Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betog mig endnu mere Modet. — Min Elskede syn-
tes forundret over mit Kotnme paa en usædvanlig
Tid, hun havde vist net en Anelse om mit Æritik
del’ hun var yderst forlegent, og nndveeg mine Øie-
kast. — Utallige smertelige Tanker sore lynsnare
gjennem mit Hoved. "Hvad har du, sagde jeg til
mig selv —- at byde en saadan stjan, udmærket
Pige? En Pige opdraget l Pragt og den sine
Berdeni —- Hvor tvr du tilbyde din fattige Per-
sonlighed, dine lidet glimrende Kaar i«’ Disse Be-
tragtninger, der oftevare gaaet gjennem mine Tan-
ker, vandt i dette afgjorende Øieblik en saadan
Styrke, at jeg istedetfor at overgioe mit Brev og
min Skjarlme i den Elskedes Haand, sviidte Tiden
med en dosig Samtale ont iigeghldige tTing, der
blev mere og mere eengstelig, jo tnere jeg bemærke-
de at jeg mishagede mine Qnsters Gjenstand, ind-
til endelig en Vogn kom rullende, og den mig for-
hadte Peninde gjorde Ende paa min Angst og mit
Haab. — Forend jeg forvaudt denne Stene og
hentede Mod til et nyt Forsog, erfarede jeg tit
min Fortvivlelse, at min Medbeiler havde vundet
Prise-t, og at httn var forlovet med ham. Min
Smerte over dette for mig uerstatteiige Tab formil-
dedes ved den Tanke, at jeg hiin Aften dog kun
havde hentet ett Kurv, om jeg havde havt Mod til
at levere hende Breden —- Men et Par Aar efter
blev jeg bekjendt, og tildeels ved udvortes Omstæn-
digheder sort i et nvie Forhold og Venskab med en
Broder af min fordums — ja endnu bestandig —
Elskede, og i et fortroligt Øieblik betroede jeg ham
min ulyllelige Kjærlighed til hans Sosterz men nu
tænke man sig min Frlelse, da han med storste
Bitterhed bebreidede mig min Handlemaade, sagde
at hans Søster havde elsket mig, og forbittret over
min kolde Taushed havde givet efter for hiin Ben-
indes Overhæng og sine Paarorendes Villie, at
hun var ulykkelig i sit Ægteskab, at han aldrig
havde varet vred paa mig, da han meente, at jeg
ikke havde gjengjældet hans Sosters Kjærlighed,
men nu skulde han aldrig tilgive mig min feige
umandige Opforsel.
Saa ulykkelig har min Undsrelse gjort mig,
Endnu een grusom Folge har den havt for mig.-
Det er ilke længe siden, at en agtværdig og elsk-
værdig Mand beetrede mig med sit Venstab, og i
hans hoist interessante Omgang sagte og fandt jeg
Trest i mangen more Time. —- En Dag var jeg i
et Middags-Selsiab, hvor to fornemme Embeds-
tnand i eki ivrig Samtale bittert dadledr denne
min Ben. Hele Selskabet — som ikke var stort
— lyttede nysgjerrig til deres Tale-. Fra en gan-
sie falsk Synet-uan betragtede man ham og hans
Forhold. Alt mit Blod logte. Jeg vilde bestan-
dig blande mig l Samtalen for at forsvare min
Ven og den gode Sag; tnen aldrig kunde jeg saae
fat paa en Pause i den hurtigt lobende Strvm af
Samtalen, og llke kunde jeg overvinde mig til hoit
og dristig at gribe Ordet, som ingen med mindste
Mine henvendte til mig. Fat-end jeg altsaa sit gi-
vet mindste Lyd fra mig, afbrad en Dame Samta-
len, og et ganske andet Æmne kom paa Bane.
Faa Dage efter fie jeg et Brev fra min Ven, der,
underrettet om denne Seene, opfogde mig Huldt
stab og Trostab, da han, four han selv udtrykte sig,
»hadede alt Lunkerm men fremfor alt iunkne
Venner."
J Sandhed! jeg veed med mig selv, jeg er
ingen lunten Ven, heller ingen feig Karl. Jeg
har ofte vovet mit Liv, uden at soie det mindste
as den Frygt der overfalder mig ligeoverfor et Par
uvenlige menneskelige Øine. Dog synes mig heller
ikke jeg er bange for at mishage de steste Menne-
ster. Heller ikke stræber jeg efter Haver, Guld
eller Gods. Hvad er det da som engster mig i
Andres Selskab? Jeg veed det ikkel Kan De sige
mig det, tjerre Hr. Redaeteur2 Eller vil nogen af
deres Læsere forbarme sig, og letre mig hvad jeg
skal gjore? — Men —- naar jeg nu tænker paa at
jeg skal see disse mine Beljendelser trette, sort paa
hvidt, saa overfalder der mig en saadan undseelse,
at jeg ikke uden Hjertebankrn kan sende Dem
denne Skriveise fra
Deres hengivne Læser-,
Vereeundus junior.
Saa grundet, sont Johnsons Vemerrkning er,
at Undfeelfe meget ofte reiser sig as et alt for hoie
Begreb om egne Fortrin, saa vist er det dog, at
dele ogsaa kan forenes med Bevidstheden om virke-
lige Fortrin, men som man leie har Mod til at
gjort gjældende. Medens den ældre Vereeundns
medrette seire Undseelfe over at hans Dannelse er
eensidig, og ikke passer til det Selskab, hvori han
besindet sig, saa er derimod den yngre i det Til-
folde« at besidde den Aandsretning, der kunde give
ham en Plads i Selskabet, medens han, af Frygt
for at hans Bestræbelse ilke stal lykkes ham, virke-
lig mislylles i den. For en Deel har han selv
pegct paa Grunden til denne Forlnytteife, nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
