Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1828.
NKW
Kjøbenhavns
flydende
Fredagen den
Redigeree ak I. L. Heiberg.
14«
udgiven as Ferdinand Peiresc-m-
Medver
al
et Skrift, detitlet:
"Fodreise fra Hointens Canal til Østslphntm
af Amoget i Aarene 1828 og 1829,
udgiven nf H. Cs Andersen."
—-
11.
lsortieetttlse ak tredie capltey
Dakket rullede op, og man saae ind ien uhyre
Caleidoskop, der ganske langsomt blev dreiet rundt.
Klipper med Vandfald, brandende Byer, Skyer
med Jldregn og skrandende Skibe, sihrtede broget
imellem hinanden. Nu faae man Kjokkenet i
Brudgommen fra Merice» nu Ulvesvoelget- nu
den hemmelige Ret. Der murede man Eulalia
Melnau ind i Graven fra Korsrldderne; her
var en Daarekisteklub, hvori den gamle Küdigee
fra Deodata og Uberto fra Agnese pkesiderede.
Ntt viske Helvede sig med et Hav af Aqoatofana,
hvori Munke, pillede ud af Tragedier, siod som
sorte Svaner, og aversk oppe sooevede i en Sig-
nelok, mellem Himmel og Jord, Hyrdedrengen
Ro. 2 med Jegerbrudens skjaebnesvangre Krands
om sine Lokker. Saaledes vedblev det en god Tid;
ni- faldt Forhænget, Astenunderholdningen var endt.
Da traadte Iocko frem og annoneerede Forestillin-
gen for nasie Aften, btiede sig dybt og klattrede
derpaa op l Galleriet, hvor han forsvandt. Nu
lod et Signal as ee Klokkespil; Varggene sank ned
i Gulvet, og den hele Bygning hvilede paa Colone
ner. (Dette var en Opsindelse, egentlig gjort i Til-
fælde af Jldebrand), Med en uhyre Fart foer
Mængden afsie·d, og seg opdagede da, at de havde
et Slags mechaniske Skoe, saa de blot behovede at
bevage Foden lidet, for at komme afsted med sly-
vende Fart. Mængden rev mig med sig- og, jeg
veed ikke selv, snart skod seg for Hovedindgangen
til Slottetz ieg gik op ad den brede Marmortrappez
Flaidotene aabnede sig af sig selv, og seg traadte
ind. Aldrig har jeg seet en Sal saa skinn, og
dog saa simpel. En Mængde phntede Herrer be-
vægede sig mechanisk op og ned ad Gulvet. De
saae ud som de vare dreiede. Enhver Fold Uklar-
derne syntes udsiuderet. Jeg tiltalte den som kom
mig nærmest, men han svarede ikke et Ord, vendte
mig Ryggen , og gik med siolte Miner sin sadvans
lige Gang. Jeg tiltalte en Anden, men han var
ikke mere hastig end den Forsie. —- Da nu den
Tredie ogsaa vilde vende mig Ryggen, tabte seg
Taalmodigheden og holdt ham fast ved Armen. Han
var slem at holde og gjorde uhyre mange Bevæ-
gelser med alle Lemmer, idet han tillige snerrede
ganske underligt ad mig. ·Tilsidsi mærkede jeg da,
at hele Selskabet besiod af lutter Frem-Ud, fyldt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
