Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udentvivl har Digteren af ham (eller maaskee af
Dio Casstus?), meer end af Taeitns, laant ad-
skillige Trac. Det kunde forresten ikke vare nogen
Feil hos Digteren, naie at have fulgt de historiske
Kilder, saafremt dette ikke er skeet paa en slavisk
Maade ved piutnp Afskrivning, faa at det dramatix
ske Liv maatte lide derunder, og at dette ikke er
skeet, synes Reeensenten selv at lndromme. Det
vilde meget mere have varet at ansee som overfla-
digt og dadelvaerdigt, om betydningsfulde Trett,
hvilke Historiett tilbed, og som heldigen kunde be-
nyttes, vare forsamte. Shakspeare har ofte fulgt
Historien Skridt for Skridt, og ikke blot enkelte,
men mange tusinde Læsere have fundet Interesse
ved at see Historien saaledes ’«dramatiseret." Og
dog er det her omtalte Sorgesvil, Tiderius, ingen-
lunde en blot dramatiseret Historie iden Betydning,
hvori Reeensenten synes at tage dette Udtrvk.
Grundtrakkene iTiloerii Charaeteer tilhvre natur-
ligviis Historien, men denne er fornemmeligen kun
strengt fulgt i nogle Seener i LDM Act, og i een i
tredie. Monologerne derimod , iseer Tiderii Ben,
saavelsom Seenerne i Eenrum med Sejanus og
«Manus (altsaa netop de, hvori den indre Fjerne
af Tiderii Charakteer meest kommer for Dagen) hare
aldeles Digteren til. Ligeledes neesien den hele
til-, sidt og sit Act. Thi et Par Aneedoter, en
kort Beretning om, at Tilverius skrev et Brev til
Senatet, hvori han snart dadiede, snart roste Se-
janus, er alt det, hvorpaa Digteren her har byg-
get. Forreften er der, som alt ovenfor er vaade-
get, saa stor Forskjel mellem en historisk og en dra-
ntatisk Behandling af en og samme Gjenstand, at
enhver Dadel i denne Henseende snarere maatte
forvandles til en Roes over Digteren. Denne kan,
som sagt , upaatvivleligt rolig overlade Laseren
Sammenligningen mellem Tiderii Historie hos Ta-
eitus, f.Er., og dens Fremstilling iTragedien.
Han vil snarere vinde derved, end tabe. —
Om Bajazet er et bedre eller slettere Stykke
end Til-critis, ville vi her lade uafgjort, da alle
stige Sammenligninger ikke fare til noget svnderligt
Resultat. I Bajaget er det vistnok en Feil, at
Begyndelsen lover noget ganske forskjelligt fra hvad
Slutningen holder; hvorimod i Tiderius alt med
dratnatisk Strenghed ller mod sit Maal, saa
at Catasirophen allerede i BegyndelsesxSeenerne
kan anes. J nvrigt fortjener Reeensenten Tak for
de ikke faa skarvstndige Vink, han her har givet;
ligeledes for den værdige og hntnane Form, hvor-
under han fremstetter sine Indvendinger-; noget siom
man imidlertid fra ham var berettiget til at vente.
Man kan maaskee ogsaa deri være enig med ham-
at Bajazet, uagtet sine Ufuldkommenheder, kunde
dog for stg vore mere skikket for Theatret, end Ti-
derius. Jkke desntindre vil denne udentvivl ved
en theatraisk Fremstilling gjsre megen Virkning,
skjondt Digteren, da han skrev dette Stykke, ligesaa
lidet som ved Bajazey shnes at have tankt paa, at
det nogentid skulde komme paa Theatret. Men
just dette kunde muligen fra en vis Side netop
gjsre Fremstillingen desmere interessant og tiltrak-
kende. .-i.
Broder
al
et Skrift, betitlett
"Fodreise fra Holntens Canal til OsBPhnten
af Anmger i Aarene 1828 og 1829,
udgiven af H. C» Andersen."
lil.
lllortsaettelse at sovende savner-)
Saaledes talede Manden; men da han nu kom
til sin Bortreise fra sirius, hvor spidsede jeg ikke
da Øret Hvilke Fodvandringer og Seiladser hav-
de ikke han gjort fra tpianet til Planeti Tre Gan-
ge passeretMelkeveien, og betraadt Sol og Maanei
Det var noget ganske andet, end en Fodeeise fra
Kjovenhavn til Amager; men Herre Gud, hvad
man ikke kan gjvre i det Store , give man i det
Smaa. —- Han fandt ogsaa, at Forholdet imellem
min lille Reise og Dens, som reiser over Verdens-
havet, just ikke var saa ulige, som naar han vilde
sammenligne sin igjennem hele Universet med den
et Menneste kan gjere fra en Verdensdeel til en
anden.
Hvad er vel vort Perdenshav med alle sine
Øer, mod Himlens store Oeean med alle stne svotm
mende Kloder? Ikke engang saameget, som et lille
Blaksteenk imod hele det sorte Hav.
Det hele Planet-System, hvortil vi horr, for-
talte Manden mig, var ellers ikke andet end en stor
Skole, inddeelt, ligesom Skolerne paa Jorden, i
flere Classer, og i denneskulde Fornuftvasnerne
dannes for den store Evighed. Vi maae nu slet ikke
troe, at vi ved Doden sikar dimitteret tii det store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
