Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at tilintetgjøre det Charakteristiske deri. Man har
jo endog loest paa Tryk, at den femfoddede Jambno
ikke var correct, naae den ikke bestod af fem rette
Jamber, en hoist naiv Paastand, hvorpaa 4 kor-
telig svarte i den flydende Post, forrige Aargeng,
Ro. 17- Denne Menittg er imidlertid mere ud-
bredt, end man skulde troe. Man horer ofte Folk
klage over Verfene i et Skuespil, naar de stode
paa et Bers, som ikke kan oploses i fem Jamber,
hvorfor ogsaa Digterne sædvanlig troe, at den fem-
foddede Jambus uden Riim er det letteste Metrum
at skrive i; men hvis de klendte noget til det, vilde
de snarere stude, at det var det vanskeligste. Det
almindelige Schenta for dette Versetnaal er folgende:
B ·i UUJT lsUTT lcirsy
Dette er vist nok meget simpelt, men et stort Digt,
skrevet ganske aecnrat paa denne Maade, vilde blive
yderst trættende. Selv hvor Verset virkelig bestaaer
af 5 rene Iamber, f. Er.:
·’Dn Plet af Jord- hvor sveske Gang mit Øie,»
vilde kun en Fusker declamere det noiagtigt efter
ovenstaaende Schtma. Heller vilde han variere
det saaledes:
i eiccTUMMELUNccsV
Du dltt af sord,dvor for-ste- Oung usit Ois e,
hvorved det samme Antal Taetee kommer nd, kun
at man har gjort Optaelett storre, og derved bevir-
ket Casnk (d. e. en Pause) i den forste Tart. Men
hvad som isier gjor dette Metrum vanskeligt, er at
nian ikte altid kan bringe Pauseene i sidste Taet i
Beregning med i Optacten til meste Vers, men at
man her ofte maa enten gjore et Slags Feemat,
eller tvertimod trætte begge sammen, saa at de ud-
gjort enten meer eller mindre end een Tact.
Tacten findes da i ethvert enkelt Vers, men ophe-
veo isorbindelsen af dem alle, hvorved denne Ver-
seart netrmer sig Prosaen meer end nogen anden.
Ende derimod Versene med Riim, da bliver Sagen
meget lettere, thi jo mere Versene antage et lorisk
Sving, f. Cr. ved Rimet, desto mere bliver Taa-
teno Regelmeessighed nodvendig, og man nærmer
sig da ikke blot mere til Accentverset, men man
nodes ogsaa til at lade Fragmentet af den sidste
Tart, l Forbindelse med Optatten til næste Vee-,
danne en fuldstandig Tart.
Jo vigtigere det er for Metriken at gaae ud
fra en mnsiealsk Last-, desto behageligeee var det
mig at see Professor Oehlensehlager« angive sit l
Hrolf Krake brugte Versetnaal efter de musiealste
Bestemmelsen Dog er hans Angivelse ikke gan-
ske noiagtig. Han siger nemlig (S. lel), at
hans episte Vers "er et jambisk Vers i otte
Timer, ifor det meste med en Taetpause), som hyp-
pigt afbryde-3 af Teocheeer, Spondeeer, Daethler og
Anapoester." Men deels bestaaer dette Vers ikke af
s, men kun af 4 Taeter, thi uagtet det har 8 Ac-
eenter, saa ere disse ikke lige daglige; sire af dem
ere HovedrAecenter, af stoere Kraft end de andre,
og derved bestemmes Taeternes Antal ; deels er den
i anden Taet forekommende Pause (den qvindelige
Ceesnr) kun en Sertendedeels Pause, og altsaa
langt fra at udfylde Tarten· Schetnaet for dette
Vers er nemlig folgendet
i «- ld«««ci Mit-«- l·i-"-i.i 1077
Hat- stireredned i Vandet vaa ble- ge Oecstes bem.
Det her anforte Vers, det 4d« i 1ste Sang, er det
forste, som noie svarer til Schemaetz de tre fore-
gaaende afvige, allermeest det forste, hvori Ceesnren
ikke blot ei er qvindelig, men selv ikke mandlig;
den er nemlig paa tre Stavtlser, ·og, Optaeten
mangler:
sk l«« l«"«’7-i l«« bi 77
Hottisr ltc den Fuskerdreagqaen as lia iil-der stor.
Dett stdste Tact faaer her kun to ottendeelo Pausee,
ikke tillige den til Schemaet horende Sortendedeeli,
thi i det meste Vers er Optaeten Ordet Stod, hvis
Qvantitet er temmelig bestemt som lang, hvorfor
den medtager Sertendedeelsrlpaufen i sin Langde«
og bliver en Ottendedeel:
C U’«·i Mit-« UTIT MM
stod tausuiedziskers garnet, ved beeden Inse- fjerd.
I det tredie Vers forekomme tre nye Forandringer:
Jlk ·i -i os Ild M vise-«leme
Saa blaaligtdslgere ue rnlsled o- ver deri runde steg-.
Og endelig det fjerde er, som sagt, Versetc eget
Sthema, uforandret. Det femte afviger atter:
UITUUUUMMTUUV
See-tomme Tanker i Deengenesbiersne drev-
Og det siette er atter regelmæssigt.
Dette Bersemaal er det samme, som Oehlena
schlager har brugt i mange Digte l Noedentt Gn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
