Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
Ng 82.
Kjbbcllhavlls
flydende
Mand-egen den
Redigeret at I. L. Holberg.
13de
Udglvsa af Ferdinand Prinlzlau.
Nummer Dyd-.
1V.
Gaardskarlen i Gjastgivergaarden havde om Afte-
nen fundet mig ved Gadehjornet, tæt udenfor Por-
ten, besvimet og blodende ved Siden af en belei-
fet Fragtvognz jeg havde formodentlig af uforsigk
tighed ladet med Panden mod en fremragende Jern-
stang. Man bragte mig iseng, og sendte Bud ef-
ter en Lage, men denne erklærede min Tilstand at
være saa betænkelig, at han paa egen Haand ikke
vilde paatage sig Enten, og forlangte at eonsulere
Prof. H. Han kom og gjenkjendte mig; vi havde
ofte seet hinanden i Selskab; han underrettede min
Ven F. om min Tilstand, og begge bleve enige i
at lade mig for det farsle blive i Gjæstgivergaardett,
da en Forandring af Leiet og de med Flvtningen
forbundne Besvarligheder let kunde foroeerre min
Sygdom. Forsk 3 Uger efter kunde man bringe
mig hjem, og her havde Sygdommen taget en saa
betænkelig Vending, at jeg alt var opgivet, da min
siterkc Constitution endelig seirede, og jeg Dag for
Dag blev bedre. Nu vor jeg temmelig uden for
al Fare, kun maatte jeg vogte mig sor Forkjolelse
og enhver tankelig Sindsbeoagelse. Men det sid-
ste var lettere sagt end ndfortt Langsolen efter at
hore fra min elskede Ubekjendte martrede mig uop-
herligt, jeg knnde tilsidst ikke holde det langere ud,
og bred en Dag Tausheden, da F. og jeg vare
ganske ene. "Siig mig, kjære F» har Du slet
intet mere at fortælle mig fra min Sygdom-pe-
riode2 Slet Intet? Jo Du har, jeg kan godt see
det paa Dig. Du har endnu ikke sagt mig Alt,
og jeg beder Dig ikke at skjule mig Noget, jeg er
stakk nok til at tale derom; denne Uvished er mig
langt skadeligere, jeg kan ikke længere udholde denne
Tilstand." "Det anede mig snart, svarede F., at
den unge Dame, som boede ved Siden af Dig i
Gjasigivergaarden, var den Magnet, der havde holdt
Dig der saalange. Jeg havde slere Gange forgjee
vee spurgt efter Dig i Dit Logis; det hed, Du var
endnu paa Landet, og jeg kunde ikke udgrunde, hvor
Du paa den Tid af Aaret kunde opholde Digt thi
jeg kjender jo temmelig naie alle Dine Bekjendtska-
ber. Da bragte et Brev fra Prof. H. mig ud as
Uvisheden; men endnu var det mig ikke klart, hvor-
for Du under et fremmed Navn havde levet paa et
saadant Sted over en heel Maaned. Da blev jeg
en Dag anmodet om at komme ind til en tydsk
Dame, der snskede at tale med mig. Blandt alle
i Vertshuset, der havde viist Dig Deeltagelse, var
hun den, der oftest havde ladet sparge til Dig; jeg
havde hidtil skrevet det paa den qvindelige Nysgjer-
righeds Regning, men saasnart jeg saae hende, saae
snart jeg harte med hnilken Ængsilighed hun for-
langte at vide af mig, om Du var uden Fare,saa-
snart jeg saae hendes Glade ved at hore at Legen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
