Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s. H v m en.
Jeg besasket ei blot hvad Kjærligheden har dundetz
Jeg til Liden, som svandt, kaytter det somt-endee
Haab-
Uli I. c- Helberqy
llL Det Schimntelneannske Palaie.
godt-let Flamme paa et helligt Sted
Idag med tilstaae Fattel Ovmen tandero
Den ei fortærer-, blid den stedse drernder,
Paa Livets lange Bane himmelst lyser den.
N. Hos H.E. Statomietister Mosting.
Som lenlene Stjerneallth gjenineilet« Stigen viser,
Saa tegnet Clios Skrift idag en dobbelt Lyset .
sksoldnngentl Kjærlighed og Danmarke Held den priser,
At Stammeni egne Skud stal geae paa egen Fost.
llll C. I- Mel-
V· Hos Stadthaupttnandem
l. Borgervaebningen og Staden Kjedenhaon
slvnge en Laurbarkrandv om Kongen-, Dron-
ningend og Kronprindsessenrl Navnetrak.
See, Varme-Trofasthed gav Aeelskad sin oaandl
Om Zongeai Huus de snoe et lavede-kortere Baand.
2. Apollo og Minerva slonge en speaglet Blom)
sterkrande om iprindrl Christian Frederiks og
Prindsesse Caroline Amaliak Navnetreek.
For Dem vil Knastens Ctld og Lidet-skabe Grevinde
Cn stande noleaeltg af Livets Blomster binde.
3. Kjærlighed slonger en red Rosenkrandk om
Prinds Frederik Carl Christiani Navne-
trak; Doden slynger en hvid Rosenkrandk
om Prindsekse Wilhelmine Maries Navne-
trakt vaen forener dem begge.
Hvor Herlighed og Dyd ved vaene Altae mode,
Iorener Ordene Haand en dobbelt Raseakeandit
Den rede blussee4·hslt, som Danmarks Morgen-det
Den hvide straaler mildt, som vore Mindero Clandh
lsf J. c. HelMs)·
Om den svenske Literatur-.
—.–
Naar man betænker, at et knn 4 Mile bredt
Sund adskiller Danmark fea Sverrig, kan man
lkke andet end forandre sig over hvor lidet man her
kjender til hvad der foregaaer i dette Nabo-Rige,
og hvor lidet man interesserer sig derfor; sa i der
hele taget, at der er saare liden Forbindelse imellem
disse hinanden saa nerr liggende Riger. Dogk
Sverrig finder man langt stsrre Interesse for Ra-
boeRiget end her; oel staaer ogsaa Danmark paa
det hviere Trin af Cultur, men Sverrlg er i de
sidste Aar betvdeligen gaaet frem ad, og med For-
nolelse seer man hvorledes Enhver med Iver arbei-
der mod dette Maal. Dette som her er sagt om
Landene l Almindelighed, kan og anvendes paa de-
res Literatur. Den svenske er her kun lidet be-
kjendt, ja, naar man nndtager Tegniy nasten ganske
fremmed; derimod i Soerrig interesser man sig
overordentligt for den danske, og de slesie dannede
Mennesker kjende ikke allene alle Oehlensehlagerk
Værker neie; men Jngemann og Prof. Guldberg
have der erhvervet sig et Navn, som de sikkert al-
drlg i deres Fodeland vil opnaae. Dr. Heibergi
Vandevicler har man begyndt at indfore; Kong Sa-
lonton og Jorgen Hattemager er given med over-
ordentligt Bifald vaa DorehavekTheatret. Hvorfor
ikke paa det kongelige Theater? Uden Tvivl har
den almægtige Direetenr fundet denne Digtere noeere
dig at opfores under hans vise Bestvrelse, og paa
et kongeligt Theater; tnen han havde derved ov-
naaet to vigtige Øiemed: t) havde han derved lnds
bragt Tatsen en betvdelig Indtægt (soen den sikkert
nu mangler); 2) havde han tilfredsstillet Pnblitnm,
som nn maa vandre Ud til Dorehaoen, for at faae
nogle nve Stykker at see, imedens det pragtfulde
kongelige Theater ikke kan skaffe det nogen Nydelse,
da Direttenren vll trodse Publitum med slette Stok-
ker, og forvandle Kunstnerne til Soldater, fordi han
selv er bedre stikker til Ossieeer end til Theater-Di-
reetenr.
Da maa altsaa her l Danmark ikke interes-
serer sig sonderligen for den svenske Literatur ’), saa
opstaaer det Svagemaah hvoraf det kommerk
Fordi den er saa lidet vaerd at delnarkesi fordi de
svenske Digtere ere saa faa og ubetydelige? Dog,
de ere hverken saa faa eller ubetydelige, tvertimod
der ere mange af dem som fortjente neie at kjendeli.
Tegner (den meest bekjendte i Danmark) er
den sorste som er bleven oversat i fremmede Sprog.
Hans Frithiof er i Sverrig anseet som en Hele
s) Sosa et Beviis paa Interesse for den danske Efterat-ei Over-
rig, kan auf-ret, at maa nyligen dat trnkt en danst ud-
gaoe as holdtes l Strandnae»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
