Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Forskjel, som finder Sted mellem et Stykke
i 1 Art og et Stykke i 5 Atter-, er detndeligere end
det Tal, som bestemmer den, synes at tilkjendegive.
For at gsore dette tydeligt, vil en Sammenligning
veere passende. Enhver veed, at i vore Spejlfas
brikek ere de Speile, som kun have en middelmaa-
dig Storeelse, lette at fabriqnere, og have kun en
ringe Priis. Men i dem derimod, som overstige
visse Proportioner, er det vanskeligt at undgaae
Luftblarer, Kneek, Haardhederz tned eet Ord, der
ere saa mange mulige uheld for disse, at der as
love, som man forsoger at bringe istand, neppe
lykkes eet eller to. Deres fpriiti er derfor meget
haik nogle faa Tommer mere er nok tilatfordoddle
eller siirdobdle den. Man kan sige det samme om
de deatnatiske Parter. Forskjellen mellem de siore
og de smaa lader sig ikke bestemme ved en materiel
Regning, og tnan kan dristig paastaae, at t Act
er ikke i af 3, og at 3 endnu ikke ere Halvparten
af 5 "). Heras forklaret, hvorfor de Forfattere«
sordriug, at den skal vare fremmed for diteratueem
Allermlndsk dsr den franske Literatur, som i de saakaldte
heiere Digtarter har varet bunden til en eensformig sen-
ftaiklsation, forsmaae det organiske, nationale Lid, som
har udviklet sig i dens Viser, Romanrer og Vandeoiller,
et div som har bevaret den fra at sonke tilbage tll den
elassiske Dob, som den ellers neppe vilde have undgaaet.
tki Deri har Forf. upaatvivlelig Ret, og hans
Lignelse er godt valgt, men skal et Digtervarks Fortje-
neste da ene og allene bedommes ester Vanskelighedenk
Og see vi neermere den paa denne Vanskelighed, er denne
da ikke selv ganske relativt En Digter- sont har Øvelse
i at strive mange Smaasivtker, har maaskee ingen dec
holdenhed til at udardeide eet stort; men omvendt har da
ogsaa den Digter, som med Stadighed og langsom Flid
udarbeider et stort Beret, sjelden den Aandslethed, som
hsrer til hurtig at danne og udfore en Plan, og derpaa,
glemmende denne, henvende sin Opmærksomhed paa en no.
Ogsaa denne Lethed, hvorved Digteren ligesom spsgende
frembringer et Vark efter Kunstent Regler, har en de-
hagelig Virkning paa dem som skulle nyde Barket. Ban-
skeligheden er saaledes gjensidig, og forskjellig efter Dig-
ternes forskjellige Anlag. For at blive i Forfatter-ene
Lignelse, da maa jo et vist Antal as smaa Speile veere
ligesaa vanskeligt at sabriauere, og have samme Peiie
som eet stort; paa samme Maade vilde da et vist Antat
Bmaaskpkker i 1 Art vare af samme Vard som eet i 5
Arter-. Dette er virkelig paa en vid Maade Tilfældet.
Man kan vel ikke sige, at s. Cr. den episke Digtetunst
er bedre eller fortrinligere end den lyriske; ikke desmisu
dre vilde det dog i alle Henseender vare et betydeligt
Lak-, om vi istedenfor Zliaden og Odpsseen kun havde to
smaa lyriske Digte fra samme Tidsalder. Men sat at
ol havde en heel stor Chrlut af lpriste Digte, l de sor-
Co Zie
som lange have arbeidet for Boulevarden, ikke uden
Vanskelighed kunne overgive sig til storre Arbeider-
Det storste, det sandeste Talent for Comedien mod-
siaaer ikke ti Aaro Beskjeftigelse med Paudevils
len«). Denne Digtart har berevet Theatret i
kuo de chlreiieu ») en Meengde unge Skribenter
af udsneerket Talent, og som vilde have veeret dets
Prpdelse, medens man nu maa befrygte, at de for
stedse ere tabte for det "). Det var maaskee be-
dre, aldrig at have skrevet, end at have beskjæftiget
sig med dette Slags Arbeide "). Man faaer, ved
at overlade sig dertil, en egen Gang, en vis Maa
neer, sont man siden ikke er Herre over at aflægge.
Man danner sig til at see og gjore alt i det Smaa-
man kaster sine Ideer i smaa Former-, man giver
sin Vittighed ud iSmaapenget man beskjeerer, man
formindsker sig selv; man bliver ndvgtig til at fo-
retage sig noget Stort og Vigtigtsl). Derfor,
naar man vil heeoe sig til en mere ophoiet Seene-
saa bliver spublienny sont kommer med Tillid til
Forfatterer Talent, ganske forundret over at see
Migniatuesigurer i Rammen as et historisk Maleri").
skjetligste Toner og as det forskjelligste Indhold, saa vilde
Rationens og Tidsaldere-ti Aand ligesaavel have afspei-
let sig i ditie, som i hine to cpopeer, skjsndt paa ea
anden Maade og i andre Retninger, saa at hvad vi tabte
i en vis Henseende, vandt vi igjen i en anden. Dersom
Jndlsegredet af den hele franske Baudevilleckiteratur ikke
opveier Moliere, Regnen-, Destouthes, Lesage, Oiron
og de sorige Forfattere i Comedien, saa kommer det as
den tilsaldige Omstændighed, ot Vauteoillen ikke har li-
gesaa store Digtere at opvise, som denne Digtart.
17) Men et saa deeideret Talent for Comedien vik
dog vel ikke i ti Aar blive staaende paa en urigtigpladsk
18) Thdiitks krauksis.
19) Denne Paastand bliver dog vanskelig at bevise.
20) Vist nok, under Forfatterens Iorudsatning.
A) Dersom enhver Digtart nsdvendig skal esterlade
en bestemt Maneer hot den sont dorker den, saa maae i-
paa samme Maade den hoiere comedies sorfattere vænne
sig til at see og gjore alt i det Store, selv det som in-
genlunde er skikket dertilt at kaste deres Ideer, selv om
de M smaa- i store Former, og istedenfor at give de-
res Vittighed ud i Smaavenge, spare paa Skillingem og
lade Daleren lode, hvoraf let folger en fuldkommen Sankrrot·
221 Dette har nu iseer Hensyn paa Strides med
Kulde modtagne Spsispil paa Thaaero taaget-. Ifald
Dadelen er grundet, da ligger Feilen hos stride vel ikke
deri, at han har tegnet Migniatursigurer, men deri at
han har indfattet dem i en upassende Ramme. Overalt
er det vist nok ikke saa nsdvendlgt at advare de sid-C
Digtarters Sorsattere sra at forsage sig l de store, sdd
snarere at give den omvendte Advarsel, thi de som digkt S
den saakaldte deiere Stlil, troe for det meste- ck U
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
