Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Person, uden at gjvre Opsigtz at undgaae en att-
den, uden at stode; at vare frie, uden at gjore sig
til Kammerat; at vise Respekt, uden at subordinere
sig; og saa fremdeles, bestandig holde den rette Mid-
deivei i alle de utallige Modsatninger, der i Sel-
skabet, som i alt andet, gjore sig gjeldende, og som
man ikke selvstandig kan beherske, uden at kjende
deres Væsen og Betydning, d. e. ikke udrtr at be-
sidde den hoieste Grad as Dannelse, saavel i in-
tellettuel, som selskabelig Henseende. Men det
gaaer her ligesom med Frimureriett skun Faa ere
de virkelig Indviede; de, hvis Opdragelse endnu
ikke er fuldendt, maae holde sig til visse udvortes
Tegn og Shmboler, i hvis Grund de ikke have
nogen klar Indsigt; de felge dem som Autoriteter,
hvis udvortes Cruste den indre Erkjendelse endnu
ikke har ovlost til en stodeude Tilstand, og asjimilea
ret med sig selv. Den Magt, Autoriteten udo-
ver, er ligesom den Dressur et Dvr maa underka-
ste sig , og er hos Mennesket, som hos Dyret, det
forste Skridt til Tivilifation, omendskjondt den i
en vis Henseende er det Modsatte as Erkjendelsen;
og saaledes er det da begribelige, at selv raae Men-
nesker kjende og iagttage de udvortes Tegn vaa
selskabelig Dannelse. Enhver veed f. Er. at man,
saa meget som muligt, skal vise sig forekommende l
Selskabet, ister mod Damer og aldre Personer, at
man skal overlade dem de bedste Pladser, det sorste
Valg i enhver Ting, at man, hvis en Dame taber
noget, skal bukke sig og tage det op, at man skal
vogte sig for at stode Folk med Albuerne, eller tree-
de dem paa Fodderne, o.s.v. ilde- Iagttagelsen af
disse ganske trioielte Hostlghedsregler vilde det blive
utaaleligt at leve med Menneskers ja selv det virke-
lig gode Selskab vilde blive overordentlig indskran-
ket, eftersom en Mængde halvdannede Personer,
som nu idet mindste sigurere deri, ellers maatte al-
deles udelukkes derfra. De Fleste as disse betragte
hine og lignende Regler som tilfældige Former,
hvilke man i det selskabelige Liv er nodt til at un-
derkaste sig, saalange de ere gjeldende, men som
gjerne kunde vige Pladsen for andre, naar det
maatte behage Tilfældet at indfvre saadanne. De
betragte Hastigheden omtrent som en Mode, man
er nvdt til at stige, sor ikke at gjvee Opsige;
ligesom denne kan asioses af den modsatte Mode,
saaledes mene de, at Hostigheden ogsaa gjerne kun-
de asivses as Grovhed; om den ene eller den an-
den er herskende, forekommer dem saa ligegyldigt,
som otn Moden fordrer at man skal bare en rund
eller en trekantetHat. Det falder aldrig disse Men-
nesker ind at betragte Hastigheden i dens Forbin-
delse tned Culturen, og denne i sin Eenhed med
Moralitetenz tvertimod adskille de disse, som Mod-
satninger, og vide, at ansore Exempler naa hosiige
Folk, som ere umoralske, og paa moralske Menne-
sker, som ere grove, istedensor at betænke at alle
disse Exempler kun ere Illusioner, thi Moralitet og
Dannelse ere uadskillelige, og den ene stiger i samme
Forhold som den anden, hvorfor man ogsaa allerede
tilsorn i en Theatereritik l Deres Blad ntedrette
har seet Kohebue bebreides sor den store Jneonset
avens, at han skildrer Mennesker med raae og ude-
lieate Steder, og dog med det samme fremstiller dem
som fuldkomne i moralsk Henseende. Herpaa kan
man anvende:
saa-ny oss-iil eervieem pieta- oguinesn
sit-sort- si feile Ge.
Dog — hvorom alting er —- de omtalte halodam
nede Mennesker folge dog i privat Selskab de be-
kjendte Hostighedsregler, omendskjondt de kun be-
tragte dem som udvortes, vilkaarlige Bud; men de
solge dem dog, og dette giver dem Adgang til Sel-
skabet, hvori de i det mindste ikke gjere Skade, saa-
sremt de ikke i selskabelig Henseende vil gjelde for
meer end de ere.
Saa meget mere maa det forandre, at det of-
fentlige Liv ikke nhder de samme Privilegier, som
det private. S Sandhed, naar man seer Folk paa
offentlige Steder, da skulde man troe, at de havde
soresat sig, her ret at holde sig skadeslese for den
Tvang, som de i det private Liv maae underkaste
sig. Jeg er en gammel Mand, der har bereist na-
sien hele Curova, og med Bedrvvelse har seet, hvor-
ledes ntesten allevegne Tonen i det ossentlige Liv
har forvterret sig. Selv i det for sine sine Gader
saa beromte Paris har jeg hver Aften seet den stu-
derende, evmmereerende og industrielle Ungdom,
denne Hende-see studieuse et labokieusq" paa hvis
Altar gamle Forfattere og Talere, der burde have
bedre Forstand, brande en uoohorlig Pirak, at lobe
med smudsige Stadier over de med himmelblaat
Floiel betrukne Beenke i Parterret af den store
Opera, ubekomrede om, at Beenkene sordterves ved
denne telperagtige Maade, og at de Personer, som
allerede sidde paa dem, maae sinde stg i at blive
traadte paa Knæet-te, og faae deres Klæder til-
smurte. Man undskvlder denne Fremgangsmaade
med at Parterret i de parisiske Theatre ikke besoges
as Damer-, og sædvanlig ei engang af aldee og var-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
