Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
misforstaaet Moral, som har til Folge, at hans
Stykker, just naar han lægger det an paa at gjore
dem moralsie, blive nmoralste. Til begge disse
Feil har allerede Kotzebne vant os; dog ere de hos
Stribe langt mindre siddende, deels fordi han er
fransk, thi en sranst Forfatter tager aldrig Mun-
den saa fuld som en tydsk, deels fordi han har
mere Smag, og veed paa en behandigere Maade at
glide hen over sine egne Svagheder. Den indslreen«
kede eller misforstaaede Moral, hvorover man saa
ofte har fort Klage hos ’t·kohelme, og som man li-
geledes kan bebreide Sekibe og mange andre af
Nutidens Digtere (thi hos de oeldre findes den Feil
sjelden), er dog, trods alt hvad der er skrevet imod
den, ikke blevet rigtigt oplyst; lseer have Critikerne
ikke vidst at udfinde det urimelige Prineiy, som
ligger til Grund for den, og hvoraf den har sit
Udspring. Dette sprineiy kan, saavidt jeg indseer,
kortest og tydeligst bestemmes ved folgende Sat-
ning: ’«Der gives Piigter, sont hade absolut Gyl-
dighed." Det er intet Under, at Digterne, som
sjelden have studeret Moralphilosophie, uden videre
uudersogelse antage en Mening, der forekommer
Mange at vare fuldkommen rigtig; ikke dekmlndre
fvlge de undertiden en bedre Foielse, nemlig naar
de benytte den saakaldte Pligter-nei Collision som
et darodisk eller comisk Stof, thi denne Collislon
er virkelig grundeomisk, og er allerede i sig selv en
træffende Parodie paa de Digtere og Philosopher,
som tilskrive de enkelte Pligter absolut Gyldighed.
Thi da der gives mange Pligter, saa er det lige-
frem, at hvis alle eller blot flere af dem ere abso-
lute, da maae de komme iStrld med hverandre-
og denne Strid er blot sretnkaidt ved det urigtige
sprincip, hvorfra man gik ud. Naar en Pligt var
absolut, saa vilde den jo blive den eneste Pligt;
men ett saadan kunde ikke udtrykkes uden i det al-
mindelige Bud: "Gfor Din Pligt." Vil man nær-
mere bestemme, hvori Pligten bestaaer , da ophæ-
ver man den absolute Gyldighed, og enhver af de
enkelte Pligter gjelder derfor kun indenfor visse
Grændser. Der var, som bekjendt, en Tid, da
"Piigten8 Stemme" spillede en betydelig Rolle saa-
vel i Poesie, som i moralske Afhandlinger; nu veed
allerede enhver begyndende Forfatter, at han hver-
ken skal tale om Pligten eller om Dyden, men
kun om det Gode; og saa pudseerligt som det sy-
nes, at der ogsaa i stige Ting kan gives Moder
ithi hvo som nævner Pligten og Dyden er ikke ka-
shionaioie), saa er dette dog udentvivl meer end en
Mode, og har vel sin Grund l den meer eller
mindre thdelige Indsigt, at kun det Gode er abso-
lut, men ikke Pligterne, og heller ikke Dyden i
den Betydning, hvori man sædvanlig tager Ordet,
nemlig: Jadbegrebet af de enkelte Dyder. Een af
de Dyder, som Kotzebue tilskriver absolut Paro,
er Godgjorenhedett3 for at besidde denne idet snlde
Omfang maae hans Helte undertiden gjort sig til
Skurler eller til Narre. Men ogsaa en anden
Pligt eller Dyd, der hvo samme Forfatter spiller
en betydelig Rolle, fortjener lidt varmere at be-
tragte-, saa meget mere, som Stribe i mange af
fine Stykker drager oasentlig Fordeel af den.
Denne Pligt er Lydighed mod Forældre. Den
tre-der sædvanlig iStrid med Kjærligheden. Den-
ne Strid- som saa ofte sinder Sted i Virkelighe-
den, er allerede af den Grund et meget godt Stof
for Skuespilletz men mærkeligt er det forskjellige
Resultat, som de forskjellige Tiders Digtere have
givet den. Medens de oridre, kraftige Comikere,
Moliere og Holberg, stedse tage Kjærlighedens Parti,
og ikke gjorde fig mindste Samvittighed af at un-
derstotte den baade med tilladelige og utilladelige
Hjelpetropper imod hiin Pligt, hvis Magt de med
det samme fremstillede saa svag som muligt , finder
man at de nhere Digtere tage der modsatte Parti.
Hos dem tre-der Pligtett i en sentintental Contrast
med Kjeriighedem En adel Helt eller Heltinde
opoffrer fin Kjærlighed for sine Foraldres Villie,
isar naar disse ere forarmede, og han eller hun
ved et rigt Parti kan hjelpe dem vaafode. Forfat-
terne glemme meer og meer, at ogsaa Kjærlighed
er en absolut Magt, og at dr Lofter, man har gl-
vet en elsket Person, kunne voere ligesaa hellige, som
den Lydighed, tnan skylder sine Fornldre. Da
imidlertid den digteriske Moral antager det Mod-
satte, saa kan dette kun forsvarrs paa een Maade,
nemlig, at den Kjærlighed, som Digterne fremstille,
svarer saalidet til Begrebet af denne Folelse, at
den ikke fortjener at tomme l Betragtning, hvor
reeilere Forhold gjore sig gjældende. For saa vidt
ere de Stykker, hvori denne Strid fremstille-, og
hvori den opleer paa denne Maade, rigtig nok,
hvad Skuespiller bar verke, et spemtlurn viist-, et
Maleri af Tidsalderens Stedet-, thi mellem Tusitts
det Kjærlighed er neppe een bedre værd end at ov-
offreo, endogsaa for langt ringere Hensyn end den
Lydighed, man skylder Fornldrez men paa denne
Maade forstaae Digterne det dog neppe, thi de
siere sig dog litnage for at stiidte Kjærligheden med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
