben om en nydelig men meget spinkel Figur, en
sand CendrillonseFod tittede frem under Kjolen,
med de smaa Hænder foldede stod hun ved Vuggen
s- en stor Datikekurv paa tvende Stole — og be-
tragtede det lille Barn med uendelig Veemodighed, jeg
saae ganske tydeligt at den ene Taare efter den anden
stjal stg igjennem de lange sorte Qienhaar, hun
stod saa stille som Loths Hustru da hun var forvand-
let tik en Saltstvtte, og de dvbe Sukke, der af og
til hævede hendes Barm, vare det eneste Livskegn«
En Stilhed som i Graven herskede rundt om os,
Blast og Regn vare ophorte, det var som om Na-
turen standsede sine Pulsstag for ikke at forstvrre
hendes Andagt. Klokkett slog To, den dhbe Klang
pakkede hende af hendes Betragtninger, hun bøiede
stg ned over Barnet og kyssede det; det var mig
ikke muligt at tilbageholde et dybt Suk, hun saae
henimod mig; beskjammet trak jeg mig tilbage, som
om det havde varet taaleligt at jeg tnnde tabes,
og da jeg igjen vilde see derind, var Stuen bak-
rnork, Intet hverken at hver eller at see.
De forskjelligste Betragtninger og Gisninger
gik vaaktnds og paatvatrs igjennem mit Hoved og
dannede de meest forvirrede Dromme, hvori min
elskværdige Naboerske spillede Hovedrollett. Det fo-
rekom mig at hun sad hos mig paa Sophaen, jeg
holdt hendes Haand inden i min, og sagde hende
Alt, hvad mit forelstede Hjerte indgav mig; hnn
horte kjærlig paa mig, men nu var det ikke mere
hende, som svarede mig, men tydeligt en Stemme
under mine Vinduer, en melodisk Fruentimmer-stem-
me, der af og til blev afbrudt as en gammel Kjelr
lings skingrende Røst, ledsaget af en skraldende og
haanende Latter. Det ene Billede jagede det andet,
og jeg vaagnede om Morgenen med en forfærdelig
Hovedpine. Fortradtlig blev jeg iSengen, Dagen
havde fortrængt min kjere Verden hvori jeg havde
varet saa lykkelig, en mark Vintertaage laae over
hele Byen, den modbydelige Raaben med Torv og
Pindebretndr argrede mig, og jeg var ikke meget
langt fra at snske at jeg aldrig var kommen l dette
miserable Hotel. Da bankede Pigen paa min Der
og bragte mig Kassen. Sladderagtig fortalte hun
mig Last og Fast, og kom endelig ogsaa til at ent-
tale min Naboerske, da Barnet paa No. 8 netop
istetnmede sinMorgensang as fuld Hals. "Drn
fordomte ungel begyndte hun: gjer den ikke en
Allarm som om hele Huset hotte den til; jeg vil
haabe at den dog har holdt sin Mund i Rat, og
ikke forstyrret Herren?" Jeg beroligede hende for
hendes Frygt for min Skyld, og spurgte hvem det
Barn hørte til, og erfoer nu en alenlang temme-
lig almindelig Historie, men som desuagtet opvakte
megen Interesse hos mig. To tydske Skuespiller-
inder af en oplost Tronpr vare komne hertil Byen
med Paketten fra Malma, fulgte af en Herre sont
havde logeret i mit Nr. 7; de havde varet her i
Huset omtrent en Uge, og Ingen anede noget
Ondt, da der pludselig om Natten blev gjort Al-
larm, og Herren lob efter en Lege; den ene Jom-
fru var bleven syg, og om Morgenen straale-de en
lille Tydsker af fuld Hals. Af Barmhjertighed tog
Vertinden sig af dem, da de slet ikke vare belavede
paa en saadan Gjast, hun rev Gammelt itu til
Barnet, og pleiede selv Moderen og den anden
Jomfru, som var bleven svg af Sktakken og laae
tilsengs ogsaa i Nr. s. Fjottett Dage efter reiste
Herren og Jomfruen bort igjen for at gaae tilsoes til
Stettin og betaltr kun Halvdelen af deres Fortaringz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
