Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja Herre Guds just det jeg vilde gjerne,
Men jeg er fvdt ved en usalig Stjerne.
Oedtvvm
staae dit og dat er revet,
Jeg selve maa en Elegie med sat-der-
Og er jeg glad — det dliver Dltddranider.
O, hvid jeg dog min Djævel undflve tandel
Men selv el Boden vil dan mig forunde:
Ane vilde jeg i Pediingsatn dlnnde,
Smule paa Papiret stod enin Svane«Cangi
Og alt jeg satte Fodderne i Gang,
Men som jeg nu- i Afstand, vlner Vandet-
sitin Djævel fender enig en Ven fra sandet-
Dee dlev nu talt ont — Ingenting, med Mere-
Ci vil jeg repetere
Den lange Snak, da der var Jntet i,
Iiistdst ton- Taitn den paa Poesie,·
Da foite jeg en dvd- veemodig Længsel,
At tage frene min Sang af Tonen-ene Iangsel«
Og leeie dane niin Afsked-seirede-
Uieni Folk paa Veien gis vi taust fordi,
Tdi artigt talt —- for ei at sige Mere-
Ieg dar den seil ined flere-
Og fiiierligt, den fra rnin Djavel kommet-
«bar jeg et Bero i een as mine Don-ener,
Da vee dver Ven, der loneneer enig for Øie,
Han enaa det doiel —
saa gik det der — ja inap var Verset endt-
sve Tankerne var’ dort fra Peblingssen vendti
Jeg srlte det faa ivdt i denne Mine-
st kunne rime.
Men nu forleden
Korn jeg igjen l lHeden-
Oa stod enig Aande-Taarer som Frastand sjatnph
Der kunde enig niin Nieneeidjavel dampti
Jeg ioer svrdi smaa Huse og Passiar-et-
Saae el til Livets brogede Jammer,
tildstrsniper, Sotter. sdaivler, rede Baand-
Der dang paa helte, son- paa vensire paandz
Ci Reigclv Dogsad paa den brune Munt-
Tdi Gaden dar rnig sont et Fangeduure
Nu folte jeg enig kold, nv atter varm-
Sven jeg steeg op i Taarnetv SairtelsTakrnt
Men da jeg nu var iornneen i det Hele-
sied Graad l Øie,
Hvo dadler da, orn for det store Spring
Jeg felte Lysi, at cee ntig lidt onsiringi
— De denne Tage sniiilte viig isnede
I Aftenrsde,
Da vist
Cn Stradder sad og sang paa Husets Qvist-
Og mene don svede stink paa Mstenv Veie,
Steeg Sang og Sivesteencsdtvg imod det Pviti
paa Soen Skide flal i dvide Frattey
Og hist jeg stued’ Sveao gule Baller.
paa Ære
Jeg maatte vare
tidt mindre felsoin end en saa-venter-
Hvis ilde salelserne« dver og een
Var dieoet
viort ved hvad nyt jeg daarligt dar destrevete
Jeg stirrede, jeg stred, jeg stirred· om igjen
Paa Tage, skreddee og paa Himmelens
Bognlarinen druste gjennem Dreng Gader
Med lange eataianijke Rouiaderz
Snart paa papiret jeg en Ode faae,
Hvoraf endnu jeg Intet kan forstaae.
Jeg stred og stred — jeg dsrte Sphærer ilinge,
Men glemte reent at springe.
Saa gik det da, saa vil det altid gaae,
En siiniesidjavel sagtenv ieire inan
Ja vorte der paa Marsen Hat og Frakke-
Var Morgenrsden noget Spiieligr,
Jeg lod den dele, vide Verden snaitez
Men stigt
Et Eldorado ei nean finder-
dog muligt alt rnan paa niit siigiagn splnder,
Det sidste Uret til Qifien fardlgt staaere
sid da, naar taaget over enig man staaer,
Det dllve ntaa veed denne Indstrist strete
-"Han intet Ondt dedrev, kun rlartede papirer.’«
H. C. Andersen.
om deni det ottentllgedid herskende Tone.
et Brev tll thaotionen.
-.–
l.
Min Herrel
Hvad man iprivate Selskaber forstaaer ved god
eller slet Tone, det veed Enhver, eller troer i det
mindste at vide det, tdi der fatter Enhver saa neee
gen Priis paa at desidde dvad man kalder den gode
Tone, at han i det mindste stræber efter at tilegne
sig den; hvis dan derfor skulde sande imod den-
da skeer det for det meste uvieterligt, og det er al-
lerede et stort Skridt til selsiadelig Civilisation,
naar man i hele sin Adfard lægger dens sprincip
for Dagen, selv ont man ikke altid har Forstand
eller Dannelse nok til at foldestgjore det. Den
gode Tone i en dsiere Forstand er vel saaledes end-
nu bestandig en Sjeldended, thi kun de Farerste
forstaae at foer en smuk og aandrig Conversation-
at fige en Compliment uden at diive staae, en Bit-
terhed uden at blive uartige; at finde Grandsen
mellem at tale for lidt og for meget; atvalge pave
sende Tid og Sted til ethvert Conversationeme-
ne; at beherske Samtaler-, uden at usurpere den:
al dioputtrr uden at fornarmez at foretratle en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
