Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Universitet deroppe. At nei! vi ere her paa Jor-
den endntt ikke langer end iPeblingesClassenZ
Deden er kun en lille Examen , der siytter os op i
en hoiere Classe.
»Men hvorledes er da hiin Forandring?"
spurgte jeg den store Mand: "selv har jeg aldrig
ret kunnet tænke mig, at den lille snevre Grav
kunde være Grændsestjæiiet itnellem en sandselig
Verden og den hoieste Tilværelse. Rigtignok æde
Ormene, som Kingd siger, Verdens Lyster ud, men
jeg er dog bange for at Sjælen kunde beholde en
lille Tanke ak dem. Da De har seet og talt med
Personer i den anden Verden, vilde De kunne give
mig en herlig Underretning om det Hele; det vilde
være en ubetalelig Perle for min Fodreise. Tænk,
ædle Mand, det er mit sorste Arbeide, det sorste
store Skridt jeg gjor ind i Livet; det tan bidrage
saa usigeligt meget til Folks gunstigt eller ugunstige
Mening otn mig." —-
"Jeg vil oplive deres Phantasie," svarede Man-
den mig, beaande dem med min hoiere Aande...l"
"Ak neii« afbrad jeg, ’·blæs ikke paa mig, De
er istand til at blæse mig langt ud i Kattegattet, og
saa hjelper min Phantasie mig ikke det mindste.
Giv mig heller en Smule tydelig Jdee otn den an-
den Verdenz siig mig, hvor vore kjære Forseedre nu
tumle sig, hvad de tage sig for o.s.v., og jeg io-
ver Dem — — tre Erempiarer af min Fodreise, og
desuden min evige Eetjendtlighed." —
Saaledes spillede jeg med al min Veltalenhedz
endelig, tilsidst, tænk Dem min Glæde, gav han
efter for mine Bønner-. —
«Nu saa læs det selvl" sagde han, og reiste sig-
saa lang han var, op paa Valden, laste sit Belte og
bredte sine store Kjoleskjod ud. — Med bankende
Hjerte stirrede jeg derop, men mine svage, dddeiige
Øine saae ikke uden en tyk Taage. Jeg greb ham
ved Benene, men folte ingen Ting; kun en fugtig
Taage omhvllede mig, jeg steeg heelt ind iden, men
saae slet intet; langsomt hævede den sig i Veiret,
og svævede bort over Sven." —
Jeg blev en lille Smule, hvad man kalder
slau, og var nær falden i elegiske Betragtninger,
men saa begyndte det i det samme at synge stærkt
for mit hvire Gre, Enhver veed nok hvad dette
bekydck), jeg horte ganske tydeligt Dig, min quckc
Læser, klage over, at den hele Reise blev Dig lide
for vhantastist, at det klang Dig som et broget
Eventyr, en mislykket SkjærsommernatssDrsm7 jeg
syntes ogsaa, at Du kunde have nogen Ret, og jeg
besluttede derfor smukt at gaae i mig selv, blive et
nyt og bedre Menneske, ikke jiagre om paa Phan-
tasiens bugtede Sideveie« nlen smukt stige ned af
Volden og gaae Fornuftens lige Landrvei langs med
Reberbanen. -— Forsigtigt begyndte jeg at klattre
ned af Polden, men Skjæbnen vilde at mine Fad-
der skulde glide, og jeg styrtede ned paa noget Haardtz
det var en slumrende Vægter; han vaagnede, stir-
rede paa mig med store Øine, men sagde ikke et
Ord. Mit Hjerte var saa fuldt; jeg folte den be-
kjendte mægtige Længsel efter at meddele mig; Man-
den saae saa godmodig ud, syntes endnu halv at
dumme. Jeg udoste strar mit Hjerte for ham-
tnen hvor studsede jeg ikke over hans Jdeers Klar-
hed, det dybe Blik han havde gjort i Naturen og
Menneskelivet. — Nei, det var ingen almindelig
Bagterl saadan En sinder man neppei Livet, men
tuu i Jnng Stillinge- Fortaliing ·).
»Men det maa da være et sørgeligt prosaisk
Liv, sagde jeg, at gaae hver Nat og ælte i Snee
og Snavs, og det ganske ene i de samme Gader-,
altid synge den samme Vise, medens de sieste Til-
herere sovk...."
"O det er ikke saa eensformigt som De troerl
asbrad han mig. Vi Nattens Barn see mere i en
enkelt Gade, end De, ved lys Dag, i dem allesam-
men. — Selv Taarnvægteren, ihvor hvit han boer,
og seer den hele Vd over Hovedet, seer ikke det
Halve, as hvad vi Jordbeboere see og hore, uden
det just skulde være En, der var begavet med et
ægte Seerbiikt saaledes som der sornyiigt har væ-
ret een. — Han havde hver Nat en naturlig, mag-
netisk Ssvn, i hvilken han fra sit ophøiede Sæde
saae ned igjennem alle Byens Tage. Jntet blev
ham sljttlt; ethvert Ord kunde han horr. — Han
sit ellers sin Afsked fordi han glemte at raabe; nu
raaber han ikke meeri« ·-
«·Og hvad saae han da i sin magnetiske Savn ?"
spurgte jeg. —
?’Forunderlige Ting; de fylde en heel Bog,
som jeg gjemmer hjemme i min Kilde-. Ja, det
var en stor Mand, men Skjæbnen satte ham kun
paa et Kirketaarn l"
«) »l’soegteren og hans Datter.··
lcaoittet sluttet l det sat-ende Rummet-)
Avertiajgemenn
Paa Torsda Morgen udkommerr Livet-bad Skar-
ivil i s Atter, a I. it. Heiberg. saare paa Beltapas
piir- smukt indhektet- kok 7 skik- 8 i-, hos under-regnede-
Til Efterretning svr de Herrer, sem allerede have tegnet
sig sor Eremplaree, betiendtgjares, at disse skulle blive
dem tilstillede paa Torsdag Formiddag. «
Ferdinand Prtntzlau,
Øiet-net al Mmlralgadetr Wartunstraedet«
Ret-tab, anden lz
rasende-« imst ««W·lis Camwsdkbst Tilladelse, med Natten overalt i Danmark og pettugdsmmerne.
Zwkt po. DUMVM I- Hostwp SchUitzk songellg og Universitetessegtrykler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
