Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er langt fra at vare saa losi, som det ifelge sin
Natur maatte vare i Begyndelsen, og at det fra
et blot Bekjendtskab virkelig er blevet til et Ben-
skab, hvis storre eller mindre Grad den forresten
ikke vover at bestetnme. Venskab er i alle sine Gra-
der grundet paa gjensidig Agtelse. En saadan sin-
der unegtelig ogsaa Sted her; thi paa den ene
Side have Læser-tie seet, at den flydende Post ikke
var en FldvexGrille, som Redacteuren forlod me-
sten ligesaa hurtigt, som han havde fattet den, men
at den tvertimod var ham et Hjerte-Anliggende,
som han med stadig Omhu pleiede, og hvorved han
dvtelede med Kjærlighed; paa den anden Side har
den siddende Post erfaret, at dens Lasere og Yn-
dere ligesaa lidet som den selv vare flygtige i deres
Tilbøielighed, da de med fortsat Deeltagelse under-
stottede den i det ikke ubetydelige Tidsrum, hvori
den hidtil har erisleret. Det er ikke nogen Hent-
melighed — tvertimod har Biadet selv omtalt det
—- at mellem det usædvanlig store Antal Faddere,
som lndfandt sig, da det var nhfodt, traadte en
Deel, som fandt sine Forventninger skaffede, tll-
bage ved Slutningen af dets forsie Quartal. Men
da de Tilbageblevne udholde den Pave, hvorpaa
Barnets Værger nødtes til at satte dem, og som
bestod i at foroge deres Contingent til dets Under-
holdning, saa leed den siddende Post intet Tab
derved, og havde derimod den reelle Fordeel, at
den nu endelig havde sandet sit rette Pubiieum,
paa hvis fortsatte Deeltagelse den kunde stole. Og
heri blev den ikke skuffet. Fra hiin Periode af, har
Abounenternes Antal vedligeholdt sig noesten ufor-
andret. De smaa Fluetuationer, som sinde Sted
ved Slutningen af ethvert Quartai, idet Bladet
mister nogle faa Abonuenter, og til Erstatning mod-
tager nogle andre, have omtrent holdt Balance,
saa at Abonnenternes Antal er, om ikke storre end
ved Slutningen af forrige Aars fnrsie Qnartal, saa
dog heller ikke mindre; og der er folgelig i saa Hen-
seende intet ivelen, for at den siddende Post lige-
saagodt kan vedblive, som den hidindtil har subsi-
steret.
Men der er et andet Hensyn, lfslge hvilket
Redaeteuren ikke destnindre troer sig forpligtet til
at gjore en Pallse i Fortsættelsen deraf. Den
uafbrudte Beskjafeigelse, som Redeetivtten af et
Ugeblad fordrer, iseer hvor Medarbeidernes Antal
ikke er stort, og disses Arbeider ikke bundne til vitse
Terrainet, maa omsider gjore en Hvile onsielig,
hvori Aanden kan gjenvinde hvad den maatte have
tabt i sin Spandkraft, for siden med fornyet Mod
og forfrisket Lune at vende tilbage til sit Formani.
Naar den folger denne Drist, da er det ikke, fordi
den er bleven kjed af hvad der forhen interesserede
den- men det skeer formedelst Erkjendelsen af den
Ebbe og Flod, der i den aandelige Verden, sont i
den legemlige, er Resultatet af nodvendige Love.
Paa Grund heraf er det Redacteurens Hensigt -
og Bladets Udgiver er heri aldeles enig med ham
- at lade den Ager, han nu i to Aar har ploiee,
ligge drak i det tredie, for da, om muligt, at af-
lokke den fuldkomnere Frugter, end den hidtil har
baaret. Uagtet saaledes Redaeteuren frivillig paa-
lagger sig en ikke ubetydelig Opoffrelse, og det ikke
blot af materielle Fordele, men af den Nydelse, sont
en levende Vexelvirkning mellem ham og det store
Publitum forskaffer ham, og hvis Tab unægtelig er
et Savn for den, som allerede er bleven vant til
Besiddelsen deraf , saa fvler han dog ogsaa, hvor
gadnlig denne Opossrelse er baade for ham selv og
for det Form-ial, der allerede er blevet ham eet af
de kieereste, og hvoriidee den altsaa, efter rigtig
Overveielse, bor kaldes en Opossrelsez thi l ethvert
Tilfælde er det dog kun et Offer, han bringer Ag-
telsen for sine Læsere og Dnstet at vedligeholde
deres Yndesi.
Idet altsaa baade eraeteuren og Udgiveren
herved takke de erede Abonnenter, som ved deres
Deeltagelse have befastet og fremmet den siovende
Polis toaarlge Existens, bede de dem tillige, ei at
betragte den som ophort, men kun som hvilende.
under denne Forudsaening bede de otn Tilladelse
til at maatte ansee den nudarende Subsrribenersiste
som bestaaende, saa at den siddende Post —- hvis
ikke Omstændigheder-, som ingen Dobelig kan forud-
see, tilintetgjort dens Plan — maa Fredagen den
tstt Januar 1830 bringe sine gamle Venner en ven-
lig thaarssHilsen, og sinde dem ligesaa uforan-
drede i deres Velvillie imod den, som den herved
vnster, at de selv maae blide i uforandret Besiddelse
af Alt hvad der er dem klart og lykkeligt.
Jorleodet k
Has- MESCES UMMUM Tilladelse- med Post– overalt t Danmark og Hertrgdsmmetne.
Trykt hos ptrorteur I. Solen-o Schan, sang-lig og universiteepsectrrklm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
