Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faste Veir Fo, der med en elskværdig Kone og fem
nydelige Barn beboede tit smuk Gaard i Udkanten
af Skoven, en halv Miil fra mit Hjem. Sofsi
og den korte lykkelige Drvtn af mit itngdomsliv
var ofte Gjenstanden for vore Samtaler, og F.
havde da altid spogende sagt, at Skjæbnen endnu
skyldte os en Oplvennig, som den ikke kunde være
bekjendt at nægte os. Hvor let fristes vi ikke til
at troe paa de storste Usandsynligheder, naar de blot
smigre vore Forhaabningerl Jeg fandt det snart ikke
mere utimeligt, og tilsidst var jeg saa overbeviist
om at det virkelig engang maatte skee, at det næ-
steti fortrod F. at have naret et Haab hat mig, der
stod paa saa svage Fødder.
Jeg havde i stere Dage været en Gjast hos
Fe Familie, medens han selv var reist til Kjvbens
havn, hvorfra vi ventede ham tilbage Dagen efter;
og vi sadde just om det lille Theebord, hvor den
snmmende Maskine fortalte Eventyr, imene Kakkel-
ovnene knittrende Flamme oplyste de frosne Ruder-
Diamantblomster, da vi hørte Lyden af en Kane,
der med sine klingende Bjeelder nærmede stg Gaar-
den. De Smaa, hvis anelsesfulde Forventninger
vare spændte paa Faderens Tilbagekomst med de be-
lovede kjobenhavnfke Julegaver, jublede hvit, og
Alle lvbe ud, Enhver vilde vare den forste til at
hjelpe ham ud af Staden, Enhver vilde bemægtige
sig en Deel af hans Bagage, for desto snarere at
erholde stti Part af Bottet. «’Vak, I smaa Gave
tyve, udbrod F., idet han omfavnede sin Kone og
sine Barn: giv Eder kun Tid, jeg bringer Foræ-
ringer med til Eder Alle, jeg har Ingen glemt.«
’«Ogsaa til den gamle Anne, lille Fatter2«’ spurgte
den lille Soffi, der var opkaldt efter den forsvund-
ne Sosci. "Det forstaaer fig, ogsaa til den gamle
Anne,- og til Moder og til Forstfetretairen med,»
svarede F., idet haci vendte sig imod mig: «en
gammel Forskrivnlng som Skjæbnen endelig har ind-
last. Kom, kom, J lkulle Alle faae Noget, men
lad mig nu see at Ingen af Eder gjvr stg altfor
store Forventninger, thi da ville I sandelig blive
stemt narrede." Dele jublende Skare trak den kjær-
lige Fader ind iHuset, men jeg sneg mig om Hjor-
net, ilede med stoerke Skridt over deri knagende Snee
ind i Skoven, og ene med Maanen og de tindrende
Stjerner bad jeg Gud om Styrke til at hvre min
Dom, og stræbte at fatte mig paa at erfare, at
Soffl var tabt for tnig for evig. Sandelig, gjen-
tog jeg for mig selv, mine Forventninger skulle ikke
blive skaffede. Er Sofst lykkelig, vil jeg vare Mit-M
Den larmende Bornestok var bragt til Ro;
F., hans Kone og jeg sadde ocn Aftensbordet, men
Ingen af os vilde være deu forste til at lofte det
Forhæng, der endnu skjulte Fortid og Nutid. Ene
delig tog jeg Mod til mig, rakte F. Haanden og
sagde: «Og nu Din Julegave til Forstseeretairen,
kjære Ven; lad ham ikke vare den Eneste, der gaaer
tolnheendet tilsengs iaften.«’ Da rokkede F. Stolen
nærmere til Kakkelovnen, vi Andre fulgte hans
Exempel, og han fortalte mig Ivlgende, hvoraf jeg
vil meddele et kort Udtog.
Tilfældigviis — som tnan som oftest siger, naar
man egentlig skulde siger ved Guds Styrelse —
var F. kommen i Brevvexling med en Mand i
Skaane, om en Kornleveranee til Sverrig, og ved
den Leilighed i Bekjendtskab med hans Coinmiestoe
nair i Kjobenhavn« der ved at omtalt stn Clients
Familie nævnede Fruen af Huset, og ikke noksom
kunde udbrede stg i Lovtalee over den elskværdige
Svffi B. Opmærkfom ved Overeensstemmelsen i
Navnet gjorde F. en Deel Spvrgemaal, og erfoer
endelig at Talen ikke var om nogen anden, end den
langstforsvnndne Soffi. Hans ivrige Cfterforskning
var nu bleven lonnet med et heldigt Udfald, da han
paa stn Reise til Kjobenhavn selv havde talt med
Skaauingen der var kommen til Danmark for at
fornhe adskillige gamle Handeleforbiudelser.— Sosfi
og hendes Saster havde begge levet til deres tret-
tende og fjortende Aar i en Kjobstad i Sjelland,
men vare ved deres Moders Dod nodte til at soge
Tilflugt hos en Faster i Skaanez her havde de lært
den saakaldte forraderske Tydsker at kjende, som i Vir-
keligheden var en arlig Landsmand as dem, et Menne-
ske, der havde forladt Danmark for at undfiye den
Skjændsel, der efter hano Mening hvilede paa ham-
svrdi hans Fader havde givet Engloenderne lindre-
retninger og Oplysninger paa deres Expedition imod
hans Fodestad, og endelig taget Livet af stg selv af
Fortvivlelse over sit slet belonnede og almindelig af-
skyede Forraderi. Efter at have faaet en taalelig
Ansatlelse hos et bekjendt Handelshiiut i Stettin
giftede G. sig med den eeldste Soster« og begav sig
Aaret efter paa Reisen til stn Bestemmelse; men
Modvind og andre Soxllheld nodte Skipperen til
at lobe ind til Kjobenhavn, hvor de i flere Dage
holdt sig skjulte i den omtalte Gjæstgivergaard« hvor
de ndgave sig for Medletnmer as en oplost tydsk
Skuespillertroupe. Her medgik deres Reisepeuge,
og det unge Par nadsagedes« af Frygt sor en Op-
dagelse der vilde have varet den stakkels G., der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
