Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ligesom man kan stode paa Trachæer-, der ikke
ere andet end defeete Jamber, saaledes kan mcm
ogsaa finde Jamber, sont ikke ere andet end over-
eomplette Troeheeer cnentlig ved en Optaet af en
uareentneret Stavelsse). Dog maa man her vogte
sig for en Forverllng, som let rr mulig. F, Ex,
den bekjendte Sang-
lLRJJ
dei- eu Attit-
ts o d
ElsNdo
Kong christiaustodord
synes at vare trothaisk, fordi den ender i den stette
Deel af Tarten; mett dette er ikke Tilfældet, thi
den sidste Node er yderst svag, i Sammenligning
med den foregaaende Deel as Tnctett; paa denne
falder hele Kraftett, og hiitt er kun en qvindelig
Cfterklang deraf. Krin Ordene synes at betragte
det, mett de ere heller ikke ganske aeeurate. Det
sidste Ord, "i.«liast," er meget for svare for den
svage Node. Egentlig skulde den sidste Takt udgjøre
en TresiaoelsessEndelse, sotn Kjærlighed, Herlig-
hed, eller ogsaa kun indeholde to Stavelfer, nem-
lig en qvindelig Endelse, s. Cr.
« 7
k l« O
clxRasl
Kong Christiatr stod ved Mastrtn
Derimod i de sande trochaiske Vers (see Cremplerne
ovettfor) falder Rimets hele Vagt paa dett stette
Deel as sidste Tart. Her synes der at vare ligesaa,
men det er kun en Maske.
Der har stedse varet
hvorledes man bar deelatnere Vers, iseer paa Skue-
pladsen. Sardvanlig fremsættes Qvastiotten under
denne Form: bar matt lade Versene (som Vers)
horr, eller ei? — Men naar Sporgsmaalet frem-
sættes paa denne Maade, saa kan Svaret ikke varte
tvivlsomt. Unaegteligt bar tnan lade Versette hert,
thi det indsees ikke, hvorfor Digteren skulde have
skrevet dem, naar Skuespillerens Kunst skal bestaae
i at udslette dem; uden at tale om, at den Prosa,
som opkommer ved at ophæve Rhythmtts, er en
hoistubehagelig Stiil. Man vil ogsaa undertiden sin-
de, at en Skuespiller (ikke saa meget af Princip, sottt
snarere fordi han ikke meutorerer sin Rolle) frem-
bringer i oersisieerede Stykker et Slags Ham-Pro-
sa, som ligner Hettings bekjendte Avertissesnents l
AdrerlserAvisen, en Mellentting, hvori tnan idelig
troer at spore en Rhythmus, men idelig bliver be-
dragen i sin Forventtting. Men uagtet man iDer
rlamationen bor lade Verset hare, saa folger dog
ingenlunde deraf, at man skal ganske mechanisk op-
lorse det efter det almindelige Schema, som blot
stotter sig paa Aeeenten, og hvori der ikke tages
meget disputeret om,
Hensyn paa Qvantiteten , f. Er. naar man oplaser
den femsoddede Jambe efter Schemaett
t« t- o o o
as lsso««s tossele UJ 7
og aldeles ikke bekymrer sig om de forskjellige Qvart-
titeter, hvortil Tanten og Udtrykket i Verset lede,
lthi i Sproget selv ere de kun sjelden bestemte).
Det er denne Maade, hvorpaa Barn og mindre
dannede Mennesker oplotse Vers; Sthemaet sor et-
hvert Versemaal ittdprnger sig let i deres Øre, og
nu fordre de, al Ordene areurat skal rinderlaegges
dette Schema. Men den modsatte Feil er ikke rin-
gere. Just Detlamatorer af Prosession (hooriblandt
de fleste Fremmedt-, som her have ladet sig horr)
ere saa bange for hiin mechaniske Opramsen, at de
derved forfalde til den modsatte Yderlighed, idet de,
for ret at betegne Udtrykket ved at variere Qvantie
teten, bestandig komtne tilkort i Taeten, og derved
udsterte al Nhythmtts. Den gode Deelamation
maa undgaae begge disse Yderligheder. Deu maa
variere Qvantiteten saa meget som Tanken og Ud-
trykket fordrer, men den maa gjøre det saaledes, at
den ikke frembringer flere eller foerre Taeter, end
dem sont hore til Versetnaalets Schema. Indenr
for denne Grændse har den en stor Frihed, men
udenfor samme ophævet den sig selv. Dog sor-
staaer sig, at de i selve Musiken brugelige, og Fo-
redraget ttndersiottende Midler, saasom Ferinater«
Aeeelerando, Ritardando o. s.v., ogsaa bar komnte
Deelantationen tilgode; kun maa denne ligesom
Musiken, benytte dem saa ntvetydigt, at Filhorerett
fornemmer dem blot som Forandringer i Tempoet,
aldrig som Forandringer i Tartar-
Ved Detlantationen as Versene i Hroikaaks
kommer det især an paa et rask og ovet Blik, der
strax sinder Pausen i 2de Takt (den qvindelige Cer-
sur); denne maa Oplaeserett vide at sinde i ethvert
Bers, ligesaa hurtigt som han kaster Øiet paa det,
i samme Øieblik, sotn han begynder Oplatsningen
deraf. Er denne Pause, sont deler Verset i to
lige Dele, forst funden med Sikkerhed, saa giver
for det meste Resten sig af sig selv-
J. L. H.
Rettelser i No. 96-
S alte s, bitt. 22, han, tae: man-
p— s, — 9 s. n. Den sorske Node skal vare en
Sexttndrdeel«
- —Seskeudedeelk«spausen i 2din Takt
gaaer ud.
s f.n. Den sidste Node skal vare en
Ottendrel.
For-sende- - ifotge Zdngrlig allernaadigst Tilladelse, med slosten overalt l Danmark os pertttgdsmmerne.
s-
Oette tloeblad udkommet doer Mandan oa stedaa, o
· . tllbrln ei Subseribeuterne der i Staden
qoartaltter. Provindfernt er Brusen 1 Modtr. 3 Mi. as f. Sdtogavartalstrr.
W
for 1 Modkr. t Uk. s. o t-
sudseriprion modtager doi lldgsorrest, og i ro-
Mlssckllc pss CUUklleMstcvMptciktr. Fratroedtlse fra Sudseripttonen nietdei udgsveren tst Dage fsr der ud sum-tol- Segl-ubem-
r
Bidrag til In
llt l Mdtt bedet anrettede boe tldaioerett» doende paa Vist-let as Udmiralqsdtll os Rkkstsllksdtc
sko. Ud- anden Sal
Irpkr hos Direetear I. Hostrnp Schttltz, sengelig og universitekeaisogkrpkkm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
