Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske - Intetsigende Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
den det i Hedenskabet, og hvis man vil søge det fuldkomneste
Udtryk herfor, saaledes var den det i Grækenland M.n
Sandseligheden sjælelig bestemmet er ikke Modsætning Ude-
lukkelse, men Harmoni og Samklang. Men netop fordi
Sandseligheden er sat som harmonisk bestemmet, er den ikke
sat som Prineip, men som et medlydende encljtjcon.
Denne Betragtning vil have Betydning til at belyse den
forskjellige Skikkelse, det Erotiske paa forskjellige Udviklings-
trin i Verdensbevidstheden antager, og derved lede os hen til
Bestemmelsen af det Umiddelbart-Erotiske som identisk med
det Musikalsk-Erotiske. J Græeiteten var Sandseligheden be-
hersket i den skjønne Jndividualitet, eller rettere sagt, den var
ikke behersket ; thi den var jo ikke en Fjende, der skulde under-
tvinges, ikke en farlig Oprorer, der skulde holdes i Ave, den
var frigjort til Liv og Glæde i den skjønne Judividualitet.
Sandseligheden var saaledes ikke sat som Principz det den
skjønne Judividnalitet constituerende Sjælelige var Utænkeligt
uden det Sandselige; det Erotiske begrundet paa det Sandse-
lige var af denne Grund heller ikke sat som Princip. Elskoven
var overalt som Moment og momentviis tilstede i den skjønne
Judividualitet. Guderne ikke mindre end Menneskene kjendte
dens Magt, Guderne ikke mindre end Menneskene kjendte
lykkelige og ulykkelige Elskovs-Eventyr. J ingen af dem er
imidlertid Elskoven tilstede som Princip; forsaavidt den var
i dem, i den Enkelte, var den der som et Moment af Elsko-
vens almindelige Magt, hvilken imidlertid intetsteds var til-
stede, og derfor end ikke for den græske Forestilling elleri
den græske Bevidsthed. Man kunde indvende mig, at Eros
var jo Guden for Elskov, i ham maatte man altsaa tænke sig
Elskoven som Princip tilstede. Men fraset nu, at Elskoven
dog atter her ikke hviler paa det Erotiske, saaledes som dette
baseres paa det Sandselige alene, men paa det Sjælelige,
saa bliver der tillige en anden Omstændighed at bemærke,
som jeg nu lidt nærmere skal udhæve. Eros var Guden for
Elskov, men var ikke selv forelsket. Forsaavidt de øvrige
Guder eller Mennesker sporede Elskovens Magt i dem, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
