Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lerne lige det Modsatte as Ordene, og man vilde
da ofte blive lidt ubehageligt overrasket ; dog gad
jeg nok her og ihele mit ovrige Liv eie dette Glas).
Men jeg har jo St. Peders Briller, faldt
mig ind; hvem veed om ikke de kan have satnme
herlige Kræfter. Jeg satte hurtigt Brillerne paa,
stirrede paa Damerne, Hattekylliugem ja selv paa
det strvdende Æs·el, men det var umuligt at op-
dage mindste Spor af Tanke. Feilen maa ligge i
Brillerue, tænkte jeg, thi det er jo umuligt, at et
saa stort Selskab jikke skulde tænke det mindste. —
Jeg grundede; stog Øinene ned imod Jorden . . . .
mest da larte jeg snart, at mine Briller vare end-
ogsaa bedre end vort Tütz·s mieeoseopiske Glas. —
Jeg saae langt thdeligere end de spanske Zul)eri,
der, som man veed, kunne see lige ind i Jorden
og opdage Liig og skjulte Skalle; jeg saae tvers
igjennem Jorden, ja skinnede Bogen af Hvalerne
i Shdhavet. — Den hele Jord var mig en stor
gjennemsigtig Glaskugle5 underligt slyngede de klare
Metalaarer sig gjennem det uhyre Legeme; Vandet
bruste gjennem selvdannedeCanaier, og store glodenx
de Lavastrotnme stod fra tha til Hekla» og fra
dette igjen til Amerleas ildsprudende Bjerge. Nu
kunde jeg ret see de mange forskjellige Jordlag der
antyde de store Omvæltninger vor Jord har under-
gaaet. Skeletter as Mamntnthsdhr og seere Souhhk
rer viste sig rundt omkring; mett ihvor broget det
Hele var, laae det dog klart og gjennemsigtigt for
Øiet. —- Jo langer jeg stirrede, des flere Gjerr-
stande opdagede jeg; des tvdeligere viste de sig. —
Midt inde i Jorden var et stort Flammchav, hvori
laae en velbebvgget og beboer Ot. Det var na-
turligviis Helvede.
Hvilken Opdagelsel nu glemte jeg alle Jordens
Gjerri, det hele Selskab omkring mig; jeg traadte
ud as Stalden, for paa det store, slade ·Amager at
kunne spadsere over en storre Strakniug af Helve-
de under mig. Rundtotn laae Marker og Skove,
Flader og Indsoer. Dybt under mig kneisede den
store Hovedstad med stt glimrende Slot, og rundt
om stode Kirker l hvilke bermttte Jesniter holdt
Pratdikem — O der oar saa meget der vakte min
Forundring, saa jeg tilsidst ikke kunde undre mig
mere. — Alle Landeveiene vare brolagte med Pro-
prietairrHjereer, og rtmdt omkring stode Milepatle
for at vise de Reisende deri rette Vei; men Mile-
perlene vare asdode Mennesker, og jeg kunde t Be-
gyndelsen ikke begribe hvem disse vare, og l hvilken
Betydning de vare stillede der, men saa faldt det
mig ind, at det var Bundfaldet af Geistligheden
—- thi enhver Stand har jo Vandfald s- der var
gjort til Miles-ale, da de der, ligesom her-, vise
Folk den rette Vei uden selv at gaae den. —
Til Veustre laae en more Skov, fuld af fryg-
telige Spogelser og Plageaander3 det var Samt-
vittigheden. Her stode Ruiner af mange beramle
Fyrsters Somtnerstotte, og otn den hele Skov
strakte stg en forpestettde Mose, der paa det smag-
snldeste var illnmineret ntrd thtetnaend« Nu kun-
de jeg ellers ret see hvor tro Blumauer har stil-
dret Helvede i stn herlige traoesterede Nutide.
Alt stemmede overeens, ligefra Træerue, hvor Sol-
daterne zittre, istedetfor Espelov, til Eftertryk-
kerne, der som store Hunde gjøre Jagt paa For-
fatterne sor at ade af deres Hjerne-
Der kunde skrives hele Folianter om Flamme-
sen. —- Jeg vidste ikke ret hvad jeg forst skulde
beskue; men da nu Slottet laae mig narmest un-
der Fodderne, bearede jeg dette forst med min Op-
mærksomhed —-
Alle Traertte i Slotthaven stode i fttlde Blom-
ster; det var nydelige, fvdtdustcnde Complimenter.
Smigrerne stode i Goldeustykkes Kjoler, som store
Solstkker, og saae de lavere Blomster over Hove-
det. Der var hele lange Bede af Coquetter, der
straalede som de stjauneste HaarletnmereTulipaner.
Hovedtrappen vrimlede af Clienter, der havde
gjort nok paa denne Jord til at fortjene sri Ene
tre«e i Helvede. —- Ieg gjennemvankede med Øiet
det store Gallerie. Verggene vare bekladte med
herlige Malerier og kostbare Tapeter. Ligesom For-
sterne have deres Portraitet malede i forskjellige
Cosiumer, saaledes hang ogsaa Fanden her i de sor-
skjellige Skikkelser han har viist stg i her paa Jor-
den; snart som Munk, snart som Feltherre, nu
Herremand, nu Fattigsorstander o.s. v.
Ved Siden hang hans Oldemoer, malet som
Catbarina af Medieis, desuden Slangen fra Pa-
radiis i deilig broget Pariser Ham, satnt flere be-
kjendte Slagtninge og bervmte Djavle: Nero, Pl-
zarro, en heel Deel hellige Inquisitoree, Philip
den LDOU o. s. v.
Der var ogsaa mange, interessante historiske
Stykker-. Bartholomeeusnatren, sagde man, hav-
de vundet den store Guldmedaille. Englendernes
Anfald paa Kjøbenhavn 1807 var ogsaa ganske
fortrasieligt, kun betlagede man, at det var et Mi-
niaturstheke. —-
Ved Enden af Galleriet var der en stor Sal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
