Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbage, og i Sandhed, ofte vilde dette vare en
reen Prosit for lpnblirnm s«).
Alvorlig tale, kan man kalde dette at ndsve
en Kunst? Nei, det er at drive et Haandveerk.
Er dette vel at behandle et Snset7 Nei, det er at
afplukke dets Blomster. Man behandler et Suiet,
naar man beinagtiger sig det i hele dets Omfang,
naar rnan treenger dhbt ind deri, naar man vender
og dreier det paa alle Kanter, og nddrager af det
alt hvad det kan skjænke. Men gribe paa dets
Overflade to eller tre Ideer »), gjvre en nsel lille
Act af det, som knnde egne sig for Knastens store
Former, det er et hnkeligt Blendveeish det er isate
en Tilstaaelse af egen Afmagt. Disse SnietsFore
dlervere ligne Brasiliens forste Jndbvggere, som,
da de ikke forstode at gjore Jorden frugtbar ved
deres Arbeide, opbrlendte betydelige Skove for at
glade den, indhosiede nogle faa Ar paa en uhpre
sior Strakning, og gik derpaa længere hen, for at
lsrgge nhe Skove i Aske «·).
Denne npe Taetik hos VandevlilerDigterne er
i Sandhed en Ødelaeggelse for Kunsteti. Den op-
flider l Forveirn de skjønneste Snsets, den revet
dem fra de Forfattere, som kunde behandle dem-
Endvidere fordærver den spublieum, som vannes
til Utaalmodighed, og vaegrer sig ved at hvre de
26) Medeette lorer Fors. her imod det sædvanlige
susteri« som tager Feil as Digtarterne, og sisber i en
udeqvens Form de Husets, som isolge deres Beskaffen-
hed fknide have veeret ndfsrte i en anden. Men hvor-
for skal denne Bebreidelse just gaae ad over Vandevilles
Digternes idet er neppe at tvivle paa, at jo mangen as
disse gfor sig skoldig i dette Fuskeri, men det er jo lige-
saa almindeligt mellem Sorgespils og Hostspil«Digterne.
Alt hvad Forf. her siger, passer paa mange Stykker, som
ikke ere Vandeviller, f. Ce. paa Preeiafa, Toni, Top-
feee Hermann und dorarhea, og l det Hele paa alle
de Forfattere, som laane deres Snsets fra en andenidigs
ters foregaaende Behandling i en anden Form.
27) Hertil meget rigtigt; men i det Fslgende, hvor
han atter gjer en Modsstning mellem Studiets-Stykket
og Knastens «·siore Fornuer,«« er han paa den samme ksss
vei som for. De antike Tragedier ere ogsaa knni een
Art; bore de ba ikke til sansiens store sornrerk
28) Ligeledes meget rigtigt, naar Anvendelsen kun
gjsres uden sorskiel paa de flette Forfattere i alle Digt-
artet«
poetiske Udviklinger. Dette er nuonisiunder den
dramatiske Knnsis dvbe Hiertesaar »).
Jeg vil slutte med en Betragtning, som seg
anseer for at vare rigtig. J Frankrigs nuvartnde
Tilstand synes det en reen Modsigelse, at en saa
letfardig Digtart, som den seg her har angrebet,
kan gjore Lokke; den er hverken i Harmonie med
Jdeernes Alvor eller med den aandelige Udviklings
Modenhed "). To Omstændigheder kunne imidler-
tid forklare os det: forsi de tilsvneladende Forbe-
dringer-, som denne Digtart har modtaget; dernaesk
det vist ikke tilsyneladende, men tvertimod meget
virkelige Talent hos nogle af de Forfattere, som
drive den. Hvor-om Alting er, saa vil denne Lykke
dog ikke vare af Varighed; enhver Ting vil tilsidst
indtage sin rette Plads, og Pnblienin vil snart
sige med mig, at deri forbedrede Vandeolllo er
en vantrevnlng af Comedien ·«).
29) unagteligte men selger deres, at man stak an-
bringe de poetiske udviklinger i en Digtart, hvori de ikke
have hjemme (at sige den Art as udviklinger, som Forf,
her mener)k Eller skal denne Digtart proserideres, fordi
den asholder sig fra det sorn ikke tilkommer dens Der-
som den hsiere Comedie med sine poetiske udviklinger
ikke kunde feemmes paa anden Maade end derved at
Baudevillen, som mangler disse Udviklinger, blev af-
skasset» tiltrods soe publiknms Smag og den almindelige
Stemme , vilde det vare et Beviis paa, at den hsiere
Comedie havde ovcsrlevet sig selv, og man gjorde da bedre
i at bestille dens Ligkiske, end i at sorleenge dens sorges
ilge Liv ved Jniusion as et slagtet Osserlams Blod-
30 Tvertimod, da Jdeernes Alvor og den aandelige
Udviklings Modenhed have i Frankrig en viid Mark i de
religiense, politiske og videnskabelige Interesser, sont be-
skjæftige alle tænkende og handlende Mennesker, saa tran-
ger man i Theatret til en let Steereatlon, der vel ikke
gaaer udenom hine vigtige Interesser, men optager deln
paa en fiint allnderende Maade- der snarere er en Remi-
niscens eller Reenpitulation deraf, end et nvt Arbeide-
der fordrer fornyet Stadium og sornpet Anstrengelse.
Forsaavidt er Vandevillen i Harmonie med Jdeernes Ill-
var og udviklingens Modenhedt men fordi den er let, boe
den ikke vare letfardig com den ogiaa er let sardig)«
sl) Vist nok vil enhver Ting tilsidst indtage sin
rette Plade. Hvad Vandevlllen angaaer, da har den i
Frankrig for lange siden gjort det, og der er saaledes
sor det forske ingen Grund til at formode, at Publtturn
skulde komme til at istemme Forfatterenk Yttring.
Theatret.
Repertoiret af ttfs April.
Mandag den 14
Titsdag den 15
Torsdag den 17
Zrebag den as
Loverdagden 19
Freiao Aieer lferlke Cang).
pigen ved Som.
den dramnrlske Skeerdder,
og: Zephyr og Flor«.
Den lille Rodheerte.
Tre Maaneder efter Bryl-
lnpvee (forske Cangl.
April
for-sender, ifslge Ringelia allernaabigii Tilladelse, med posien overalt i Danmark og pertugdemnierne·
Tsvkt du vimtear I. Hest-op schnlm novgelig og natoersieeeeslsogtroteie.
Co Zie
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
