Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gaae i Tankerne alt hvad jeg havde læst eller heri
sagt til Skjonhedk Priis, og bestrabte mig for at
faae aspaosec tn grask eller latinst Compliment til
den navarende Leilighed. Jeg faldt derved i dybe
Tanker idet jeg lod Oldtidotiv Heltinder passere
forbi mig i Mynstring og gjenkaldte mig hvad der
var sagt af Digterne til deres Forhrrligelse, og of-
ter at have valgt og forkastrt en tustnd Sentenser,
sotn ikke vilde vare blevne forstaaede hvis jeg hav-
de yttret dem, blev jeg vakt af mine Drommrrier
ved en Tjener, som bad Thee omkring.
Der ere saa Situationer meer piinlige end
den hvori et Menneste befinder sig som lurrr paa
en Leilighed til at tale uden dog at have Mod til
at benvtte sig as den, og som, sliondt han ansktr at
give en Prave paa sin Aandsdannelse, dog stedse
finder en eller anden Grund til at opfatte den fra
den ene Minut til den anden. Jeg flammede mig
over min Taushed og kunde intet Smukt eller Be-
thdningofnldt sinde at sige, der svarede til mine Øn-
sker. Damerne, som frvgtede min Lærdom, troede
dem ikke værdige til at fort-staae en Materie til en
Mand, der var saa navnkundig for sin Kunst i at
dioputere, og der herskede derfor paa begge Siderne
intet andet end utaalmodighed og Forknyttelse.
Under denne piinlige Jagt efter at sige noget
Trarffende havde jeg fordybet mig saaledes i mine
egne Tanker , at jeg lod Undertheekopven falde af
Haanden paa mig, idet jeg just var ifaerd med at
komme frem med en smuk Compliment, som jeg
endeligen havde varet faa heldig at lindr. ·Kop-een
gik itu, en Skjsdehnnd blev overskollet, en Procu-
des Kjole bestanket og det hele Selskab bragt i
Uorden. Alt Haab om at udmærke mig var nu
tilende, og medens Damerne vare ifaerd med at
troste og hjelpe hverandre, stjal jeg mig ganske hem-
melig bort.
Denne ulykkelige Dage bedrovelige Virkninger
ere endnu ikke tilende; thi der er Intet jeg nu
fthgter mere for, end at mode selv den ringeste af
dem, det vare Vidne til min Ydmhgtlse, og jeg fo-
itr mit Hjerte betaget as Skran ved blot at oine
dem langt fra. Jeg kan aldrig vise mig uden nh
Forvirring so: dem, der saae mig dengang saaledes
at sorplumre mig, og den blotte Erindring om den
Svaghed jeg dengang lagde for Dagen, hindrer mig
fra at handle og tale med min naturlige Styrkt.
Men skal denne Ulykke, Hr. Udgiver« da al-
drig hore op? Har jeg tilbragt mit Liv blot for at
vare til Nar for den Uvidende? har jeg negtet
tnlg selv alle Ungdommens Fornaielser for at samle
Tanker, der ntt maae sove i god Ro, og for at
danne mig Meninger, som jeg itke vover at ud-
brede? Underret mig, lHoisktrrede·· hvorledes jeg skal
bare mig ad for at afrhste disse Feighedens Last-«
let-, hvorledes jeg skal knnne have mig op til den
Hvide som mine Medmennesker indtage, hvorledes
befrie mig fra den Storhed, der folger af saaledes
med frie Villie at maatte underkue al Yttrring af
sine Aandeeoner, hvorledes endeligen jeg skal vorde
istand til at foie Talent Frihed til Tænkningen-
Styrke.
Jeg forbliver, min Herre, re.
Veretundns.
2.
Svar fra Udgiveren.
sasi vor-da at vaeos . qaidss kruse let-in sat-ea
Parti-. at sang-as sordi ilet-ansk- psrtaw see-.
Den sagt-lige Tilstand, fem Verteundus klager
over, at Nærværelsen af en talrig Forsamling lige-
som bringer hans Sjæleevner til at frhse, paakoma
mer iser den studerende Classe, hvis Opdragelse
nadvendigen udelukker dem l deres tidligere Aar fra
blandetSelskab, indtil de oed Enden af deres Sko-
letid eller academiske Bane pludseligen kastes midt
ind i Verdens Tummel, og, kommende fra Een-
somhedens Tusmvrke, ligesom blendes as det offent-
lige Livs Glands.
Det er visellgen indrettet af Naturen, at Fug-
ieno Fjeder og Styrke vore tilsammen, og at dens
Vinger ei ere fuldkommen nddannede for den har
Styrke til at flyve; og saaledes maatte der vel og-
saa hos Mennesket vedligeholdes et passende For-
hold mellem Dommtkraft og Mod; llersarenhedrns
Overiltlse holdes tilbage afilndsrrlse, og Frogtsomt
hed binder os med sine Lænker, til vi have laert at
tale og handle med Anstand.
Jeg formodet atFaa kunne taenke tilbage paa
deres Ungdomsdage uden at erindre sig Fristelser,
som Skam snarere end Moralitet satte dem istand
til at modstaae; hvorledes de brændte as Begjerlig-
hed efter at fremsatte Paradorer, selv med den Ri-
stto, at paadrage sig Foragt og Had, og hvorledes
de da folte sig uimodstaaeligen nedtrykke-de af eri ud-
mattende Ængstelighed, der greb dem i det Øieblik,
de vilde fremsatte dem, og som vandt iStyrke ved
Bestrabelsen for at modstaae den-
J Almindelighed er det Tilsaldet at Selvtil-
lid holder jtont Skridt medDuelighed, og at Frug-
ten for at komme galt fra en Sag, der virker som
Hindring paa vore første Forsog, gradeviis forsvin-
der, som Talenter meer og meer uddanner sig og
vinder i Sikkerhed. Denne Undseelse, som fore-
bygger vor Prostitntion, denne kortoarendt Skam-
fuldhed, som betrygger os mod lange vtdvarrnde
Daddel, kan derfor knapt regnes blandt vore Klokker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
