Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cabinettet, og den Indbudne stod paa den hemmelige
Den-, gav den fremmede Herre et Signal, hvorved
Lommen aabnede lig, og Gjesten sank ned i Jor-
den. Hvorvidt forresten disse Details ere grunde-
de, er vanskeligt at asgjore.
Svar til "sorsatteren af den iNordifk
Tids-skrive indrykkede Anmeldelse af
Haucho Seegespii."
Eet dette Blad Rose-)
————
AtHr. Recensenten har betragtet den billige Roes,
jeg tillagde hans korte Kritik over Profesfor Hauchs
Sorgefpil, som en blot Heftighed eller Compliment,
maa vel undre ntig, men skal dog ikke bringe mig
til i mit Svar at forandre den Tone og Maade,
hvori vore Ditleusstoner over betneldte Skrivter fra
min Side ere begyndte. Jeg vil iovrigt, for at
undgaae fmaaelig Ordstrid, ikke holde mig op ved
enkelte Ord og Udtrhk i Retensentens Revlik,
hvortil der forresten vel var givet tuig Anledning.
Reeenfenten ntelder, at han ved Leilighed vil
forsage at udkaste en fuldstændigere Kritik over Sor-
gesvillet Til-erind, og deri tage Heltfvn tit mine
Bemærkninger. Ksln et Par Ord otn disse har
han nu forelobigen meddeelt, og derhos blandt an-
det ecklarett at det rr ham en fuldkommen lige-
ghldig Ting, enten det er Historien eller Korn-:
eller Nemesis, Digterett i Sorgefpillet Tideriuo
har ladet fremmede som Evilogrse, og at Nemesie
for ham er en ligesaa kold Figur i et Skuespil,
forn Roma, da han slet ikke er istand til, i vor
Tids alvorlige Dramer, at finde nogen Smag "i
det Slags ligurae dratnatis, hvorom tnan ikke rig-
tig kan vide, om de hare under Personer-net- eller
Tingenes Ret i Æsthetiken." Denne hans indivi«
duelle Smag og Anskuelseomaade kan naturligviis
ingen formene ham. Det Øvrige af hans ved mig
paaankede Dom over Sorgefvillet Tiderius har han
her ikke videre villet forsvare eller noiete udvikle
(han mener selv, at et og andet iAnmeldelsen
maaskee ikke et fuldstændigt nok ndlrhlt), men ud-
sat det til dets udfvrligere Kritik. Paa denne vil
det da komme an, om jeg maatte finde det nadvem
digt, ogsaa at foie Mere til mine Bemærkninger,
til hvilke jeg forrestrtt, hvad det navnte Sorgespil
angaaer, vil henholde mig-
Naar Hr. Neeenfenten paastaaet-, at det: at
beraabe sig paa et erkjendt Mesterveerk som Hjem-
mel for et beslægtet Ætnneo Begvemhed til dramat
tisk Behandling, er det samme somt at sammenligne
to Dramer, for at afgjore hvilket af begge der er
slettere eller bedre; faa ville Laserne let uden min
Veilednittg kunne bedomme denne Paastattds Rig-
tighed eller Urigtighed.
J Henseeslde til Slutningen af hans Svar
maatte derimod endnu et Par Ord tillades mig.
Jeg har vaa eet Sted i mine Bemærkninger sagt:
»Digteren har, hvilket todeligt nok fremgaaer af
hele hans Drama, ikke blot villet skildre Tideriao,
men ogsaa hans Tid; . . . . altsaa et heelt syn-
kende Verdenoilv.’« Siden har feg kaldet det:
"den med Tiderius undergaaende romerske Ver-
den;" og kort efter forekomme de i Slutningen af
Reeenfentene Replik omtalte Ord: »At· sammenligne
Fremstillingen af Tiderii og Kom-W undergattg
med en groo Forbrydere Henrettrlfe, er neppe traf-
fende. Denne store Verdensbegivenhed er hoi poe-
tisk og interessant.«’ . . . . At her med Komets
Undergang ikke kunde menes andet end den gamle
Verdens, det gamle Rotno og dets intelleetnelle Stor-
hedk Undergang, var dog saavel af det Foregaaen-
de, som af Sagen selv, der omtalte-Z, thdeligtnok.
Ikke det-mindre har Reeensenten forstaaet det om
"Koms" politiike Undergang, den romerske Stati
fuceeosioe Ovlvsnitlg« Saa fonderlig denne Mis-
forstaaelse endog er, faa upaatvivlelig er den ’). Thi
i andet Tilfælde maatte man troe, han enten vir-
keligen havde noget at erindre imod, at Digteren
har villet lkildre Tiderli Regfering som det store
Vendepunkt, den Overgangoksperiode i Historien,
hvori den gamle Verden gik tilgrnnde og Christen-
dommen oprandt, eller at han vilde negte den Lar-
fer at vare "begavet med afthetisk Dannelse,«’ som
fandt en saadan Hensigt rodellgen udtalt i Digtet.
Men ingen af Delene kan tnan tiltroe en med Hi-
storien fortrolig og med ersthetist Dannelse begavet
Forfatter, som Reeensenten. Sagen kan da allene
vare, at han maa have last mine Bemærkninger
ligesaa flygtigt, som han mener, jeg har last hans
Antneldelfe. -1.
O) Man see dank eatte Ord lsiatsrndavno flydende Poli- Nr. Sa,
sv. a) kra: »Hvorledes skulde der kruule falde Undertrgnede
ind, at vise tænke vaa, eller tale otn Kant- dettnttelsek’·
c.s.o. tit slutnusgem deor»dtt uted citarrouotegu udmærkede
Cpirbet til Tlderittot nden nogtaue Tvertct," stor-At tilkaste-
Bteeeulentrn selv.
Ferie-dets ifslge Kongelig allernaadiglk Tilladelse, med Postea overalt i Danmark og Pectugdaartnerne.
N-
O
Deeee ltqrotad» ndkonuurr dver Mandas og sredak og tlldrlngee Sudierldenternr der i Staden for t Mddtr· ; sik. s-»o T-
aaartattttr· a skrevnldlerne er Prise-l 1 vendt-· 3 Mi- 12 f. selv aoelrtaliter. sltdseelution modtaget doi lldrltvtkslls on t ro-
vtudserue raa iaar-lige volicometosrer.
Fratreedelte fra Sudstrtvtlonen meldte Udgsverert « Dage for det nd svare-tl- Ptgvndetft.
Vist-S til Ztldkviltlie i Blade-i bedet anrettede doe lldgroeren« boende paa skruet af Adtutralgndeu og sortuaftrordet
M. Us- anden sal.
Trykt hos Direetear I. akastruv Schnlg, saagetig og universiterestsagtrvkter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
