Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske - Intetsigende Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Samtnenhold af de tvende Kræfter. Dette Sammenhold er
saa absolut, at en senere reflekterende Tid neppe engang for
Tanken kan adskille det, som saa inderlig er forenet, uden at
løbe Fare for at vække eller nære en Misforstaaelse Naar
man saaledes siger, at det er Homers Lykke, at han fik det
meest udmærkede episke Stof, saa kan dette let give Anled-
ning til, at man glemmer, at vi bestandig have dette episke
Stof gjennem Homers Opfattelse, og at det, at det viser sig
som det meest fuldendte episfe Stof, kun er os klart i og
med den Transsnbstantiation, der tilhører Homer. Udhæver
man derimod Homers digteriske Virksomhed i at gjennem-
trænge Stoffet, saa løber man let Fare for at glemme, at
Digtet aldrig var blevet det, det er, hvis ikke den Tanke,
hvormed Homer gjennemtrængte det, var dets egen Tanke,
hvis ikke Formen var Stoffets egen Form. Digteren ønsker
sit Stof; men, som man siger, at ønske er ingen Kunst, det
er ganske rigtigt, og gjelder med stor Sandhed om en
Mængde afn1ægtige Digteronster. At ønske rigtigt, det er
derimod en stor Kunst, eller rettere, det er en Gave. Det
er det Uforklarlige og Hemmelighedsfulde ved Geniet, lige-
som ved en Onsteqvist, der aldrig faaer det Judfald at ønske,
uden hvor Det er, den ønsker. At ønske har saaledes en
langt dybere Betydning end i Almindelighed, ja den abstrakte
Forstand forekommer det en Latterlighed, da den nærmest
tænker det at ønske i Forhold til hvad der ikke er, ikkei
Forhold til hvad der er.
Der var en Skole af Æsthetikere, der, ved eensidigen
at ndhæve Formens Betydning, ikke uden Skyld foranledigede
den modsatte dertil svarende Misforstaaelse. Det har ofte
været mig paafaldende, at disse Æsthetikere uden videre
knyttede sig til den hegelske Philosophi, da saavel et alminde-
ligt Kjendskab til Hegel, som et særligt til hans Æsthetik,
forvisser om, at han fornemmelig i æsthetisk Henseende hoilig
udhæver Stoffets Betydning. Begge Dele høre imidlertid
væsentlig sammen, og en eneste Betragtning vil være til-
strækkelig til at vise dette, da et saadant Phænomen ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
