Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
afsted. Hvor-hen jeg i dette eritlste Gievtit saae,
vare alle Poesiens Landeveie saa besarne, at jeg let
kunde vakte, og, om ikke vrakke Halsen, saa dog en
Arm eller et Been. ·- Hvor stulde jeg hen? Ud
maatte jeg. — Da stod Amager mig som den bed-
ste Tumleplads for mit unge brusende Blod, denne
Vei forekom tnig endnu ikke at vare befaret as
nogen poetisk Rytter. Jeg grundede lidt; laste de
Steder i Nynqu »Kjdbenhavno Bestrivelfe" og
i Pontoppidano "2ltlav," der i historisk Henseende
kunde vare mig tll Nytte paa min Reise; puttede
Hosmattnt "Eliriete des Teufels" iLommen, sor
dog at have lidt Phantasie i Reserve, dersom min
egen stopyede. Endnu engang forivgte jeg at staae
en Pøl i Kiodet og bekampe de onde Lyster-, men
den stemme Plageaand inden i mig raabte: »Marehel"
- Hvad skulde jeg Stymoer da gjore2
Andet Capitel·
tsvdrelsen tager sin Beayndetse- - Hereuleo paa Stillevelen·
- Den lyriske Men-)-
Lidt veemodig sagde jeg Farvel til mit lune Va-
relse; hvem veed, hvad der kan mode paa en Reise,
om den endogsaa er nok saa kort? denne gik jo dog
udenfor Sjælland og over de falte Strvrnme. —-
Jeg saae mig endnu et Par Gange omkring, tryk-
kede Hatten fast, slukkede Lyset og slagrede nedad
Trappen, hvor der just intet Markvardigt modte
mig. Nogle Skridt, og jeg var over Holmensr
bro; mit Blik vendte sig mod Kirken, og jeg tanlte
paa Cordenstjold og Niels Imel; men snart blev
jeg afbrudt af to qvindelige Væsener som nærmede
sig. Deres hele Gang og Holdning lod mig ane
noget Overordentligt. Den ene kom henne fra
Borsen, og lignede i Kladerne en Amagerkone, men
hendes Øine, den sode Jordbarmund og den snevre
Midic, Alt var den sorsie Elskerinde l en Roman
vardlgt. PaaArmen var hun en Kurv med Frugt
og deilige HonningkageeJomfruer, hvilke Bageren,
nok saa satieist, havde givet en Bittermandel iste-
detfor et Hjerte. — Den anden Dame var lang
og bleg, en doende Heloise, i hvis Øine man tyde-
ligt laste sidste Aet af en Tragedie. Begge havde
store Nogleknivper. Uden lang Jndledning spurgte
deu forste mig, om jeg vilde gaae over Knipvelec
bro; den anden, om jeg vilde gaae over Langedro·
Det lov mig koldt nedad Ryggen, (man vil ogsaa
sige, at jeg har intet ModesOrgan). Jeg felte paa
mig selv, ligesom Jeppe paa Bjerget-, om jeg lkte
dromte et De eapo as Lutians bekjendte Drom,
men jeg var fuldkommen vaagett, og indsaae nu
Sandheden af hvad der staaer hos Sintenist «At
af Alt, hvad der skeer nu, skeer Jntet meer for
første Gang i Verden. men at det altid er den
samme Skueplads hvorpaa der spilles, altid de
samme Sorgespil og Lystspil der gives, saa al
fra een Tid til en anden kun uve Sluespillere be-
satte Rollerne, Dragten forandres noget, og andre
Bagtepper eller Sidevergge anvringes." — Saale-
des var jo Alt her; jeg var Hereules paa Skil-
leveien. — Atnagerkenen var saare veltalendek
«folg mig," sagde hun, og det klang nasten, som
om hun taledei Vers: ’·Roglerne til Bersen ere i
mine Hænder. Folg« mig, og jeg farer Dig igjen-
nem fjerde Christians herlige Bygning, vil der
vise Dig de store Mesteres Varkee« hvoraf Du kan
eitere i Din Reise; jeg vil vise Dig Kobberstik og
Maleriet, og give Din Aand det elassiste Sving,
uden hvilket Digteren aldrig kan have sig til et
værdigt Standpunct. De Gamle maa Du studere-
knn for et attenhundrede Aar siden, har Folk kun-
net tanke og fole. Ct nyt og bedre Menneste vil
jeg gjore Dig til. Betragt kun Temvlet hist med sit
herlige ealmarske Taarn, hust paa Helligdommens
Slette, og fremfor 2llt paa Din egen glimrende
Fremtid. Folger Du derimod Jomfrtlen her, slagrer
i Phantasiens lystige Flttgt og bygger brogede Tryl-
lesiotte, da vil disse snart styrte, thi Grundvolden,
den elaostste Dannelse, det dybe, philosophiske Blik
mangler Dig. Hun er en Datter af Manden,
sosn gjemmer Noglerne til Druknehuset, hvilke jeg
seer hiin har listrt fra den Gamle i Aften. Din
hele Reise vil hun gjore til esc Spogelsehistorie.
Jeg derimod vil fvre Dig gjennem Vaklen, styrke
Dig med elaestst Fode, og oaere Din tro Ledsagerx
inde paa den hele Reise. Fra Bvrsen gaae vi for-
bi Skibene hist, hvor Tandebaattd med Mler han-
ge l det blege Maanelys; der stal Du maaskee see
Matroser der have hadet sig lAvons hellige Stemn-
cne. Jeg farer Dig gjennem Christianobavns
reelle Gader, hun langs med den ede Vold og den
lange snorlige Rehervanel —- Hvad kan hun vel
lade Dig horr? Nogle Spogelsehistorier fra Druke
nehuset, eller i det heiesie, lidt Deelamation af
Blaataarn!" -
Den Vlege sagde Intet, men i dette Intet
laae der langt mere end i hele den Andens lange
Tale; bleg, men venlig stod hun for mig, og vinkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
