Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jklslckclsllslsscsl
Otet af sord,dvorfor«ste Gang mitQix e.
Men man seer ogsaa, at Verset har tabt ved den-
ne Forandring, fordi een af Hovetheeenterne fal-
der paa Ordet Gang, istedenfor paa Ordet ferste,
og dette er mindre overeensstemmende med Me-
ningen. Hvis Ritnet var mandligt istedrnfor
qvindeligt, f.Er. Blik istedenfor Olie, faa vilde
det lode:
Tallslckcscllalcsoll
Vlet as Iord,dovrfar« sit Gang ntit Blik,
eller:
TTUTBNTRTA
Plet af Zord,hvvr ssts sie Gang nttt Blik-
Med eet Ord: Det Charaeteristiske ved dette Me-
trnm, er at det enten udfoldet hele den sidste Tart,
eller i det mindste slutter l den sidste Halvpart
(den saakaldte slette Deel) af den sidste Tart, me-
dens det-imod det fambiste stutter i den ferste Halv-
part (den saakaldte gode Deel) af den sidste Tart.
Derved faaer det trotheeiske Metrnm en vls Over-
eensstemmelse med den saakaldte Taet n la Polsccs,
og heraf lade alle andre Forskjelligheder og Mod-
sætninger mellem det jambiske og det troeheeiste Me-
trttm sig udlede. Saaledes horer f.Er. den Pause,
som i den fetnfvddede Jambns og i den fetnfeddes
de Trocheeno forekommer mellem Versene, l forste
Tilfælde til Slutningen af Verset, i andet Tilfælde
til Begyndelsen deraf ; ligeledes: naar det jambiske
Vers skal vore og tiltage siere Fedder, saa voxer
det fra Begyndelsen mod Enden; det trocheeiske der-
imod fra Enden mod Begyndelsen; eller med an-
dre Ord: naar man i det lambiske Vers vil tilføie
nye Fødder, saa føier man dem til Enden af Ver-
set; i det trotheeiske derimod fatter tnan dem for-
an Begyndelsen; thi i hiint er Begyndelsen det fa-
ste Pnnet, og Enden det soranderlige, men i dette
forholder det sig omvendt.
I den siirfoddede Trocherue, den som Spa-
nierne bruge i Stuespillet, paa samme Steder, hvor
vi anvende den femfoddede Jambntt, f. Ex.
lTkssciloNsz
Iord,dvorfor- sit Sang mit Øie e; —-
censsottt er leg, dog ei e- ne;
forekomme ingen Panser cundtagett man, hvor
Otitnet er mandligt, vil regne en ottendeels Pause,
hvilket dog ei engang er nedvendigt, da man kan
lade Ritnet veere en Fjerdedeel), og derfor er dette
Metrum eet af de hurtigste og ildfuldeste, og ikke
upassende til en levende Dialog.
Man træffer ofte, iseer i Oversættelser af Syn-
gestokker, paa Trocheeer, som ganske mangle Tro-
cheeerneti eiendommelige Klang-, f. Er. iskovhttgs
gereno Sott (S. 7):
Unge Herrer, S lonl lukke
For en grusom Stfsnheds·Blik,
I formilde kan den Smttkke
Ved et Valg i min Boutik.
o. s. v.
Dette synes at vare de siirfoddede spanske Trotheeetz
men de klinge tnatte imod disse: og betragter ntan
dem neiere, saa finder man snart, at det slet ikke
ere eegte Troeheeer, men defeete Jamber, nemlig:
Z aUlcloUcNTR
Un- ge det-« ree. I sont snk« ke
TNJJJJU
For en grusom Stlnndedt Blikk-
Vilde man letse dem som virkelige Troeheeer, og
lægge Aeeenten paa Unge, I, sor, Skjenhelm
saa forfeilede man Meningen, og declamerede falsk.
Her var det nedvendigt at skrive negte Troeheeer,
fordi Componisten har deelameret Ordene saaledes:
3 ots« Uafle doit
un- ge Hers ret-, I som falske-
o.s.v·
Componisterne pleie gjerne at forandre den natur-
lige Rhothntns l Versene, og lægge en anden ident;
ofte tvinges de endog dertil, fordi Digternes Rhnth«
mer ilte altid ere nøiagtige, hvorved denne Frihed
er bleven saa almindelig, at Ingen længer gfer sig
Samvittighed derover, iseer i skeete, eombinerede
Nttmmere. Men iViser og Rotnaneer pleier tnan
dog endnu for det meste at indrette den mnsiealske
Rhythmut efter den poetiske, og dette er vist nok
Hovedgrnnden lil at Viser og Romaneer ere fatte-
ligere for Mængden, hvorfor man ogsaa med Rette
forlanger, at Ordene i en Vise eller Romaner skal
have noget Individnelt, og vtere skrevne med en
vis Omhu, medens man derimod i de eomblnerede
Nummere itte tager det saa neie, om dee skulde
findes nogen Klingklang eller lidt Mangel paa
Mening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
