Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nok bleven trett; den lobet langt fra ikke saa hur-
tigt, sotn i Beghttdelsen.·« —- "Rei, den er ikke trett,
svarede dett Fremmede: men Deres Fortælling har
interesserer mig, og jeg har derover glemt at ved-
ligeholde det steerke Trav.’« - "Men komme vi rkke
for silde?" gjentog dett Gamle. "Det har ingen
Nod, svarede dett Fremmede: hist see vi·allerede
Slottet." Hatt trak et kostbart, med Ædelstene
besat Uhr op af Lommen, saae paa det, og sagde:
«’O vi komme tidsnok!" Derpaa trak han Toilerne
til sig, og lod Hestette lobe endnu langsommere.
Otn lidt kjorte de i et sagtere og sagtere Skridt.
"Hor, min Herrei’« sagde den Fremmede: "jeg
tvivler ikke paa, at De jo fortjener den lldmaerkelfe,
som Richelieu viser Dem, men den er dog saa nsetdr
vanlig, at jeg ikke kan lade vare at troe, at en
Misforstaaelse har fundet Sted. De siger selv, at
De ikke kjender Ministeren. Hvorledes gaaer det
da til, at han ikke blot indbyder Dem, men end-
og indbyder Dem idag, i et meget lille Selskab,
som blot bestaaer af hans nærmeste Venner2«’
«For at betage Dem al Tvivl," svarede den
Gamle, "saa see her hans egenherndige Brev."
Den Fremmede tog Brevet, besaae det, og
tilstod at det virkelig var Richelietts Haand. "Men,"
sagde han, »saa maa De have varet i det lykkelige
Tilfælde at vise Ministeren en overordentlig Tjeneste-»
«Jeg ?" udraabte den Gamle med et Smiil:
»’Hvorledes skulde jeg vare kommen dertil, i min
ringe Stilling, l min mangeaarige Fraværelse fra
Paris ?"
"Nu," gjentog den Fremmede, »otn det og-
saa er mange Aar siden, saa gjar det intet til Sa-
gen, thi Richeliett har en god Hukommelse-; hos
hatn gaaer intet iglemme. De bor naie gjennem-
gaae Deres hele Liv, og betænke, om De aldrig,
direete eller indirrrte, er kommen i nogenslags Be-
røring tned ham."
Den Gamle taug lidt, og svarede: «Jeg for-
klarer mig Tingen paa en simpel Maade. Som
Barn har jeg en kort Tid varet Skolekammerat
med Richeliett; jeg var i samme Institut som han,
men han blev der ikkun en kort Tid, og jeg troer
nastett ikke, jeg har talt med ham. Siden han har
saa god en Hukommelse, saa erindrer han maastee
fra hiin Tid mit Navn, og vil gjore Ære af sin
fordums Skolekammerat.’«
«Det er mig ikke nok,» sagde den Fremmede:
"Cr De da ikke, i hiin korte Skoletid, kommen i
nogensomhelst enten venskabelig eller siendtlig Be-
rvrittg med ham? Tænk Dem noie om!"
"Hvad skulde det have parret ?" svarede den
Gamle: -’vi vare jo dengang Barn, og Bornestrek
ger gletnmer man fnart."
"Rithelieit glemmer intet," gjentog den Frem-
mede med Vægt.
Den Gamle saae forundret paa ham, og sag-
de: "Dog — jo — Deres Spørgsmaal erindrer
mig om en Bagatel, hvorpaa jeg ikke har tænkt i
Snese Aar. I Skolen gav jeg mig af med at
vare beboer-Tie og gjvre Vers-. Jeg strev engang
et Cpigrant over Richelieit, fordi han var saa for-
nem og tilbageholden, og aldrig gav sig af med de
andre Drenge. Det gjorde megen Lykke t Classen.
— Men hvad er det? Nu gaae vi jo reent istaae."
Virkelig holdt Vognen ganske stille-
»Ja," sagde den Fremmede: ’jeg kjorer Dem
ikke længer end hertil. Behag, strax at staae ud
af Vognen."
J hoiesie Grad forbauset, adlod den Gamle
den bestemte Befaling, sotn den Fremmede frem-
forte i en dydende Tone. Han steeg ud, og saae
paa den Fremmede, uden at sige et eneste Ord.
"Hvis De endnu, sagde denne, har Lyst til at
spise paa Anel, saa besarg Dem selv derhen; De
er allerede lige derved; men jeg vil ikke bringe
Detn derind." — "Men, tilføiede han halv sagte:
vil De folge min Advarsel, saa gaae øieblikkelig
tilbage til Paris, bestil nfortovet Postheste« og rei-
endnn inden Aften tilbage til Deres Provinds."
Den Gamle vilde sporge, men den Fremmede
var allerede i fttld Carriere kjort bort. Den Gamle
stirrede efter ham, og saae ham fare ind paa Rttel.
En uforklarlig Ængstelse betog ham, han vovede
virkelig ikke at fortsatte Veien, men vendte tilbage
til Paris.
Underveis kom han forbi det Skuur, hvori
han paa Udveien havde sogt Ly mod Regnen.
Staldkarlen, som havde passer den Fremmedes Hest,
stod derinde; nysgjerrig gik den Gatnle ind til ham,
og spnrgte ham, hvo den fremmede Mand i Cabrioe
letten havde varet. Karlen svarede, at han vel
kjendte ham af Anseelse, da han ofte kom den Vei,
men at han dog ikke vidste hans Navn· Men
dette Svar gav han med saa polijk og hemmelig-
hedsfuld en Mitte, at den Gamle nok mærkede, han
vidste Bested. Ved Bønner og Drikkepenge loste
han omsider hans Tunge. »Nn vel, sagde Karlen:
siden J endelig vil vide det: den sine Herre ee
Skarprttteren." — »Skarpretterenl udbrod den
Gamle: hvad gjar han paa Ruel?" — «Nn maa
J ikke spørge mig om meer, svarede Karlen: han
spiser undertiden til Middag paa Rttel, men I kan
stole paa, at Selskabet er ikke stort-, forudett Milti-
steren og den sine Herre kan der vare een god Vest
tilbords, vist ikke flere: Forstaaer J en halogvoedet
Vise?" —
Den Gamle forstod meer end nok. Han gik,
saa hurtigt han kunde, tilbage til Paris, og tattkte
knn lider paa at skaane de hvide Silkestramper.
Snart var han i sit Gjastgiveksted, havde indpakket
sit Toi og bestilt Postheste. Om faa Timer var
han allerede paa Veien til Provindsem hvor han
ankom over Hals og Hoved, modtaget af sin Fami-
lie, der aldrig mere titskyndte ham til personlig at
understøtte sine Ansogninger.
Endntt idag gaaer Sagnet om Richelietts Spi-
sestue paa Rnel. Man fortaller at der ved Ind-
gangen til et Side-Cabinet var en hemmelig Lent i
Gulvet. Naar Riehelien og den fremmede Herre,
som han fremstille under et opdigtet Navn, havde
spiist til Middag med det Offer, som Ministeren
havde udseet sig, reiste de sig fra Bordet, for at
gaae ind i Cabinettet; Riehelieu gik foran, derpaa
den indbndne Gjæst, tilsidst den fremmede Herre.
Saasnart Rithelieu havde betraadt Dartarstelen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
