Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at jeg i de Egenskaber der ndgjvre Selskabet-l Be-
hagelighed, maa staae tilbage for de fleste Andre.
Jeg er imidlertid ung endnu, jeg elsker Selskabet-
og det smerter mig at vare aldeles et Rnll samme;
og det sont isetr smerter mig, er at det ikke er saa-
meget mine Mangler som forhindre mig fra at gjøre
mig gjældende, som min "barbarisle Undseelse;" thi
for mine Narmeste, for en fortrolig Ven kan jeg
nok forklare mig, og maa da altid høre de Ord:
»Hvorfor kunde Du ikke tale saaledes dett og den
Gang ?" —-
Saaledek har jeg f. Er. lagt mig meget efter
Musik, og spiller Violin med storre Fardlghed end
de fleste Dilettanter, men aldrig tak jeg lade mig
hore for andre end min Søster og min Broder-,
hvoraf den farste spiller Pianoforte, den anden
Violoncelle, og som begge have lært tillige med
mig, og ere ligesaa undseelige i den Henseende som
jeg, saa vi stedse for lukte Dsre spille Quartetter,
hvortil bestandig den ene Stemme mangler, hvilket
vi daglig beklage, uden at have Mod til at indby-
de nogen fjerde Mand til at tage Deel i vore Øvel-
ser. —- Ru kommer jeg meget ofte i et holst be-
hageligt Huus, hvor jeg heller end gjerne vilde
vaere vel anseet og velkommen. Der spiller man
disse samme Quartetter, som jeg har lndstuderrt
med mine Sodstende, og det træffer sig just at Blo-
linen der er yderst miserabel, og ofte forvolder at
man, tll almindelig Misfornoielse, maa holde op
midt i et Musikstykke. Nik veed jeg vist, at jeg
godt kunde supplere denne Mangel, at jeg vilde
blive dobbelt velkommen naar man kjendte miti
musicalste FærdighedZ jeg har den største Lyst der-
til, men naar jeg vil tildyde min Deeltagelse heri,
bliver jeg saa forlegen, jeg tænker mig det forun-
pkchc Ansigt man vil gjort-, naar jeg siger, at jeg
kan spille Violin, med hvilke Øine Ftokenen, der
sidder ved Claveret, vil maale mig, og Ordene doe
raa mine Læber-.
Og her kommer jeg ogsaa til en Grund til
Manges Undseelse, nemlig den Mangel paa God-
modighed og Levemaade hvormed de Fleste see paa
rt stakkels Menneste som de ansee for ubetydeligt;
dette Ansigt, som jeg gjerne kunde kalde hippw
eratlsk, hvormed man betragter ett saaden, inden
man fatter hvad han vil sige, eller naar man for-
undrer sig over hvad han har sagt. Hvor Jcidcn
er nuomsrunder den virkelig fiint Dannede og fiint
Folknde« der forstaaer at hjelpe en llndseelig til-
rette l hans stammende Tale? - Jeg kunde stride
en heel Dog over desl Indrcys den vistnok-talte
kolde Modtagelse har gjort paa mig, de Forlegenhe-
der hvori deri her sat mit undseelige Gemyt. Sag-
ledes handte det sig forleden at en Dame i det vin-
talte Hiius gik op og ned ad Gulvet med en for-
ntnt Herre, i en meget levende Samtale. Et Par
andre Herrer sad sammen ved en Side af Værel-
set. Jeg vaktes af mine stille Tanker ved en hem-
melig Latter af disse, hvergang Damen dreiede
Ryggen til dem, og opdagede nu, at hendes Kjole
var gaaet op, og viste hendes Snorlio og blottede
Nakke. Jeg reiste mig for at gaae hen og advare
hende, men hvergang jeg nærmede mig til hende
og den omtalte fornemme Herre-, saae de begge paa
mig, med Blikke, der syntes at debreide mig en
ubestcdett Paatctrngenhed· Jeg tog da det Parti
at gaae bort, og da jeg modte en af Husets Piger,
bad jeg hende gaae ind og rette sin Frues Paa-
klædning. Men da jeg naste Gaitg kom, jik jeg
Skam til Tak, og Fruen debreidede mig mit uma-
lendr Basta, der kunde formaae mig til at lade
hende gaae en heel Time som et Spretekel, og
spurgte, hvad Tanker jeg gjorde mig om hendes og
den fornemme Herres Samtale, siden jeg ikke kun-
de afbryde den.
Men alt dette er Smaating. Langt storre
Sorger har min Undseclse sorvoldt mig. Jeg el-
skede engang af ganske Hjerte en Pige som behand-
lede mig med langt mere Godhed, langt mindre
afstrakkende Blikke, end jeg nogensinde for havde
modt. Aar gik hen, uden at jeg nogensinde vo-
vede at lade hende mærke min Kjærlighed. Altid
havde jeg isinde at erklære mig, men aldrig havde
jeg Mod dertil. Endelig horte jeg at hendes Fa-
milie hæftig understottede en anden Etsters Ballen.
Nu syntes det mig deu hoic Tid at træde frem med
mine·Ønsker. Men vel betankende min Mangel
paa Beltalenhed, skrev jeg et Brev sont jeg imid-
lertid ikke kunde undlade selv personlig at maatte
levere hende. —- Med bankende Hjerte gik jeg til
hende en Aftett iMorkningen, vel beregnende denne
for Undseelsen gunstigt Time paa Dagen. — Man
lukkede mig ind i Dagligstuen, og bad mig vente.
—- Dctte nedslog alt noget mit Mod. Lidt efter
bragte man Lys. Det var endmr varte. —- Ende-
lig kom hun selv, pragtfuldt klædt, som jeg aldrig
havde seet hende, og deilig i denne Pragt. Hun
fortalte mig at hun skulde i stort Selskab, og ven-
tede en Veninde, der skulde afhente hende. Denne
Vers-inde var netop min Rivals Sosier. - Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
