Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
digere Mand; men om ogsaa alle de, sont sdgsvre
det derverrende Parterre, vare Kammerater, hvor-
for skulde de alligevel ikke, af Agtelse for Stedet
og as Agtelse sor dem selv, iagttage de almindelige
HostighederRegler, som man seivi de intimesie For-
bindelser aldrig bor tilsidesatte2 Dog ·- jeg vil
ikke tale om fremmede Steder, saalænge vort gode
sioben avit giver mig et rigere Stof, end jeg an-
sker. et var Himlens Villie, at jeg skulde blive
Pebersvend; det er saaledes ikke sornnderligt, atjeg,
der ikke har det hnnolige Livs Reosoureer, ofte de-
svger de offentlige Steder, ikke blot Promenader og
skuespih hvilke man, naar man har Familie, næ-
sten endnu mere fristes til at freqventere, men og-
saa Caffehuse, Conditorier, Restaurationer og andre
Surrogater sor den Behagelighed, det hnuslige Liv
fretnbvder, og som Skjæbnen har nægtet mig. I
min Ungdom blev det nasten anseer for en Skam
at besoge disse Indretninger; Folk i en viil Alder
og i en viii Stilling tillode sig ikke at komme paa
stige·Steder, og selv de Yngre skjulte det sor deres
Foresatte, iiaar de engang havde ladet sig forlede til
— som de kaldte det — "at gaae op tit en Candi-
ior." Virkelig frembod ogsaa dengang det huuslige
Liv siorre Be ageligheder end nu, da Pengene ere
sjeldnere, og vdvendigheden af at maatte spare har
indskrænket Selskabeligheden saa meget. Forstaae
mig imidlertid rigtigt: At AsteiilTraetementerne
ere gaaet af Mode, er ikke det, jeg savner: tvert-
imod lan den sande Selskabelighed bedre bestaae
tiden disse, end med dem; men det er som om Folk
ikke kunne skjaliie mellem Selskaber og Trarteinen-
terz da Omstændighederne have nodet dem til at
give Slip paa disse-, saa have de ogsaa opgivet
hine. Nadveudigheden af at spare, som vel ikke
blot har sin Grund i Pengetnangel, men ogsaa
deri, at Familie-ene ede paa elskeno Møde-Forfæn-
geligheder hvad de kunde og burde anvende til a·t
danne en huuslig skred-, betager desuden Folk det
gode Lune, som er Gruiidvolden sor al Selskabeligk
hed; man behøver kun at være kommen nogle saa
Gange i en Familiekreds, blot saa ofte, at tnan
ikke længer betragtes soin Vilthremmed« og man
vil snart bemærke Forstenithed og Vrantenhed, hvor-
til koinnier, at den omtalte Drist til at vde sine
Penge paa visse, as Moden sanetionerede Gjen-
stand, medforer et uanstændigt Gnierie i det huus-
lige Liv, ikke blot i hvad man kalder Beverniingen
(thi det er endda det tnindste), men l alle andre
hiint-lige Indretninger, saaledes at en Fremmed,
som man ikke er belavet paa, nodvendig maa tvin-
me til Uleilighed, og være uvelkomnien. Alt dette
edeliegger Conversationen; de sargtlige Folger deraf
spares iOpdragelsen; de unge Pige-, som man
traffer i Familierne, ere, tiltrodli for deres natur-
lige Skjonhed og Ynde, i høieste Grad «psattede,"
som inan kalder det, og aldeles ufkikkede til at tage
Deel i· en blot taalelig Samtale, hvilket ikke er sorr
underligt, da de, formedelst Familierneo hnsolige
Indretning, næsten aldrig have Leilighed til at hvre
en dannet Conversation. Det er saattdet ganske i
fin Orden, at Mange trække slg tilbage fra Fami-
liekredsene, og soge Erstatning l de Adspredelseh
som det offentlige Liv tilbhder. Allevegne har dette
offentlige Liv faaet en betydelig Overvægt over det
hun-slige, fremfor alt i iParis, hvor de fleste ugiske
Mandfolk aldrig ere hjemme, undtagen om Natten Ik;
thi der er Alt saaledes indrettet tildedsie soe dette
Levnet, at man ikke blot finder fine Adspredelse-s,
men endogsaa besorger sine Forretninger udenfor
Huset bedre end hjemme. I Paris er imidlertid
ikke det hiin-lige Live Forfald den eneste Aarsag,
ja ei engang den væsentligste, til denne Leveinaadk
De store politiske Interesser, som her opfylde Alle,
selv dem, som gjorde bedre l aldrig at tænke derpaa,
gfore de offentlige Steder til et Slags Foruret, og
give dem en ganske anden Betydning, end de have
her iLandet. Da imidlertid de Interesser, der
sætte de starfie as Enropno Lande l Bevægelse, ikke
kunne nogetsteds i den eiviliserede Verden forblive
ganske uden Indskpdelsek saa ligger heri en væsent-
lig Griind til at det offentlige Liv maa saavel her
som alle andre Steder vedblive at udvikle sig til
storre og stdrre Selvstændighed, selv otn det huus-
lige kunde gjenvinde hvad det har tabt. Da
jeg nu itke tiltroer inig at kunne ved mine gode
Raad bidrage til Forbedring as det sidste, saa vil
jeg heller efter ringe Evne gjore opmærksom paa,
hvorledes det foeste her i Staden meget kunde vliir
de iAnsoelse, hvilket maa have saa meget starre
Interesse, som det offentlige Liv ikke længer er at
betragte blot som et temporairt Surrogat svr det
hnneliges Mangler, men som Noget, Tidens Aand
medf-rer, og som skal og maa udvikle sig.
————
I Og det endda neppe nok. Ked« Anm.
Abertiooement.
Af dersongeligecbeateroRepertoire er udkommet-
Ro.s. Veien ril Ødelæggelse, Comedlr t lein
Arter, af Hoieroft. 26 s.
Aag de vækkede vogne, Svagelpil i to
Arter ak c. Dupa , Musiken af Boyels
dien, overiat ak h. Over-stolt. 14 s.
No.10. Skovhuggerene Sort, vngeikvkke i
tre Atter, as Planard, usiken tom-
ponroet af Onolon-, overlat os I- tl.
Heiberg. (Ovlores i Anledning af Odd-
M. Dronningeno hele Fodselostfh den
Assthtober). ts i.
gaves, ligesom de foregaaende Kun-mere, hos Billed-
okstreren i Theatreto Forfol, og hos Undertegnede.
Feedinand printzlan,
Vist-net ni vidslralgaden Bortetnstrtrdet,
Ro. tos, anden at.
Iorsendeo, ilslge magelig allernaadigst Tilladelse ,
med posten overalt i Danmark og Pertiigdsinmernn
Trykt hos Dirteteitr I. Hostrnp Schttlm songeltg og univerfltetkssogtrdkler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
