Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Undseelighed, skjtmdt nbcqvetn for Øiebliks-sn
frembringer derfor neppe nogensinde Ulykker af lang
Varighed; den kan drive Blodet op iKinderne,
bringe Hjertet til at banke, tvinge Øinene ned og
binde Tungen, men disse smaa Sorger svinde bort
nden at efterlade noget Spot-. Den kan stundom
bortskreemnie Fornoielsett , men sjelden aabner den
dog Døren for Sorg og Grammclse. Man har
gjort den Brmerrkning, at Faa have fortrudt at de
have undtadet at tale.
At vække Modstand og antænde ond Villie er
Moders ulykkelige Privilegium, naar Bevidstheden
om Styrke gjor det anmassende. Ingen saler Til-
bvielighed til at angribe eller modsatte sig den,
hvis rodmende Ansigt indrvsnmer Overmagten. Ta-
lenter, som ndoves med kjendelig Frvgksomhed,
modtage hver Stemmes Bifald og hver Haands
Undtrstvttelse. Mistillid standser vor Beslntning og
svækker vor Attivitet, men opveier dog denne ska-
delige Indflydelse ved væsentlige Fordele; den for-
fkasfer os den Stoltrs Gunst, formildet den Stran-
ge, fjernet Misundelse fra Fortjeneste, og Daddrl fra
det uheldige Forsøg.
Som en lange vedvarende Frost stundom kan
tilintetgjort den spirende Plante, saaledes kan det
vel og hende sig at Kundskab og Talent kunne for-
lange befinde sig , ved denne Bestedenhedens skulde-
virkning, i en crhstalliseret Tilstand. Den som
træder for sildigen ind i det osientlige Liv, vil, skjvndt
udrustet tned de nødvendige Egenskaber til sit Kalds
Udavelse, dog ofte fvle sine Kræfter lammede af en
Frygtsomhed, som han selv erkjender for fordærvelig,
og han vil have en haard Kamp at bestaae med Mod-
tdshed og Ulyst, for han opnaaer et fuldkomment
Herredvmtne over sine Sjeletvner, og formaaer at
frie Sikkerhedens Ynde til Fortjenestens Vardighed»
Imidlertid veed jeg ikke om der gives noget ret
virksomt Middel mod denne Sjelesvgdoin. At raa-
de en Mat1d, der er uvant til at stille sig frem for
Mængdens Blik, at bestige en Talerstol med Sindss
ro, at fortælle den, som har tilbragt sit Liv med
philosophiske Speeulationer, at han ikke maa blive
forvirret eller bragt nd af Fatning ved i en stor
Forsamling at modtage og besvare Complimenter,
er det samtne som at raade en Mand fra Brasilien
eller Sumatra til ikke at skjælve ved en engelsk
Vinters Kulde, eller at raade den, der stedse levede
paa Slettett, til med Rolighed at skue ned fra en
drak Hinde-; det er at antage at Sædvane strax ia-
der sig beherske af Fornuften, og at Forskrifter
kunne udrette, hvad knn Tid og Vane formaae.
De som haabe ved Philosophie og Contrlm
plation at befaste sig mod den sorknpttende Ære-
frpgt, som Alie ved deres fotste Fremtræden paa
Livets Theater sale for de forfamlede Tilskuere, vil i
Nødens Time skusies i sin Forventning; og jeg
tvivler paa at det Yteservativ som Alcibiades, da
han første Salig skulde tale offentlig, fortælles at
have modtaget af Smerter-, har viist sig virksontt i
at beskatte ham mod denne mægtige Fortthllclse.
Da Kuttst og Anstrengelse imidlertid kunne
baade fremsihnde og sorhale Tidetts Virkninger, er
det vel lkinagett vard at overveie om denne besvar-
lige Instinct ikke skulde knnne modarbeides naar
den overstride-.- sineGrtrndser, og istedetfor at holde
Kaadhed og Overmod iSoilen, stopper Mntiden paa
den Indsigtsfnlde og lammcr Kraften hos den Drif-
tige; thi, stjondt man ikke tor haabe, at Ængstelig-
hed hnrtigen kan forjages, kan den dog blive fort
mindstet, og dett vil i ethvert Tilfælde virke med
mindre Styrke, naar Fornuftett, istedetfor at for-
holde sig nentral, ja vel endog af Misforstaaelse at
laane den sin Bistand, kraftigen stræber at bekjæm-
pe den-
Jntet er saa hyppigen Aarsag til llndseelse
som et for hvit Begreb om sit eget Vært-. Den
som forestiller sig en Forsamling faldt med Tanken
om hans Fortjenester, smægtende af Forventning
og taus af Optnetrksotnhed, skrækkes letteligen af
Frygt for at svigte dens Forventning, og lægger
sin Indbildningskraft paa Pinebtrnken for at ndr
finde noget hvormed han kan godtgjare, at Rygtet
ikke har pralet, og at han ikke har havt Haradelsen
at takke for sit Navn. Han mener, at hvad han
siger eller gjor, aldrig skal sorglemmes; at hans gode
Navn og Rygte staaer paa Spil ved hvert Ord,
og at Intet maa undsihr fra hans Læber-, som ikke
kan udholde Tidens Prvve. Hvo kan nndres over,
at Sjælen nnderknes as en saadan Bekymring og
at den, kjempende over sine Kræfter, hnrtigen son-
ket hen i Afmagt og Fortvivlelse.
De nyttigste Lagemidlet ere ofte de ubehage-
ligste for Smagen. De som fole sig nedtrykke af
deres eget beromtc Navn, ville maaskee ikke blive
trøstede ved at hver, at deres Bekymring er ganske
ugrundet. Thi Sandheden er, at intet Menneste
er synderlig paaagtet as den vvrige Verden. Over-
veie vl, hvorlidet vore Tanker ere sysselsatte med
Andres Verd, da faae vi et Begreb om hvorlidet
vi selv ere Gjenstanden for deres. Medens vi see
Skarer at passere forbi os, af hvilke neppe Een
spnes at fortjene vor Opmærksomhed eller vækker
vor Deeltagelse, maae vi ikke forglemme, at vi
selv gaae tabtei Strømmen, at det Øie som hern-
delsesviis faldt paa os, strax derpaa hent-endes paa
den, der falger efter, og at endeligen, naar alt
kommer til alt, det Haieste vi med Nintelighed
kunne haabe eller frygte, er at afgive Stof til en
Times Passiar og blive forglemte.
Over-sat og medderlt af - - - l.
For-sender - lkaige sørgelig allernaadigst Tilladelse, med posit- ovrralt i Danmark og Hertngdatnmerne.
Dette Ugrdlad tit-kommer hver Mat-
ovartalrtrr. « bag os staae osgs
vindstrne paa samtlige vel-sem tviten
I skrovtndierne er Avisen 1 Modtr. 3 Ms· i; s. Selv avarratitcr.
· . o Framedttir fra siiofekiptioacii meldte udvide-tit a Dage tak dit uv QMMS chdsdklfk
Bidrag tit Indtpkktlfr t Biadet bedet afledes-de boe Udslæt-en-
tildtinges Snbitrivrntetne det istaden for 1 Rbdtr. t Uk. S.
o T.
snbstrtvtion modtagts hos lldgtdtrrn« og isko-
doende vee dit-ener af klomiralgadeit og Faren-stræber
Ro. Us- anden Sal.
troet hos Dier I. Hostrnv Schttldk songekig og uvidersiretssgogttpkker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
