Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men ligesom hos en VonlevardrForfatter, der be-
treeder Theitre svang-ia, de gode Egenskaber spnes
formindslede, saa sees hans Feil derimod sorsterredc.
Dette er let at begribe. J min tidlige Barndom
har jeg faaet paa mit Bryst et Ar af nogle saa
Liniere 2erngtsek det er voxet mod mig, og er nu
nogle Sommer stort. Det samme er Tilfaldet med
de omtalte Parter. llsandshnlighedrene antage Ind-
satningens Proportionerk de blive fem Gange storre
i et Stykke, som herer til den hoiere Comedie, end
i et lille Een-Aets-Sthkle·«), og tpnblienm har
fem Gange saa lang Tid til at bemarke drm. For-
skjellen er altsaa som t til 25; det er det som Ma-
thematiterne kalde den anden Pokens·
En anden Omstændighed som forhindrer Patt-
dtvillerDigterne fra at lykkes paa Theaters skar-gnis,
det er deres Vane til at arbeide hurtigt. Der er
mangen iblandt dem, for hvem det vilde vare umu-
ligt at anvende meer end sex ligee paa udarbeidel-
sin af en heiere Comedie. Derfor vanne de sig
ogsaa til alt for meget at ringeagte Æren, Og M
er vist nol uundgaaeligt. Da de stedse ere i det
mindste to eller tre om at soriatte et Arbeide , saa
er TEren derfor nodvendigviie eollectivt den tilkom-
mer dem alle, vg felgelig ingen af dem; kun Ho-
noraret, som de faae, har noget personligt. Saa-
ledes ogsaa naar et saadant Arbeide falder igjen-
nem, da lader Enhver Stammen derover passere
sit Individ forbi; ingen Enkelt foler sig angreben,
og Vandedille-Forfatternes Responsabilitet er ligesaa
illnsorist soln Ministrenes s«). Hertil kommer, at
den store Mangde af nye Stolter er stadelig der-
have den lavere sor intet, og at de ille have andet end
deres fornemme Vardlghrd at overvinde, for endog halv
sovende at loltes i det mindre; men Erfaringen viser ofte
nok, at de som ere vante til Cothornem tage Traestoe
vven paa sollen, naar det gjelder om at dandse i denne.
W) Det er en besynderlig Modsatning, som Fors.
her opstiller mellem den høiere cetnedie og Een-Atte-
Stykker.
20 uden at ville anprise den Stik, at flere Forfat-
tere forene sig om eet Arbeide, saa kan dog ogsaa dette
seet fra en langt mildere side. Denne Omstandighed er
just »- Cs dem som bidrage til at Vandevillea i Frank-
rig er bleven ea Art af platioaalpoesiek den er, ligesom
dette Sandt Viser og Momenter, et Beret, hvorpaa ilke
saa meget den Enkelte, som hele Rationen arbeider.
sranlrig er det eneste sond, der i vore Tider har en
poetisk Literatur som daglig regentrerei paa samme Maade
som det sordum skeete i de saakaldte poetisse Tidsaldre-
ldettt helst matlvardige Iortrin sruide de franske Skinti-
Co gle
ved at den scever Folelsenz man opherer snart med
disse levende Fornemmelser as Haab, Frygt, Æng-
stelse, som bringe adle Hjerter til at slaae, som
oplive og begristre dem , og give dem Kraft til at
taale Udarbeidelsens og Udpoleringens Trangsley
og nden hvilke endelig ingen Forfatter vilde opoffre
paa sit Arbeide den Tid og den Taalmodighed, sotn
det fordrer «).
Vandevillen slader itte blot de Skribenter,
som den sorlotler fra deres rette Kald; den stader
ogsaa dem som blive deres Bestemmelse troe, idet
den gjsr dem Veien trangere og besvarligere. Til-
forn gav man sig i de smaa Theatre dog itte ifærd
med andet end smaa Sum-; nn derimod bemagtis
gek man sig ogsaa deln som lnnde tjene til en stor
Comedie, man indrklemtnrr, man sammenpresser
dem, man indskrænker dem til det nsle Omfang
af t Act. Det er saa bravemt at soemme i den
brede Sit-ent, at sliare til l en heel Stue-. Jde
Arbeider, hvorom her er Talen, findes ingen as
disse store lldvitlinger af det menneskelige Hjerte,
ingen af disse stjvnne Charaeteertegninger, som vi
beundre hos de store Mesterr, og som i Sandhed
ndgsore et drantatisl Park. Handelser, atter Han-
delser, og tilsidst HandelserZ det Hele uden Natur
og uden Sandsvnlighed: thi man har hverken den
nodvendige Plads eller Tid til at motivere dem til-
streetkeligen. Ved en Vittighed undvigee man elt
Vanskelighed; en urimelighed stsuler man ved et
conplen man motiverer en Situation ved et Ind-
fald, og gaaer hurtig over til den meste; man for-
eerer, man sammendpngrr Begivenhederne; i Con-
lisserTerminologiett: man hopper over Breden-e-
soln om der var Ild i dem ; og det gode Parterre
tlapper. Dette Shstem udvider sig Dag for Dag,
og jeg seer ikte meer end een Maade, hvorpaa det
endnu tan blive fuldkomnere: et Skridt videre, og
vi komme til Pantotnitnem Hertil vilde det oetre
tilstrækkeligt, blot at udslette de faa Ord, som ere
der vel vide, i hvor mange Henseender den franske Por-
sie staaer tilbage for andre Landes, talnemmeligen bringe
i Anslag, istedensor at dadle det.
25) Hoe os sindtr llte det samme Forhold Sted.
De som arbeide i de storre Digtarter, anvende itte sor-
holdsviis stirre Tid og Flid, end de andre, men ere li-
gesaa sksedeslese, som om de skrede Smaating. Dens
gang det var Mode, at ethvert Digtervark stulde indtlas
des i Tragediens Form, sit vi langt flere maadelige
Tragedier, ead di siden den Tid have saaet maadelige
Vandeviller.
127
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
