- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
37

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske - Intetsigende Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37

og Præsten og Provsten og Bisven og det hele Consistorinm
og jeg vil bede og besværge dem, at de ville opfylde min
Bon, og jeg vil anraabe den hele Menighed om det Samme,
og vil man ikke høre min Bon, ikke opfylde mit barnagtige
Ønske, da træder jeg ud af Samfundet, da separerer jeg mig
fra dets Tankegang, da danner jeg en Scct, der ikke blot
sætter Mozart øverst, men slet ingen anden har end Mozart;
og Mozart vil jeg bede at tilgive mig, at hans Musik ikke
begeistrede mig til store Bedrifter, men gjorde mig til en
Nar, der over ham tabte den Smule Forstand, jeg havde,
og« nu som oftest i stille Veemod fordriver Tiden med at
nynne hvad jeg ikke forstaaer, som et Spogelse Dag og Nat
lister mig omkring hvad jeg ikke kan komme ind i. Udøde-
lige Mozartl Dig hvem jeg skylder Alt, hvem jeg skylder,
at jeg tabte min Forstand, at min Sjæl sorbausedes, at jeg
forsærdedes i mit inderste Væsen, Dig hvem jeg skylder, at
jeg ikke gik Livet igjennem uden at Noget var istand til at
ryste mig, Dig hvem jeg takker for, at jeg ikke døde uden at
have elsket, om min Kjærlighed end —var ulykkelig. Hvad
Under da, om jeg er mere iversyg paa hans Forherligelse
end paa mit eget Livs lykkeligste Øieblik mere iversyg paa
hans Udødelighed end paa min egen Tilvær. Ja, dersom
han toges bort, dersom hans Navn udslettedes, da omstodtes
den eneste Pille, der hidtil forhindrede, at ikke Alt for mig
styrtede sammen i et grændfeløs Chaos, i et rædsomt Intet.

Dog jeg behøver vel ikke at frygte, at nogen Tid vil
negte ham Plads i hiint Kongerige af Guder, men vel at
være forberedt paa, at man vil finde det barnagtigt af mig,
at han skal have den første Plads. Og uagtet jeg ingen-
lunde agter at skamme mig ved min Barnagtighed, uagtet den
for mig altid vil beholde mere Betydning og mere Værd
end enhver udtømmende Betragtning, netop fordi den er uud-
tømmelig, skal jeg dog gjøre et Forsøg Paa, ad Overveielsens
Vei at bevise hans lovlige Adkomst.

Det Lykkelige ved den classiske Frembringelse, det som
eonstitnerer dens Classicitet og Udødelighed, er det absolute

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free