Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indrettet til Skole. — De arme Skribenter som
her paa Jorden havde skrevet Lovtaler over Folk
som ikke fortjente det, sadde som Disciple, spændte
paa smaa Pinebattke, og maatte eonsiruere og ana-
losere deres egne Varker« og hvergang de kom til
en ilsandhed, dandsede den gloende Jernserle paa
de alt mat-bankede Rvgge. —
Hos Holberg viser Fanden sig i en Kjobmands
Skikkelse med Horn i Panden, men her havde han
paataget sig en Skolemesters. Han saae sael ud.
Haarene stode herskede og nredle om det blaane-
de Ansigt, Øinene spillede i det Gronne, og den
hele Person viste at han havde hjetnme i Polen. En
kold Gysen foer gjennem mig; jeg stod jo lige over
hans Hoved-, havde nti Glasskorpen bristet, saa var
jeg sivrtet ned og var bleven spiddet paa hans
spidse Horn. Lysiigt slog han omkring sig med agte
Skjaldsord og haltende Bittigheder, som ingen af
de arme Djavle turde besvare. —- Med eet seer han
i Veiret og bliver mig vaer, og i samme Ret ha-
vede han sin ene Arm, der forlangede sig, til den
naaede Glashvalvingen hvorpaa jeg stod; jeg syn-
tes at sole ham krille mig under Fodsaalenz mit
Blod brusie i Feberhede, i Fortvivlelse skreg jeg:
’iGud frie mig fra Satantl Kloerl" og styrtede nu
afsted, saa Brillerne nær vare faldne mig as
Rasen.
Aphoriemer, Aneedorer og Charaeteertræk.
Gks Barilner Sehnellpest).
—-.–
En Jtalienerinde troer sig elsket, naar hendes El-
sker er istand til at begaae en Forbrodelse for hen-
hett Skyld; en Englanderinde, naar han tak udfore
en Daarskab; et fransk Fruentimmer, naar han
gjdr en dum Streg.
En Mand havde i tredlve Aar varet vant til.
at tilbringe sine Aftener hos en Dame af sit Be-
kjendtskab. Hans Kone dodee man ventede nu, at
han vilde gifte sig med Damen, og man opmun-
trede ham dertil. »Gud bevare migl svarede han:
hvor skulde jeg da tilbringe miste Aftenen-»
Hr. d»Argenson sagde til Grev Sebonrg, sin
Kones Elskere "Jeg veed kun to Posier, som passe
sig for Dem: Opsigten over Basiillem og Opsigten
over Invaliderne; men De kan ingen af dem saan
thi giver jeg Dem Basiillen« vil Alle sige, at det er
mig, som har sendt Dem derhen; og giver jeg
Dem Invaliderne, saa vil alle troe, at det er min
Kone.»’
Man indsamlede engang nogle Penge i det
franske Aeademie; der manglede eet Pengesiykke, og
man havde eet af Medlemmerne, som var bekjendt
for sin Gjerrighed, mistetnkt sor ei at have bidra-
get. Denne paastod at have givet sin Andeel.
Indsamlereu svarede: "Jeg har ikke seet det, men
jeg troer det." s- «Og jeg, udraabte Foutenellet
jeg har seet det, men jeg troer det ikke."
En Bistop af St. Brieur holdt en Sorge-
tale over Keiserinde Maria Theresias Dod, og hjalp
sig, da han kom til at tale om Polens Deling,
paa en meget utvungen Maade ud as sin Forle-
genhed. "Frankrig, sagde han, har ikke sagt noget
til denne Deling; jeg vil gjm som Frankrig, og
heller ikke sige noget.»
"Du trader nu ud i Verden, sagde Madaute
de Montmorin til sin San, og jeg kan kun give
Dig eet eneste Raad: Par forelsket i alle Fruen-
timmer."
"Mennesker af Aand, sagde Madatne Tenein,
begaae mange Feil i deres Opforsel, fordi de aldrlg
ansee Verden sor dum nok, ikke for saa stokdum,
som den er."
En engelsk Banauier, ved Navn Ser eller
Salt, blev anklaget for at have Deel i den Sam-
mensvargelse« som havde til Hensigt at bortfore
Georg lll, og bringe ham til Philadelphia. Da
han stod for sine Dommere, sagde han: "Ieg veed
ret vel, hvad en Konge kan gjort med en Banquier,
men jeg veed ikke , hvad en Banauier skulde gjdre
med en Konge."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
