Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som sagt- M Sit-M Med Nei-et i sin Haand
Han seet- tii Værket med det-eget Land-
sentodig farft i Taarer han udbrod
sit Imed ssrend sin saa bittre Onde
«eedt tvohl, stosinen und Jbr brannen Mands-in-
Jhr zltcktrcnsen stigen, ledet wodll
Don Jesper tvird nicht langer nnr ruch Oprindelse-
Oon Zeiper iogt Euch twia Leben-phl-
Citronem die sum Punsch ich oft serdrdckte,
Been-ellers tverdet Jhe an diesem Orti
Vrange, deren Duft enich oit degcntkm
sticht langer neirst Da dlcthen frddlich fort!
Du, sadenjnnge« Stoehhall melnee Vort-a-
Oer oft neir Anttoort gad ans meine Neder,
Don Sesper geht, Und nimsner kehrt er eviederi«
Saa talede den melancholske Mand,
Og stormede nn vildt mod Gravene stand.
Med Strikken sasinet om sin korte palo
Han vil med Deden dandse sig en Bals-
Dg paa en Stael til sommete stærke Zrog
Bleg stiger op det arme Skrag.
Da elnger det paa Det-ene Klingelingi
Han studsert —- attek tonere Jlingelingi
ssooadt kan man nu et enere dse i stod
Hvo ginstet sterk de Dsdei stille Boi
O, hvilken Daarstadi jeg har glemt
At lnkke Denn. Det er slemt!
Jeg sine vil ile hen at lukke nd
Den ubehagelige Gjest, den Stad-
Der vil forstyrre enig den Lykke
Min sikke til mit Bryst at trykke
S Himlens dsie Herlighed-.
Som Lynet saree jeg afsted
For sidste Gang dag Distens Bord-
— Og da jeg boer-, som Cato stor."
I Vrede flyver han til Døren hen, og staee-
cn krastig Ma- hvis Skjsnhed skeet ham huec.
sor- tvende damper blaae er hendes Øine-
Jmellem detn man seet sig Naien dsl-e-
Og dele tvende rede Krediekindev
Hvis Glsd i starpesk end selv ei forsvinder-
ipaa coklerne« som ligne gyldent Her-
Oen arme Borger neppe skue tar.
I tykke Datter sad de triudt om Panden,
Og havde nar der-det ham Forstanden.
Den stærke Vari- den yvpig eiende Barm
Vor kummersixlde Jesper gjorde varm-
Hnn aabner sine friste purpurlndey
Og med et Smiil, ioks Manden næsten drak-er-
Hun iveeger dnldte «Hvod koster et Pund Th– Z"
saa sagteligt begyndte ·Orcentnteren at lee.
Copido Med ham med sin gyldne Mii,
Og iod ham svare med et Smiil: -
«Det koster intet, ædle Jomfru fiint
Gaa sod som De er ingen græsk Rosinz
Tak jeg mig Deres Navn oddede Z–
»Rne Raomnadatter Tvede s«
"Tal, ædle Me, tall tor jeg sige min,
Da Jesper er i Evigheder Din.
Min salig sikke foer til Himlen,
Og lod mig ene her i Brimlent
Jeg oilde bange mig ai Kjærlighed
Men Deden er saa dest- sont vel Da veed.
Paa nh jeg tver til Amors smme Bryst-
Og ssger i dans kjalne Svsg min Frast-
Vcer min, Du Sodei See, min Urtedod
Jeg lagger vdmvg sor Din Fod-«
Jordaaset Ane staaer. »Er Fanden iii P
Han raaber. «Zeg er kun en sattig Tos.
skast Deres Øine paa de Rige,
Og svot ei meer en laalandst piges»
— Don Jesper stirred’ ind i dendei Øie,
Og Ane saae paa ham særdeles neie.
Sted Ømhed sank de i dinandeni Favn-
Den Ene stammed’ kun den Andens Navn — —- —-
Og Sikke? — —- Hnn var glemte
Det var dog slemt!
Men varte var det end , at elter otte Dage
Blea Ane Ratmuadatter Jespets Mage.
Moral.
Naar Du vil ieile Det-ene Kant-
Da tak soe alt Din Der i saaat
F. C. Hillernp.
Om Skribe, som Moralist.
Uneegtelig er Scribe et uactnindcligt dratnatesk
Talent. Hvad man iseee maa beundre hos ham,
er den sikkre Tart, hvormed hast opfatter ethvert
Suer deri rigtige Følelse, hvormed han veed at
gribe og fremhæve det Dramatiske deri, og tilba-
geholde det Udramatiske3 fremdeles hans ofte sind-
rige Foroillinger og Opløsning-r; endelig hans
siddende Dialog, der, uagtet den allerede i og sor
sig selv morer ved sin Vittighed og sit lette, gratiofe
Tilsnit, itte vee-mindre aldrig stræber efter at giicnre
paa egen Haand, men stedse — selv hvor den er
meest tiltrækkende — fremscntedcr Handlinger-, og
haandheener sin Plads i der Heles Orconosnie. Hvad
man derimod, ikke uden Grund, kan bebreide ham,
er en falsk Sencimcnealitet og en indskrænket eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
