Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
daarligt ud med Deres deveise. Har De tankt
paa, at alle Byene Porte, Narre undtagen, lukket
stoteen tolv, og Roglerne, saavidt jeg veed, drist-
gee til Hovedvagtenk Hvorledes vil De nu komme
ud paa Atnager see imorgen? Klattrer De over
Valden, kan De saae en Bajonet i Livet, og kry-
ber De igjennem Noglehullee« sige alle Laseenet
nei, det er ogsaa altsor overnaturligt. ·- Hoad vil
De nu gjore?·’ s-
Jeg blev ganske elendig til Mode. Nu hn-
skede jeg forsi, at Portene lukkee ski. 12, og nu
var den snart 1. Hvorledes skulde jeg dog slippe
nd? — «’Nu, tak Deeee gode Skjabnr, sagde Man-
den: ud skal De nok komme. — Jeg er Se. Pa-
der, vg har da sagtene ogsaa en Hovednogle til
Umagervort.·’« —-
"Sk. spederlti udbrod jeg og havde nae tnms
let om: Ak neil det gaaer slet ikke anl hvad vil
Laseren sige-? Deree hele seemtrieden er ikke mo-
riveret nok; De paesee jo slet ikke her i min Fod-
reise . . . . l"
»Pskl stille dogi sagde han med dampet Stem-
me idet han lagde Fingeren paa Munden: behover
jeg at eitere Dem hvad der gestiefelee Katee siger
tll Gottliebt man muß nnr nitht thun, ali menn
ei een-as Besonderes mate, —- tnan getvdhnt snh an
alle-. —- Siig mig dog paa hvad anden Maade
De vil slippe ud as Porten, naar jeg ikke hjelper
Dem. — Lad bare ikke Laseren meeeke Deres For-
legenhed, saa troe de Fleste, det maa saa vare;
saadanne Urimelighedee ere jo ganske almindelige i
mange Romaner der haves til Aperne, og l Dra-
mer, som man bestormer Theatret soe at saae
at see-« —-
«Ja det er sandt nokl svarede jeg ganske svag-
seerdigt men var De bare en anden Person og ikke
St. pederl det er mig sor prosaut at saae Dem
ind i min lostige Reise; og hvad vil vor Herre
sige til dette Comer -
"Cperg heller, hvad vil Menneskene sige, naar
De nu selv gjor dem opmarksvmme paa det Underllge
og Prosane i min stemte-dem — Vor Herre si er
Intet-. han er slet-ikke, som de slesie Menne er
troe, en streng Pave, der ikke lider Vare-enet Cpsg
og Munterhed; paa denne Maade kom der kun
Hangehovedet i Himmrrig. —- Nei, var vor Herre
sven Menneskene, da havde han allerede sve lange
siden tabt Taalmodigheden. — Alene de mange aan-
delige Tiggeehreve og arimelige Ønsker, der i een
Dag kan komme sra denne lille Klode, kunde gjort
selv en Cugel kjed as det Hele. Flskereu vii, sor
st Iiskeelee Skyld, altid have Regn; Bonden Col-
skln. Der jamree man, svrdictoemen gjorde det
eigtladte Sle til Drag, medene Andre l Kirken
takke for det velsignede Slibdrnd. Den gamle on-
kel vil gjerne have et langt Livs Aeeingerne bede
om, han snart maa dee. Tredive svge eet Eenhede,
som kun Een kan saae, og Enden bliver, at de Ni
og Love jamre og klage. — Nu er her for koldt,
nn sve hede-. nu skal Vinden dlase sta Stod, nu
sra Mord, medens, paa samme Tid, Andre vnskr
lige det Modsatte. Ja, sont Mennesker ere vi
nogle sltmme Drenge, der uden en hjerttnegod
Pave, vilde saae Niie det hele Liv. — See Da
bare til at Menneskene ikke svrargee voee vor Sam-
tale; sve vor Herre kan De vare ganske rolige
han veiee ikke hvert Ord ester sogsiaom Der er
ingen anden Maade sor Dem, at komme ud paa,
undtagen jeg hjelper Den-, og var De kntt overtadet
om, at ingen as 2aserne er nogensinde kommen paa
en saa original Maade ud as nogen- Port. —Havs
de De ikke tenngt ind vaa mig, skulde jeg endnn
have sortait Dem slere smukke Ting, der hvre til
Vagtereite Departrmen« men nu tnaae vi skilles,
og sor at De maa kunne see hvad der er muligt
at see paa det slade smagte, saa tag disse Bril-
ler og gjem dem til en Erindring om denne Time."
I det samme gav han enig et Par store Bril-
ler, og trak derpaa en Seivnegle seent, med hvil-
ken han ganske sagte aabnede Poetlaagen, gjennem
hvilken jeg slap ud. —
Hvis, magtige Feielser gjennemstremmede mig:
ja jeg troer selv, jeg solte ligesaa meget som skarske
Delen as dem der besee ngptene Poratnidee.
Antageepoet er dog den meelk poetiske as alle
Beene Porte. —- J Flvvevosien er den blevelt ea-
eaeteriseret, som den idvlliske, men jeg vil hellere
ealde den give-o og spoder poet.
Det er den sersie siore Port igjennem hvilken
den uskyldige Amagerpige fortie Gang teeeder fra
sit Aeeadlen ind i den brogede lHovedsiar. under
denne Hvelving har den gamle Antageekvne engang
som Barn vandret med bankende Hjerte og dpi
tangsel ester al den Herlighed hun snart skulde see
med Fader og Moder. — Med hvilke ganske andre
svlelser ruller ikke Syndere-i sidste Gang ud as
den? «- Med»hvllket Blik maa ikke han betragte
dtese Mure? — Det maa dog vare en ganske un-
derlig Folelse, hvormed han seee Gjenstandene ven-
kecng sig. Hvor srpgteligt, at see den store, dvlgende
Menneskemasse omkring sig, og vide, at naar alle
diese om nogle Minuter vende tilbage, da er man
dvd, er udeeven as det hele Samsund, l et gan-
ske andet Presen, i en ganse anden Stilling. —
ijiaa Cpgeseugen vannee Tanken sig lidt ester lidt
tll Dedenz Livihaadet lever dog i ve, eller Smer-
terne bringe vi til at anskr Deden; men srisk og
sund, suid as skrast til endnu i skere Aar at drage
Aande- i et Nu al seree sra Livet til Deden; sid-
ste Gang at see Gade Himmel voer sig, sidste Gang
at hver Menneskelivet omkring sig, og nu at lukke
piet ior aldrlg mere at aaoae det; i et Nu at sat-
tee ind i en Tilstand, intet jordisk Veien har skil-
dret vi, det er sjnlerpjlende. Jeg veed ikke, vor-
lrdee nogen as tom Rvegjerrlghed, sor ei at ruge
Udtrptket: "at more slg,« kan see en Peneettelse.
Lad det vare den siersie Forbryder, han ee dog et
Menneske som jeg; ogsaa han har varet uskyldigt
Hvem veed, hvor mange haarde Lampe han kjamc
vede, for han gjorde det svrste stridt til sin llipkkek
lidt ester lidt gled han dybere. — Pludselig bliver
ingen en Forbryder; det ere Lidenskaber, Opdragelse
og en svrnnderiig Sammenkjadning as Omstandiga
heder, sont danne vort Livemalerir. — Vi maa
asskpe Jordepdeeeiie Handlinger, men kan Menne-
skelighedrn dadlek om den beklaget ham? Hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
