Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kigdont, hvori det ’ikke er tllladt at opdage Feil-,
ssiger videre i skn Fortale "at l den Skikkelse an-
den har isardeleohed gjort Lykke hos Damerne, og sseer han Othello passende til Opsarelse, og haaber
ncslen paa hvert Sybord sinder man et Eremplar
af Frilhiof; dog med Tiden vil dette vaere overfla-
digt, thi der arbeidet paa at faae den i den meest
portative Udgave, nemlig Hukommelsen: ja mange
ansee Folk for udannede , naar de ikke med en vis
Fardighed kan opramse flere Blade af Frithiof, og,
hvis de ere musikalske, nvnne Melodierne. — At
Frithiof har gjort en saa useedvanlig Lokke iSverr
rig er mindre ubegribeligt, end at den i Danmark
og Tydskland er bleven oversat as Flere og i det
sidste Land saa særdeles sordeelagtigen reeenseret.—
Tegnkr har faaet Brev fra Kronprindsen af Ørene-
sen, og fra bekjendte Mand og Lærde, som have
uddeelt Laurbarkrandse til ham. Dette har sikkert
hinlpet til at Frithiof har steget adskillige Grader paa
Lykkens Thermometert Digterens Tilhængere mene,
at hvor der ere saa skjønne Ord, skal man ikke tage
Hensyn til Meningen, Planen, eller om det er
langtrukket og trettende censaedvanlig Feil hos Teg-
ne«r). s- Det sidste han har skrevet er en lille Ro-
tnanee: sckgellekan, som er ganske net; dog over-
alt gjenkjender man ham paa de mange Billeder
og Lignelser.
Atter-ham synes at- danne et andet Parti;
dette kan ikke lide Tegnkr, og dennes Tilhængere
ikke Atterboin. Han er i upsala, Tegntr var i
Lund, og virkeligen horer det nordlige Sverrig
tnere til Atterboms, det sydlige til Tegncrk Parti-
Hatts sidste Værk, Lyksalighed-W G, er et over-
ordentligt stort Eventyr, sotn udentvivl er Kronen
ser alle hans Digte. Men saavel heri, som i sine
ovrige Arbeider, forfalder han gjerne til en vis
Maneer, der skader Indtrykket af det Skjonne,
som han unægtelig fremstiller.
En as de heldigsie yngre svenske Digtere er
sikkert Veie-anden Dette unge Menneste (som nu
ovljolder sig i Jtalien) har gjort sig bekjendt ved
skete udmærket smukke Digte. Han synes at besidde
Tegners smukke Versisieation, men tillige at vare
fri for de tnange tildeels affecterede Billeder, sont
vi finde hos hiin. Hans Digt: sosterkandskcknse
latt (Fadelando-Folelsen), er noget af det smukke-
ste, den svenske Literatur besidder. Det er as det
svenske Atadeniie blevet belannet med en Guld-ne-
daiile. Mindre heldig har han varet i sin Over-
sattelse af Othello. —- J denne har han fore-
taget sig altfor store Forandringer; thi der mang-
ler ikke allene 12 ti klz Seener; men Biancas ogl
Heroldeno Roller ere ndeladte. Oversætteren sigeri
i sin Fortale: «at Handlingen fremskrider nden Epi- «
sover med en bestandigt stigende Jtttereelse." Saa
meget nbehageligere Virkning maa en siig For-
andring gjore, ja den er vistnok utllladelig. Hr. N.
at Pnblienm vil med Bifald optage nogle mindre
betydelige Forandringer han har tilladt sig.« —-
spvadi den svenske Othello ndgjor neppe meer end
den halve engelske, og det kaldes ubetydelige For-
andringer? nei hellere utilladelige. — J Stagnec
lius har Sverrig tabt en stor Digter. Hans sor-
treesfelige Wladinlir den Store er oversat paa Tydsk.
Blandt de noere Digtere bvr nervnee: Lindeblnd,
Dahlgren- Vltalio. —- Den sarste har vel i sin
Collnda esterlignet Tegntro Titel-; men den in-
deholder mange Skjvnheder. Hans Maaneskins-
Aftnerne indeholde nogle meget smukke Digte-
nien tillige nogle Erindringer sra Kjobenhavn, sont
han havde gjort bedre i at beholde for sig selv-
Dahlgren har forst ldenne Sommer ndgivet sine
Digte. Vitalik er meget anseet, og hvorfor for-
mindske den salig Mands Agtelse ved at sige noget
imod den almindelige Mening? ·—
Disse ere kun de hngre Digtere; men Sverrig
har og eeldre, sem maaskee fortjene endnu mere
Opmærksomhed. Greverne Creutz og Orenskiers
net have megen Fortjeneste. Ketlgren og Halt-
man ere to lunefulde og viitige Digtere; den
sidste iseer bekjendt sor sine sortrasielige Paro-
dier og Satirer. Franszen og Leopold ere sande
poetiske Genier. Dog ingen er sandere Digter end
Bellman, den svenske Holberg. — Hans saakaldte
Fredtnano Sanger og spistlar ere fulde af Vit-
tighed og eomiske Situationer. De kan, forbnndne
·tned den fortroesielige og charaeteristiske Musik, fra
hvilken de boe vare uadskillelige, siges ligesom at ud-
gjøre en egen Art. Vel ere de skrevne i et mine
dre siint og dannet Sprog; men han har fortsat
sig, at skildre den stockholnrske KjalderxPerden, og
at det er lykkedes ham, vil sikkert ingen nægte. —
Jeg kan ikke slutte, nden at gjore opmærksom
paa det Seershn, at Sverrig har saa faa, ja na-
sten ingen dramatiske Digtere. Det har udentvivl
sin Grund deri, at disse mangle Optnuntring og
at den skjonne Kunst dekvarre altid har varet tede
barn «i Sverrig. «S«»
Holbergs GalLerie.
Dette fortjenslfnlde Foretagende, som allerede til-
sorn har varet omtalt i nærværende Blad, kunde
ikke fremtræde under heldigere Auspieier. Paa selve
Formalingedagen udkom det forste Haste af dette
Nationalvark, indeholdende Den politilke Kandes
finder-, Jacob v. Tybo og Barselstnen. Ver-
ket er tilegnet H. M. Kongen.
Ferie-dei- lfalge songekig allernaadigkk Tilladelse, med Hosten overalt i Danmark og pertngdontmernt.
»-
Drtte ttaedlad udkommet boer mandas og seedan
ovartalsten S Provindseene er sprier g Radik. s rykk.
vlndserne dsa samtlige klosteomvtoirek·
Bwrng tll sudrv else t Bl
og tilbringei Snbserlbenterne der tctaden f·or k Rbdl»r- ( skik. czo
12 s. sslo avannliter. - , boi·kklt- , og r
Zratrsdelse fra Cnvseriptionen meldte udgioeeen ta Dage for det ny Qval-talt Begyndelse-
adet bedet afleverede hos Udgioerem boende paa Hisruer at Udmiralgaden on Bortnnstmdet
—-
T.
os
No. las, anden Sal.
trvkt hos plreetettr I. Hoskwv Schnlszk kongeiig og nniversitetessogtedkket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
