Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Anledning as
Versemaalet
t
Oehlensehlageks Hrolf Kraft.
—
ll.
Forfatter-en siger (S. XVll): »Det er ligesaa let
at læse disse Vers, som at læse de gamle Kæmpe-
viser; man behover blot at holde sig til Ordenetl
naturlige Udtale.«’ Dette er vel tll en vis Grad
fandt, otnendskjondt det dog ikke er nogen særdeles
Egenskab ved disse Vor-, thi i alle Versemaal bor
den metrisle og den prosodiske Aeeent falde sammen,
eller med andre Ord: naae man giver enhver Sta-
velse den Vægt, som lldtalen fordrer, saa maa og-
saa Tarten nogenlunde komme ud. Jeg siger:
nogenlunde; thi vel kan man l en Deelamation,
som blot holder sig hiin Regel efterrettelig, ikke be-
gaae nogen grov Feil mod Stansionen, f.Cr. at
forvexle — med -, eller en aeeentueret Stavelse
med en ikke aeeentueretz men de sinere Nuancer i
Verset, fornemmelig Adstillelsen af Hoved-Reeenter-
ne fra BisAeeenterne, en Adskillelse, hvorvaa Taes
kernes Antal beroer, saavel som Bestemmelsen as de
Steder, hvor enhver Taet skal begynde og ende, —
dette, som tilsammentaget udgjor hvad man kalder
Dihothmus, kan ikke udledes af hiin Kegel, men for-
drer en speciel Indsigt i ethvert Bersemaals Natttr.
Til Oplysning heraf vil jeg anfore et Erem-
pel, som udentvivl vil interessere, da det er hentet
fra een af Metrikens povulaireste Gjensiattde. Ikke
blot Enhver, der nogensinde har forsogt at skrive
Vers, men selv den der blot har givet sig af tned
at forelæse Vers, troer at kjende Forskjellen mel-
lem de to almindeligste og simpleste Verseutaal:
det iamblste og det rrochtelskeZ og dog tvr jeg
paastaae, at selv de lærdesle Metrikere og Prosodir
sier ikke kjende denne Forskjel, ja at de bedste Dig-
tere, naar de praktisk iagttage den, rette sig efter
en umiddelbar Følelse, der kan være sikker nok,
hvor Øret er meget uddannet, men som endnu er
langt fra at være Begrebet. Man betragter sædvan-
lig det jambisle og det trochæiske Metrum som Mod-
sætninger indenfor en vis Grændse, og heri har
man Ret; men sprrger man, hvori da Modsætnin-
gen bestaaer, saa faaer man det mavre Svar: at
begge Versemaal bestaae af en regeltnassig Inter-
l
mittenv af — og — (d. e. as arrentnerede og nat-
eentuerede Stavelser), men at det jambiste Verse-
maal begynder med —, det trochaiske med —. Jfald
hele Forskjellen bestaaer heri, da existerer den virke-
lig aldeles ikke: thi ethvert jambisk Vers kan da
gjores trothaisk, naar man blot borttager den for-
sie Skabelse; men Enhver veed af Musiken, at en
Optaet er saa ubetydelig en Ting, at dens Nærværelse
eller Fraværelse ikke udover mindste Forandring paa
ththmttsz hvis derfor det jambiske og det trochæir
sle Metrum ere forskjellige, ja endog danne en
kjendelig Modsætning (og denne Modsætning bekræf-
ter Øret), saa maae de være forskjellige i Rhnth«
mas, altsaa i noget langt mere Væsentligt endi
den ubetydelige Omstændighed, om den forste Sta-
velse er aceentueret eller ikke, (lang eller kort).
Man forsage f.Cr. at tage en Række af jambiske
Pers, der begynde med Eensiavelseerrde man
ndelade i ethvert den sorste Staoelse, og læse dem
solgelig som Trachæer, men Øret vil for det meste
sige Eet-, at de saaledes frembragte Troehæer ikke
ere velklingende, og det saa meget mindre, som
Jamberne, hvoraf man dannede dem, vare smukke.
Jeg siger: for det meste, thi Tilfældet kan ved
mangen en god Jambtss indrette det saaledes, at
den paa den omtalte Maade forvandles til en god
Trochaeuo, men i dette Tilfælde vil man sinde, at
man, ved at opleese Trochæerne, lægger HovedrAeeens
terne paa andre Steder end dem, hvorpaa man
lagde dent i Jamberne. Et saadantVero er s.Et-.
det allerede anforte:
Du Plet as Jord, hvor forsle Gang mit Øiet
Ved at tage den første Stavelse bort, saaer jeg:
Plet as Jord, hvor forsle Gang mit Øie-
Mett her sordeler jeg HovedeAeeenterne anderledes,
og tilveiebringer derved en anden ththmus. Hvis
jeg nemlig læser Verset jambisk, saa er, som allere-
de bemærket, Schemaet derfor fvlgende:
LicUalchtUaley
Du Streassord,boar sor-sleGangmit ci- e-
O
I
Udeladee jeg Ovtaeten, saa faaer seg:
UWLMUUJTMRJ
Plet af Jord,bvor ksrrsieGaugtttit Ol- e-
Men det er aabenbart, at Verset ogsaa paa denne
Maade er jatnbisk, skjendt deseet, thi Rhothmus er
uforandret. Skal det derimod være trochaisi, da
maa der lode saaledeox
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
