Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andres Mangel paa Forekotnmenhed og Opmærk-
somhed for den, hvis Talenter endnu itte ere almin-
delig erkjendte. For saa vidt gives der neppe an-
det Raad mod den omtalte Sjælesvgdom, end ved
Fornuftens Magt og en fast Villie at overvinde
den, og at vedblive med denne Bestræbelse, selv om
de forste Forsog skulde vore uheldige, thi omsider
vil det dog lykkes Enhver-, som virkelig er begavet,
at aabne Andres Øine derfor; og man veed, at
naar en Repntarion farst er erhvervet, saa hat-er
der meget til at den skal tabes; Bevidstheden her-
om giver da en Sikkerhed, der rnaa jage Undseel-
sen paa Fingren.
Man siger, at naar en Sukkerbager tager en
ny Dreng i Lette, saa tillader han ham i Begyn-
delsen at spise saa meget Snllergodt, som han vil;
derved faaer han snart Afsky for det, og fristes
siden ikke til at stjale deraf. En Person, som hat
en overdreven Lost til Verdens Forfangeligheder,
bliver sædvanlig cureert, uaar han saaer sin Lvsi
tilfredsstillet. Et Fruentimmer, sotn overdriver Ly-
sten til at behage, vil sorbedre sig, saasnart hnn
saaer en Tilbeder. De siesle hastigt vedvarem
de Begjærligheder have deres Grund deri, at de
aldrig ere blevne tilfredsstillede. Ligesom der i en
bekjendt Comedie staaet-, at det bedste Raad mod
Kjærlighed er at gifte sig, saaledes er vel ogsaa det bed-
ste Raad mod Undsetlse, naar den bestaaer lMangel
paa Mod til at gjvre virtelige Fortrin gjaldende, at til-
tvinge sig det Mod, Naturen har nagtm thi saasnart
man begynder at saae sin Lvst tilfredsstillet, saa er
Begjerligheden allerede mindre; Frygteit for at mis-
lhkkes astager da i samme Forhold, og med den
Undseelsen. Hvor denne derimod reiser sig as en
forfængelig Lyst til at glimre ved Fortrin, masr ikke
besidder, der er den maaskee ligesaa incnrabel, som
de Feil, hvoraf den oprinder-, nemlig Ærgjerrighed
og Herskesyge, hvilke, lligesom Pengegjckkjghcd)«
pleie at voxe i samme Forhold, sont de tilfredsstil-
les. J det Hele er Herskesyge et Elemettt i de
fleste Bestrebeller, i- Er. l Lysten nt ak vehcga
For at bestemme, hvorvidt en altfor heftig Sme-
ben kan helbredes ved Tilfredsstillelse eller Over-
meellelse, kommer det derfor meget an paa at se-
dctnme, hvorvidt Herskesygen har meer eller mindre
væsentlig Deel i den.
Det fortjener at bemærkes, at Undseelse e: et
nationait Træk hos de Danske-. Vel har denne Fo-
lelse ogsaa hjemme i andre Lande, men dog irnins
dre Grad, og vist nor kun hos de nordlige Folke-
slag. Fremskr, Jtalienere og Spanicre have næsten
intet Spor deraf; man kan sige, at disse Rationer
have vidt Hovedet as al Skam. B.edae:euren.
Qiertettorrgd.
Ssjsn Jomfrvl om Dagen klare
El meer over Jorden hengis,
Jeg vilde Dit Billed bevare,
Som Du levende staaer sor mit Blik-
Olaa jeg ligne Dit Øie blide
Ved Glemtnigei bag Crvstal,
Hvorigienttenr en Engel saa vide
Seer ud over dsl og Dolk
Maa jeg ligne Din Lade kunde
Ved en Anrpllrpude blod-
Paa hvilken min Lade kunde
Sig sinde en hvile sad?
Maa jeg ligne de sine Kinder
Ved et Jordens as Rosen-dr-
Vag hvilket ea Fee sig befinder-
Sont toarr saa lodr, saa sodtZ
Og draget det stundom tilside
Af Glæden med varfvm Haand,
To slaaer i Pandlre snehvide
Da vogte den venlige Aand.
Belsignet, ved Gudl vil Dig sladr,
Ssjon Jomfru, en Vrndekranddz
Og det er den haieste Glade,
Naar Brud gaaer med Brudgom i Dands.
O hvis Du, o hvis Du enig hndtel
Dit skjonne, Du levende Dvdl
O giv mig nu ei Krusemvnty
Men giv enig Hjertrnelrvd.
Hollardleelsen.
Forstades« imse 39«S·«is CMWCUM Tilladelse, tned lpositn overalt i Danmark og Hurtigt-varmerer
,-
Dette Ugedlad ndkonnner troer Manden wza
qvartalltrr. I Provlndierne er Prise-i 1 Rospik 3 Hi. : s» spsp Ram-Med
tstndseesle paa samtlige kastrcnmskqekkr.
—
Alt-ringes Subseribtrtkersre der i Stadrtt for : Vil-din ; Uk. S. og D-
Cndiertotton modtaget hos Udgioeren, og i vra-
vidkaa ist Inorortetse i staaer oss-« atIJTYZvZYZcFZZZZEZFses Mm m«9«’·«« « Om m m M Ymmli MMM«
doende paa bidt-net as Udntlralgaden og Cortunllkaedee
sto. tos, anvesr Sal.
kruse boe Qireeteve I. Hasle-tav Schnltz, Zongelig os naiversitettsBogtrvller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
