Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Damp; et Slags kunstige Antomater, Aar-
hundreder havde opfundet til at udpynte Forgemakt
kerne med. Nu aabnede der sig et stort Gallerie
for mig, paa hvis blank polerede Begge vare op-
hiengte en Mattgde Portraitet af beromte Danske.
Jeg saae dem kun med et flygtigt Øiekast, men
opdagede dog Tordenskjøld-, Bernstorss, Eet-ald,
Ingemann, Orsted o.s.a. Mellem de sire Ho-
vedsoiler, der bare Lokker, stode Buster af Hol-
berg, Thorvaldsen og Oehlenschlager, med fri-
ske Blomsterkrandse om Panden. J Panelet un-
der Vinduet-tre vare der Boghylder, og ved hver
hang der i en lille Salvleenke en levende Catalog,
det vil sige, en gammel Stier eller Poppegoie, der
spillede et Slags Bibliothekar, og kunde opramse
alle Navnene paa Bagerue. Aki hvor saa svare
der ikke as den Masse, der nu oversvammer os-
Selv vore bedre Digteres Arbeider vare smeltede
hen til udvalgte Satntinger. Saaledes var der
af — s- dog lad mig bare tie stille og ikke tale
om hvilke Boger der havde opnaaet en Udodelighed
paa tre hundrede Aar, iseee da jeg er Samtidig
med flere as de gode Digtere; desuden kan jeg jo
i min Hurtighed have sprunget noget over, eller
ikke hart rigtigt ester. —- Ellees maa jeg med Skam
tilstaae, at her vaagnede min Forfatter-Forfænge-
lighed: jeg sagte meget ivrigt ester min Fodreise,
men akl ikke engang mangen stor Forgjængers kun-
de jeg sinde.
J Galleriets yderste Ende sandt jeg en bred
Vindeltrappe, der sorte op i det hoie Taarn. Jeg
sit Lyst at stige derop; Trappen syntes aldrig at
saae Endet endelig kom jeg da heelt op i Kappe-
len, og ned nu gjennem den aabne Laage et Pa-
norama, saa stjent Phantasien kan fremtrylle det.
Fra en tthvre Hoide stirrede jeg ud over Byen, der
laae dybt under mig. — Alt dernede var saa foe-
andret, at jeg neppe kunde kjende det igjen. Na-
sten alle Gaderne vare regelmæssige og lige; enhver
Bygning syntes et Palais. Byen var betydeligt
udvidet; Peblingesaen laae indenfor Volden, om-
given med Alleer til Protnenade. Marmorkirken
reiste sig fuldsort med sin kobberrode Kuppel iMaak
nestinnet, og paa Byens store Pladsee vare Statner
af Kongee tilhest, men som Frastandett ikke tillod
mig at kjende. — Havnen vrimlede af fremmede
Skibe og lod mig ane Danmark-i Blomstren. Der
var to store Theater , og lange Sakystett laae prag-
tige Villaer.
Da brusede det over mit Hoved, jeg saae op-
ad; et uhyre Legeme, dee udspyede sorte Ragstyer,
stoi som et Lyn forbi. Jeg markede snart, at det
var et paa den Tid opfundet Luft-Dampstib· Kun
nogle Øieblikke, og det svandt som et lille sort
Piinet paa Horizonten« men et beskrevet Papir
stagtede ned paa mit Bryst, jeg greb det ihast og
saae, at det var Begyndelsen til et Brev; et Bind-
stod havde sikkert veiret det fra Dampstibet« og
gjennem Lufthavet var det lykkeligt strandet i mine
Hænder. Brevet var fransk, og dateret den sil-
December 21285 jeg kaste-
"Bore stakkels Forsaedrel jeg beklager dem;
langsomt maatte de, som Ornte, krybe dett stavede
Landevei, vi stagre med Ørnestugt afsted. J see
llger har jeg allerede seet den halve Jordkngles
Markvcrdighedeh Hvor stal jeg begynde, hvor
stal jeg ende? Jeg har seet Helten Napoleotrs
Grav. Hans Billedstatte af stobt Jern, man i
den senere Tid har opreist, slal ligne. Jeg har
spadseret mellem Seraillets Ruiner og hort Messe
i Sophiekirken, der sor skal have varet en Mesters.
Jeg saae ellers ikke en Tyrkz det synes som om de
have en uovervindelig Afsky sor at forlade deres
asiatisle Hjem og betroede deres sorrige Besiddelser.
Grakernes Frihedt-Stotte er simpel, men stjonz
den store Figur paa den, vil man sige er af Thor-
waldsen; jeg troer ikke, den er saa gammel. s- J
Schweih horte jeg endnu det gamle Sagn otn Tell,
rnan antager det der sor mere end Digtning. —
Spanien er en blomstrende Have, der er intet Spor
as dens forrige Slovhed og Praste«Anarchie. Jeg
har kjort under Themsers i den gamle Buegang-
rnan arbeider nn paa en ny. Der stal ellers leve
en gammel graahaaret Bonde i Inwerneß, der
er den sidste Spire as Digteren Waltee Seotts
Afkom; han skulde hentes til Hostet, den Tid jeg
sorlod London. — Paa Archioet i Stockholm,
saae jeg det aegte Manuscripr af Carl xlk Drem
der saa underlig gik i Opsvidelsek men jeg anseer
det for uagte; det er sikkert skrevet efterat Begi-
venheden fandt Sted. — Porten sor alle Europas
Riger er og bliver dog det magtige Rusland; seent
havede det sig til nogen Cultur, men straaler nu
ogsaa i sin hele Glorie. Paa de ede Stepper reise
sig beboede Staderz og man seer i Siberien det
bedste Beviis paa, at jo mere dvrket et Land bli-
ver, desmildere bliver Climaetz neppe stulde man
falde paa, at endnu sor trehundrede Aar tilbage,
var her seygtelige ForviisningssStader. Men mit
Brev bliver kun lase Brudstykker; medens jeg stri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
