Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
– som Aanden i Hamlet. ilnderlige brogede Phan-
tasiebilieder svervede rundt om hende, og syntes, halv
i Spog, halv i Alvor, at opfore luftige Dandse.
Rask gjorde jeg et Skridt fremad for at gribe
hendes Haand, da styrtede Antagerkanen til, og
skreg i hoieste Smerte:
"—- — hn priser,
Quankn lnboruktu charybelil
Lad ikke Din ungdommelige Phantasie forlede Digl
Min i en elasstsk Slaabrok kan Du naae til Maalet.
s- Og er det endelig det Overnaturlige, det Host-
mannske i Livet, Du stræber efter, ogsaa det skal
Du da see store Glimt af hos mig. J Borsens
yderste Ende er Mobelmagazittet; der dandse i Mid-
natetimen alle Commoderne en frygtelig Spogelfe-
Mennet, og ——«
"Det kjender jeg nok fra Washington thving,
afbrod jeg hende; troer De ikke jeg har last- den
kjeekke Dragon ?" — Med Værdighed, dog uden at
forneekme hendes Kjen, stodte jeg Fristerinden til
Side og greb den Bleges Haand; men nu sik hun
ligesom et Slags Bersærkergang. Hun bad mig fotst
Æbier, Valdnadder og rosenrode Sukkergrise, men
jeg blev urokkelig; tilsidst, efter at have forsogt et-
hvert Middel, trak hun i Raseri en lille Bog op
af Lommen, (det var min Fodreise); med et satanisk
Smiil malede hendes spidse Pegesinger luende Zifc
fre yaa Bogens Ryg. "Vaas" stod der.
«’Det skal der staae saalange Bindet varer,
udbrod hun: saaledes vil maa beneevne Din Bogs,
kaste den bort, naar man har leest halvandet Blade
snart vil Hoteren, som prometheus’ Grib, sonder-
rioe dens Indre, og om Sukker og Sabe sende
den ud i den store By. s- Hs miseri folg kun
Din deilige Brud; maaskee flettet hun Dig Siv-
krandsen i de vaade Haar, det bliver Din Digter-
krone; farvel med Dine brogede Drommel" —
Da rev jeg mig kos, og iilte afsted med den
Blege, skjondt Amagerkonen endnu declamerede
mig af Har-alv-
"7ix ilkigulum to hiint-vi
kesuus oxkarliot Chirrraates»"
Allerede var jeg udenfor Caneelliet, da min
Blege med eet forsvinder. —- Hendes Narveerelse var
rigtignok ikke langer nodoendig, eftersom jeg nu hav-
de bestemt , hvilken Vei jeg vilde gaae; men jeg
fandt dog, at Afskeden var lidt kold og altfor plud-
selig. J det jeg seer om efter hende, sveever der
mig et qvindelige Væsen op ad CanteilierTrappenz
jeg troede, det var min Cieerone, og greb hende
derfor ved Armen. Hun udstodte et smerteligt
Skrig, og jeg markede snart, at det var en mig
aldeles ubekjendt Dame. Kladerne hang i Laser
paa Kroppen, og Haaret fioi vildt om Skuldrene,
som paa Kols Blaaskjaegs Kone. Ansigtet- Hal-
sen og Armene bare kun altfor endelige Spor af,
at barbariske Hænder havde mishandlet hende.
"Drab mig ikkel piisi mig ikkei skreg hun:
oed Alt hvad der er Dem helligt, lad mig varei"
Jeg blev ganske forbauset; —- var ogsaa lidt
bange for , at Vergteren skulde hore hendes Skrig,
og da komme som tredie Mand, det kunde blive en
stem Historie. — Jeg bad hende vare rolig; und-
skyldte min Feiltagelse, lovede, som en vandrende
Nidder, at beskjtrrme Uskyldigheden, og spurgte,
hvem der saaledes havde mishandlet hende. —
»’Akl sukkede hun: den halve By, den halve
Verden! Jeg er den lyriske Muse. Enhver over-
falder og piner mig, for at faae mig til at synge;
man trakkee mig ved Haaret, kniber mig, saa at
min hele Krop er en eneste brunblaa Plet. Der-
for seer jeg saaledes ud, som De strider mig her.
Jeg mishandles paa alle mulige Maader af Unge
og Gamle; matt vil afpresse mig Sange, men det
bliver kun smertelige Skrig; jeg knibes ved Bryl-
iupper og Begravelfer, ja selv ved Consirmationl
O jeg seer ingen Redning her merel Alle Steen-
der og Alder anfalde mig som glubende Canni-
baler, og true med ganske at dræbe mig. Hvor
skal jeg skjule mig? —- Nu er Caneelliel mit sidste,
mit eneste Tilflugtsted; bag de stsvede Folianter og
opdyngede Papirer vil jeg skjule mig; der soger Ja-
gen mig, der vil jeg vente rolige og bedre Tider.»
Hun sagde dette med et udtrok af den dybe-
ste Folelse, saa at jeg blev ganske rort og sagde
hende flere, som jeg selv siden efter fandt, smukke
Ting. — Vi begyndte halv at blive gode Venner,
og jeg folte ikke det mindste til Frygt l en saa for-
nem Dames Selskab.
»J Sandhed, min Naadigel sagde jeg tilsidst:
De har Grund til at hade Verden; men det fal-
der mig ind: De har dog mange værdige San-
ner; men selv disse, forekommer det mig, behand-
ler De lidt stedmoderligt. De forsorger dem kun
daarligtl —- - Ja, kunde Digteren kleede sig i
Blomsterblade, drikke Morgenrode, og siagre som
en Sommerfugl gjennem Livet, saa var Alt meget
godt. Men De synes at glemme, at Deres Barn
have ikke ganske Deres aandelige Natur; Livet kra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
