Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjendt, hvem jeg ikke havde anet der. Jeg tager
Mod til mig, bryder of, og arbeider mig gjennem
Flipper, Skjær og Brændinger hen til ham, den
eneste Havn i dette aldrig for veseilede Hav, Jeg
naaet ham — men, reent Den-. min fortvivlede
Stilling tilfulde-, det er ikke havt. Atter nodt
til at begvnde en Conversation med et oildfremmed
Menneske, fortsætter jeg den, indtil han, sont staaer
paa Naale for at tomme iKasi med de unge Da-
mer, forlader mig med den kjendeligsie llvillie og
Ringeagt, hiin over min spaatrangenhed, denne
over min Forlegenhed, som herved foroges til det
Dobbelte. Deri oveige Aftett staaer jeg sont fattig
Peer Eriksen, ilte oovende, af Frygt for at tomme
ligesaadan as Sted, at hilse paa mine Venner B.
og C., Fttt D., Frolen E. og Jomfru F·, skjendt
jeg er temmelig vie paa, at de virkelig ere dem
selv, og at jeg sidder dem ved min tilsyneladende
Kulde. Saaledes slaaer jeg indtil alle ere borte,
og jeg tager nu, vis paa ikke at tage Feil af Vert-
inden, da hun og jeg ere under sire Øine, noget
modigere Assted. De har her, gode Hr. Redaetenr, en
tro Slildring af mine Fata i Selstabz de ere de
samme i fiore eller smaa Selskabet-, ved Visiter-,
Baller o. s. v., overhovedet hvor Folk komme fam-
ntenz thi om min Forlegenhed paa Comedie, Conver-
ter, paa Gaden end ltte er saa stor, saa vover jeg dog
aldrig at tiltale eller hilse Nogen af Frygt for at
det slal vare en Anden, og jeg gaaer derfor gansle
stivt paa Fortonget forbi mine bedste Venner. —-
Brng Briller, min Venl vil De udentvivl sige;
men jeg har ikke Raad til at holde mig med Bril-
ler, ingen Lyst til at see ud som en Abetat, og lige
saa lidet til at fordærve mine Øine, som forresten
ere ret siarle og gode.
Jeg tommer nu til min anden Klokke, der
bestaaer især i mine Beene Egenraadlghed. Jeg
kunde medrette sige, at mine Been ere Stedet for
mit ForlegenhedsxorgaUZ thi stivt og tlodset gaaer
jeg altid, men naar jeg« er forlegen, saa er det tu-
iinde Gange overee; jeg er da aldeles itte Herre
over hvor jeg skal hen; naar jeg vil i Øster, kom-
mer jeg oste iBesier, og naar jeg, som Jepve,
ligert Staae I Handel saa gaae de, ret ligesom
de ville chiranere mig: med eet Ord « de ere fuld-
Jotnmen saa tebelsle som fat-dum alle Lommerne i
Mellem-as Agrippas Fabel, og hidtil have alle mine
Forestillinger om hvormeget de sladede det Almin-
delige og dem selv som Dele deraf, varet fulgtes-
lase» Ved at combiaere dette med det Foregaaende
vii De nu see, at, naar jeg siger-, «jeg gaaer he-
lil Sophaen ," maa det forstaan med den Ind-
straentning: hvis mine Been ilke heller ville til
Claveretz mit Mode med Vertinden bliver derved
ofte til en for begge, iseer for hende, nbehagelig
Caretnbolage3 de omtalte Flipper og Stiver ere
diverse Ideer, Skuldre og Alvuer« tilhorettde Indi-
vider af begge Kjen, men desværre kommer jeg li-
gesaa ofte paa Grund, som jeg undgaaer det. Hvor-
meget alt dette foroger min Forlegenhed, og hvilke
anseltniste Situationer det kan frembringe i For-
ening med mitt Blindhed, sees let. Jeg vil ille
vedblive, for ikke at kjede Dem og Deres Læsere,
og gjore mig selv altfor veemodig. —- Herpaa vil
De adentvivl svare mig: Leer ar dandse, sagte, ride
o. s.v., men alle disse Ting har jeg deels allerede
ude-i Nytte gjort, saa at jeg med Bjorn Olufson
tan sige, at jeg har vant mig til at evmmandere
over den mindste Bevagelse af mine Been, men
desværre uden at de- lystre, og deels har jeg nte
hverken Tid, Raad, Leilighed , Lyst eller Evne der-
til; har De intet andet Middel, saa er jeg ineueae
bel, og maa overlade til Tiden at gjore hvad den
kan; men har De noget, da slvnd Dem, bedste Hr.
Redaetettr, med at trosie Deres bedrooede
Verdenndns tektino.
Den Tilstand, hvori Vereeundtts tertiao besin-
der fig, er selsom nok. Undertegnede udbeder sig
et Aaro Betænkning, for at ovlhse den tilfredsstil-
lende. Grundett til denne lldserttelse ligger vel
ilte allene i Opgavens Vanskelighed, men tillige i
Omstændigheder, som man vil lære at kjende, naar
man læser den folgende Artiiol.
Kedaetenrm
Til TXZSTUTO
ved Slutningen as Aargangetd
Med natvarende Rummets slutter den flydende
Post sin anden Aargang. To Aar ere allerede en
ikke ringe Tid af et Ugeblads Liv. I to Aar kan
det fingtigste Bekjendtskab blive til det inderligste
Venskab; og uagtet den flydende Post ille smigrer-
jig med, a: et sat-. varmt Forhold stulde vare ble-
oet knytte: mellem den og dens Insekt-, saa kan den
dog ikke nægte sig, at Forholdet mellem dem ma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
